Tålmodighed er nøglen

Det kræver tålmodighed at være investor i øjeblikket. Den stigende dollar er med til at gøre det meget dyrere, da mange varer afregnes i dollar.

Mandag var der fokus på transportaktierne DSV og DFDS. DSV klarer sig ofte godt ud af kriserne, da DSV ikke ejer materialet som bruges til transporterne, men alene er mellemmand der får kundens varer fra producenten og hjem. Aktien er i år faldet 41 pct. fra år til dato. I september lå aktien i 1690 og nu handles aktien i 878 – 901. Der er salgssignal på ugebasis i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit. Blandt indikationsmodellerne er der ligeledes en faldende tendens på ugebasis. RSI har ramt 24 og MACD er under 0. Nærmeste støtteniveau er ved 800 og herefter i niveauet 725, mens der er modstand i niveauet 950 og herefter i niveauet 1100. Aktien er på kandidatbænken.

Tirsdag var der positiv stemning på markedet og flere indekstunge selskaber var i plus blandt andet Carlsberg og Royal Unibrew. Carlsberg har ikke solgt deres forretning i Rusland, men søger endnu efter køber. Aktien har svært ved at holde fast i den positive tendens der har været i aktien siden marts/april og frem til midten af september, hvorfra der har været en sivende tendens.
Bollingerkanalen er i salg på ugebasis, mens de glidende gennemsnit fortsat er positive, da der blev etableret et Golden Cross i midten af juli og det lange glidende gennemsnit på 24 uger ligger som en støttelinie i niveauet 925. Afvent udviklingen.

Der er fokus på DFDS i øjeblikket og deres tyrkiske forretning skulle have haft en positiv udvikling hen over sommeren. Teknisk er aktiekursen brudt igennem støtteniveauet 200 og nærmeste støtteniveau er ved 160 som var et modstandsniveau i 2015. Der er salgssignal i aktien i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit er ved at etablere et Death Cross. Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er nu under 40. Afvent udviklingen.
Trods en positiv onsdag på det amerikanske marked så startede det danske marked torsdag i minus, da de amerikanske futures igen var gået i minus og renten var stigende.

Der var igen fokus på de danske banker, som havde medvind, men også et par selskaber indenfor sundhedssektoren havde stigende kurser, blandt andet Össur, Ambu og Zealand Pharma.
Össur er faldet med 34 pct. i år og aktiekursen har været i en faldende tendens  siden august/september 2021, hvor aktiekursen var i 48-49 og nu handles aktien i niveauet 28-30. Kursen skal over 30, før der bliver etableret et købssignal i Bollingerkanalen. RSI er under 40 og MACD er under 0. Aktien ser interessant ud på niveauet.

Vestas meddelte torsdag, at man har modtaget endnu en ordre fra USA på 185 MW. Teknisk er aktiekursen igen ned i niveauet 145, som også blev testet tilbage i maj. De tre indikationsmodeller er alle i en faldende tendens. RSI har ramt 25 og MACD er under 0. Nærmeste støtteniveau er ved 140 som var en topformation tilbage i februar 2020. Aktien er på kandidatbænken.
Harboes Bryggeri aflagde torsdag deres regnskab for 1. kvartal, der viste en omsætningsfremgang fra 380 mio. kr. fra sidste år mod 420 mio. kr. i år. Resultat efter skat blev -3,4 mio. kr. mod 9,6 mio. kr. sidste år. Aktien har ramt 65 i denne uge og i alt har aktien tabt 27 pct.

Der kommer regnskab fra Bang & Olufsen onsdag. I Sverige er der regnskab fra Skistar tirsdag og onsdag er der regnskab fra Diamyd Medical. Torsdag er det Industrivärden.

C25-indekset er brudt igennem støtteniveauet 1475 og har fundet støtte i niveauet 1450. Det næste støtteniveau er ved 1400 som var en top i februar 2020 og i juli 2020 og herefter i niveauet 1340-1350, mens der er modstand i niveauet 1550 og herefter i niveauet 1600.
Der er salgssignal i alle modeller på ugebasis. Bollingerkanalen har været i salg de sidste 5 uger. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger har etableret et Death Cross i sidste uge.
Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller. RSI er under 20 og MACD er under 0. Man skal fortsat afvente udviklingen.

DK Portefølje

Nordisk portefølje

Good News is Bad News
Der var igen færre nytilmeldte ledige end ventet. Der var forventet 215.000 og der var kun 193.000. Antallet af ledige falder fortsat og torsdagens tal viser 1,347 mio. ledige mod forventede 1,385 mio.
Privatforbruget stiger fortsat i USA. Det lå 2 pct. højere end måneden før. Det viser, at den underliggende økonomi fortsat er stærk.

Regnskaber i den kommende uge: Nucor Corp., McCormick & Com., Conagra Brands, Lamb Weston, RPM International, Levi Strauss, Tilray Brands, Accolade samt SMART Global Holding.

S&P 500 er brudt igennem støtteniveauet 3700 og nu tester niveauet 3600-3650. Der er salgssignal i flere modeller både på dags- og ugeniveauet. RSI er under 40 og MACD er under 0.

Nasdaq Composite holder sig fortsat niveauet omkring 11.000, men tendensen peger nedaf og næste støtteniveau er ved 10.500 og herefter i niveauet 9.800-10.000.
RSI er under 40 og MACD er under 0. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra, hvilket viser, at hastigheden er gået ud af markedet.
Strategi: Ændre til hold på det amerikanske marked.

 

Rebound på vej
Det japanske marked har flere gaps i dagsgrafen. En kursgraf skulle gerne være perler på snor, men det er det japanske bestemt ikke. På ugebasis er der salgssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger er blevet brudt oppefra og holder tendensen, bliver der etableret et Death Cross.

Nærmeste modstandsniveau er ved 28.000 og herefter i niveauet 29.000. Støtteniveauet ved 27.000 er blevet brudt og nu tester støtteniveauet 26.000 og næste støtteniveau er ved 25.500.
Strategi: Giver fortsat en Hold-anbefaling på japanske aktier.

OMX Stockholm 30 holder fast i støtteniveauet ved 1800. Der er salgssignaler på dagsniveauet i alle modellerne. Det samme er tilfældet på ugebasis. De tre indikationsmodeller er alle faldende på ugebasis. RSI er under 30 og MACD er under 0. Momentum er ligeledes i en faldende og er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra.

Støtteniveauet 1850 er blevet brudt og nu tester niveauet 1800. Det næste støtteniveau er ved 1750, mens der er modstand i niveauet 1900 og herefter i niveauet 1975.
Strategi: Hold på svenske aktier.

Lindab har tabt over 60 pct. i år. Aktiekursen er gået fra 320 ved året begyndelse og lukkede fredag i 120,1. Der er salgssignal i alle modellerne på ugebasis. Bollingerkanalen har været i salg siden midten af januar og de glidende gennemsnit etablerede et Death Cross i midten af februar.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er under 10, hvilket er meget oversolgt. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra, men tendensen er fortsat stigende. Nærmeste støtteniveau er ved 110 og herefter i niveauet 100, mens der er modstand i niveauet 140 og herefter i niveauet 160. Aktien ser interessant ud på niveauet.

Frankfurt DAX er i denne uge brudt igennem støtteniveauet 12.500. Man skal tilbage til coronaudbruddet for at finde DAX under 12.500. Bunden ved coronastart var i niveauet 11.500.
På ugebasis er der salg i alle modeller. Bollingerkanalen var på vej i køb i august, men signalet er ændret i september og er gået i salg. De glidende gennemsnit etablerede et Death Cross i midten af februar.

RSI er under 30 og i det oversolgte niveau på ugebasis. MACD er under 0 og Momentum tester det glidende gennemsnit oppefra og bliver den brudt, bekræfter det den negative tendens.
I øjeblikket bliver støtteniveauet 12.000 testet og næste støtteniveau er ved 11.500 og herefter i niveauet 11.000, mens der er modstand i niveauet 13.000 og der er modstand i niveauet 13.500.
Den tyske inflation ramte 10 pct. mod forventede 9,5 pct. Den fortsat stigende inflation i Europa kan kun skyldes de fortsat stigende priser på energi.
Strategi: Hold på det tyske marked.

Teknisk kommentar til 2 aktier
De 2 aktier er Trifork Holding og Torm.
Trifork Holding er under børsintroduktionskursen og aktien er i år faldet med 56,8 pct. i år. Der er salgssignal i alle modeller på både dags- og ugeniveauet. Bollingerkanalens øvre linie ligger i niveauet 190 som skal brydes for at der bliver etableret et købssignal. Det lange glidende gennemsnit på ugebasis ligger i niveauet 190 som et modstandsniveau.

RSI har været i en faldende tendens siden maj og modellen er nu under 20. Momentum har ligeledes været i en faldende tendens og det samme er MACD som er under 0.
Nærmeste støtteniveau er ved 120 og herefter i niveauet 105, mens der er modstand i niveauet 180 og herefter i niveauet 200. Aktien er på kandidatbænken.

Torm konsoliderer sig i niveauet 140-160. Det betyder, at de glidende gennemsnit ligger side om side og Bollingerkanalen er brudt igennem den nedre kanallinie og der er givet et salgssignal i modellen for 4 dage siden.
På ugebasis er der fortsat købssignal i Bollingerkanalen og det har stået på siden månedsskiftet februar/marts. De glidende gennemsnit på ugebasis etablerede et Golden Cross i marts og det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 110 som en støttelinie.

RSI er fortsat oppe i det overkøbte niveau mellem 80 og 90. MACD er over 0. Momentum er tæt på at etablere en topformation.
Nærmeste modstandsniveau er ved 160 og herefter i niveauet 185, mens der er støtte i niveauet 140 og herefter i niveauet 120. Aktien ser interessant ud på niveauet.

Olien falder fortsat
Guldet fortsætter den faldende tendens. Nærmeste støtteniveau er ved 1500 og herefter i niveauet 1400. RSI er under 40.

SEK/DKK: den historisk lave svenske krone gør det billigt at køre over broen for at hente varer. De svenske varer er ligeledes konkurrencedygtige i forhold til amerikanske og europæiske konkurrenter.

EUR/USD: Er tæt på 95 som man skal tilbage til 2002 for at finde krydset i samme niveau. RSI er under 30.

Metalmarkedet: Flere industrimetaller er i en faldende tendens. Faldene er med til at minimere en stigende inflationsfrygt.

Landbrugsmarkedet: Overordnet er der ligeledes en faldende tendens i flere fødevarer i den seneste uge. Mod strømmen er orangejuice, kaffe og rapsolie (som år til dato er faldet med 3 pct.). Grunden til at prisen på rapsolie stigningen i supermarkedet er stigende fragt- og produktionsomkostninger.

Brent Spot fortsætter den faldende tendens overordnet, selvom olien de sidste par dage er handlet i niveauet 85. Der er divergens mellem indikationsmodeller på ugebasis. RSI er faldende fra niveauet 32 til 28. MACD er under 0. Momentum har etableret et Golden Cross. Nærmeste modstandsniveau er ved 93 og herefter i niveauet 95, mens næste støtteniveau er ved 80 og herefter i niveauet 78.