Svære markedsforhold

Mandag var der fart på det danske marked, da vi havde været lukket fredag, hvor flere markeder steg. En af de aktier som trak fokus var GN Store Nord, som er faldet med over 40 pct. år til dato, men som steg over 5 pct. mandag. På dagsniveauet er der etableret et nyt købssignal i Bollingerkanalen og det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, mens det lange på dagsniveauet ligger i niveauet 255 som en modstandslinie. Der er salg på ugebasis i både Bollingerkanalen og Parabolic. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller. Anbefaler at man afventer udviklingen, og er man spekulant, kan man samle en smule op på niveauet.

Tirsdag var der fokus på flere medicinalaktier på det danske marked, hvor både Zealand Pharma og Ambu men også et par af de anlægstunge aktier som Rockwool, NKT og Møller-Mærsk steg.
Ambu er fortsat i en faldende tendens på ugebasis, men på dagsniveauet bevæger kursen sig vandret i niveauet 80-90. Der er et ”gap” i niveauet 93,84-100,85. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. MACD er fortsat under 0 og RSI er under 50. Momentum på månedsbasis har etableret en bund, men er ikke brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. Aktien er på kandidatbænken.

Onsdag var der fokus på Bavarian Nordic, D/S Norden og NKT som alle var med positive meddelelser. NKT var med kvartalsmeddelelse, der viste en stærk vækst og efterspørgselen er helt i top. Aktiekursen har været i en sivende tendens siden den 5/5 og frem til 16/5.
D/S Norden opjusterede forventningerne igen og dermed holder aktien fast i den stigende tendens på både dags- og ugeniveauet. De tre indikationsmodeller havde ellers alle etableret en topformation i marts og april. MACD er fortsat over 0, mens RSI er under 68. Der er fortsat en positiv tendens i Momentum både på uge- og månedsbasis. Aktien har passeret toppen fra 2014, hvor aktien blev handlet i 290. Næste modstandsniveau er 350, som blev testet i 2007 og 2008. Vi beholder aktien i porteføljen.

Et selskab i den anden ende er NNIT. Aktien fortsætter den faldende tendens og har nu ramt niveauet 63,5, hvilket er et fald på 54,3 pct, fra den seneste top i september. Tilbage i 2016 toppede aktien i 290 og så bliver faldet på 78 pct. Dermed er kursen under dobbelt bund, som blev etableret i august/september 2019 og marts i 2020. RSI har ramt 22 og MACD er under 0. Der er en faldende tendens i Momentum på både uge- og månedsbasis.

Torsdag blev endnu en rød dag efter de store fald onsdag på det amerikanske marked. Mod strømmen gik Bavarian Nordic, som steg med 29,4 pct. da der har været en dramatisk stigning i antallet af mennesker som er smittede med abekopper. Endvidere er Bavarian Nordic en af de mest shortede aktier på det danske marked, så en positiv meddelelse kan få flere til at lukke deres position og dermed stiger efterspørgselen på aktien. Det giver en spekulativ mulighed i aktien.

I den kommende uge er der regnskab: mandag fra Djurslands Bank og Jeudan. Tirsdag er der regnskab fra Penneo og SP Group. Onsdag slutter af med LED iBond samt Skako.

Jeudan som analyserede den 4. maj holder fast i den stigende tendens og tirsdag tog aktien et hop op i niveauet 295 uden selskabsspecifikke nyheder. Stigningen har trukket op i RSI og MACD på ugebasis. Der er ligeledes en stigende tendens i Momentum både på uge- og månedsbasis. Nærmeste modstandsniveau er fortsat ved 300 og herefter i niveauet 325.

C25 på ugebasis.

C25-indekset er igen i en faldende tendens og faldet fra onsdag til torsdag har givet et ”gap” i niveauet 1606,78-1617,92. Derudover er der yderligere et i begyndelsen af maj i niveauet 1711,11-1715,90 og herefter i niveauet 1771,39-1782,46 og det fjerde er i niveauet 1915,97-1942,79.
Der er salgssignal i alle modeller på dagsniveauet. På ugebasis er der ligeledes salgssignal i Bollingerkanalen og Parabolic. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 1765 som en modstandslinie.
Den negative tendens i aktiekursen trækker ned i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er under 40 og MACD er under 0. Momentum stiger på ugebasis, mens der er en faldende tendens på månedsbasis. Med de mange gaps i dagsgrafen og en RSI under 40 ser det ud til at blive en interessant sommer.

 

DK Portefølje
Afkastet i den danske portefølje år til dato -10,9 pct., mod C25-indekset, som år til dato har givet et afkast på -17, 1 pct. På salgslisten er Spar Nord Bank. Har hævet målkursen og stop-loss på D/S Norden. Har hævet stop-loss på UIE efter et kedeligt regnskab torsdag.

Nordisk portefølje
Alfa Laval og Munters er på salgslisten.

Er faldet snart ovre?
Tech-boblen anno 2022 giver de amerikanske it-aktier øretæver de sidste par måneder, da den tidligere vækst man så i disse selskaber er stoppet op, hvilket har ramt selskaberne.
Onsdagens nøgletal viste ligeledes et fald i nybyggeriet i USA og detailsalget. Det samme så man i Danmark, hvor vores transaktioner via Dankortet faldt med 11 pct. i april. Forbrugernes tilbageholdenhed vil være med til at sænke inflationen. Måske bliver det en rigtig sjov sommer på aktiemarkedet.

Regnskaber i den kommende uge: Nvidia, Costco Wholesale, Alibaba Group, Medtronic, Intuit, Dollar General, Marvell Technology, Workday, Snowflake, Autodesk, AutoZone samt Baxter International.

S&P med støttelinier.

S&P 500 holder fast i niveauet omkring 4000. Tendensen er overordnet i en faldende tendens. Spørgsmålet er, om niveauet 3900 holder og der bliver etableret en dobbelt bund på dagsniveauet.
Bollingerkanalen er i salg og kursen skal over 4050, før der bliver etableret et nyt købssignal. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 4150 som en modstandslinie.
På ugebasis er der salgssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit. De tre indikationsmodeller er ved at etablere en bundformation. RSI har ramt 30 og MACD er under 0.
Nærmeste modstandsniveau er ved 4300 og herefter i niveauet 4375-4400. Der er støtte i niveauet 3900 og herefter i niveauet 3800.

Nasdaq på ugebasis.

Nasdaq Composite fortsætter den faldende tendens og tester niveauet 11.500 som et støtteniveau. Holder støtteniveauet, bliver der etableret en dobbelt bund på dagsniveauet.
Der er salgssignal på både dags- og ugeniveauet i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit. Der er en faldende tendens i Momentum, mens RSI har fundet en bund og bevæger sig vandret i niveauet 33.
Støtteniveauet 11.500 er blevet brudt og næste støtteniveau er ved 11.000 og herefter i niveauet 10.800, mens der er modstand i niveauet 12.500 og herefter i niveauet 13.000.
Strategi: Hold på det amerikanske marked.

 

Nikkei omkring 27.000
Det japanske marked har taget et bounce, og det betyder, at der er etableret købssignal på dagsniveauet i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, hvilket giver et positivt signal. Holder tendensen, bliver der etableret et ”Golden Cross” i løbet af 3-4 dage.

Det japanske marked.

På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen, mens Parabolic-modellen er i salg. Det lange glidende gennemsnit på ugebasis ligger i niveauet 27.400.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 63, mens MACD er under 0. Momentum er faldende både på uge-og månedsniveau.
Strategi: Afvent udviklingen.

OMX Stockholm 30 har på dagsniveauet etableret et købssignal i Bollingerkanalen og det korte glidende gennemsnit blev brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 2018. På ugebasis er der salgssignal i Bollingerkanalen, og det samme ser man i de glidende gennemsnit, der etablerede et ”Death Cross” i slutningen af februar.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI falder og har ramt niveauet 40. Mens Momentum stiger på ugebasis mens den er faldende på månedsbasis.

Det svenske marked.

Nærmest modstandsniveau er ved 2100 og herefter i niveauet 2200 mens der er støtte i niveauet 1900 og herefter i niveauet 1800. Der er et ”gap” i niveauet 1827,23-1843,08, hvilket over tid skal lukkes og det kan være bunden i det svenske marked.
Der har i den seneste tid været pres på industrimetallerne, hvilket også har presset de svenske mineselskaber og de selskaber som leverer til mineindustrien.
De svenske ejendomspriser forventes at falde med 10 pct. siger Handelsbanken i deres seneste prognose.
Strategi: Pres på det svenske marked.

Midsona – er bunden fundet? Aktien er faldet med 55,2 pct. siden årsskiftet. Aktien holder fast i niveauet 22,5-, som har stået på siden begyndelsen af april. På dagsniveauet er der etableret et købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra. Holder tendensen, bliver der etableret et ”Golden Cross”.

På ugebasis er der fortsat salgssignal i både Bollingerkanalen og Parabolic. Det korte glidende gennemsnit ligger i niveauet 25 som en modstandslinie, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 36 som en modstandslinie. Den vandrette formation i aktiekursen har fået de tre indikationsmodeller til at stige. RSI er gået fra 4. til 13. fra marts til maj. MACD er fortsat under 0. Momentum stiger på ugebasis og har etableret en bund på månedsbasis. Aktien ser interessant ud for den spekulative investor. 

Frankfurt DAX holder sig fortsat over 13.500 som tidligere har været et vigtigt pejlemærke. Der er ligeledes 3 gaps i grafen på dagsniveauet som for C25.
Sidste uges stigning betyder, at der et købssignal i Bollingerkanalen på dagsniveauet, mens de glidende gennemsnit etablerede et ”Death Cross” i midten af april og trods stigningen i sidste uge er de stadig faldende og det lange glidende gennemsnit ligger over det korte glidende gennemsnit som en modstandslinie.

På ugebasis er der salgssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit etablerede et ”Death Cross” i februar. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er stadig over 50, mens MACD er over 0.
Nærmeste modstandsniveau er ved 14.600 og herefter i niveauet 15.000 som har været en bund i december og januar, mens der er støtte i niveauet 13.000 og herefter i niveauet 12.000.

Bilsalget i EU fortsætter den faldende tendens og viser friske tal, som blev præsenteret onsdag. Faldet er på 20,6 pct. i april måned. Den faldende efterspørgsel vil på et tidspunkt skabe ligevægt i forsyningskæderne.
Strategi: Fortsat salgssignal i det tyske marked.

Teknisk kommentar til 2 aktie
De 2 aktie er MT Højgaard Holding og SimCorp.
MT Højgaard Holding har været i en faldende tendens. De toppede i december, hvor aktiekursen var i 225-230 og i denne uge handles aktien i niveauet 130-145. Markedsdeltagerne har sendt aktien ned i lyset af de stigende råvarepriser og den øgede rente. Råvarepriserne har været faldende de sidste par måneder, mens renterne er fortsat. MT Højgaard Holding har dog fokus på større byggeri. Nogle kommuner har aflyst dele af deres byggeri grundet de høje priser på materialer. Men den seneste udvikling gør, at det kan genoptages.

Kurs 130 var tilbage i 2020 et modstandsniveau og derfor er der mulighed for at det bliver et støtteniveau i den kommende tid. Bliver modstandsniveauet brudt, så er næste støtteniveau ved 110, mens der er modstand i niveauet 165-170 og herefter i niveauet 195-200.

På dagsniveauet er der salgssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit. På ugebasis er der salgssignal i Bollingerkanalen og Parabolic-modellen. Det glidende gennemsnit etablerede et ”Death Cross” i midten af februar. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI stiger og har ramt 29, mens MACD er faldende og er under 0. Momentum falder på ugebasis, mens modellen er ved at etablere en bundformation på månedsbasis.
Nærmeste støtteniveau er ved 130 og herefter i niveauet 120, mens der er modstand i niveauet 160 og herefter i niveauet 170. Aktien er på kandidatbænken (jeg ejer selv aktier i selskabet).

De nye signaler er også dukket op i danske selskaber, blandt andet i Scandinavian Tobacco Group og ISS, men også SimCorp som vi ser på i denne analyse.
SimCorp fandt en bund i midten af april i niveauet 455-460 og nu handles aktien i niveauet 510- 520. De glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” på dagsniveauet og Bollingerkanalen har etableret et købssignal i modellen i denne uge. På ugebasis har Bollingerkanalen netop etableret et købssignal i denne uge. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 570 som en modstandlinie.

På kandidatbænken.

De tre indikationsmodeller er alle stigende på ugebasis. RSI er over 40, mens MACD er under 0. Momentum er stigende på både uge- og månedsbasis. På ugebasis er Momentum brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra og det samme er sket på månedsbasis.
Nærmeste modstandsniveau er ved 580 og herefter i niveauet 620-630, mens der var støtte i niveauet 460 og herefter i niveauet 420. Anbefaler køb på niveauet (jeg ejer selv aktier i selskabet).

 

Stabil udvikling i olieprisen
Guldet er fortsat i salg på både dags- og ugeniveauet. Niveauet 1800 er blevet testet, men er endnu ikke blevet brudt. Der er en fortsat faldende tendens i MACD, Momentum og RSI på ugebasis. Momentum er ligeledes i en faldende tendens og er tæt på at bryde igennem det glidende gennemsnit oppefra. Afvent udviklingen.

SEK/DKK: er faldet lidt tilbage og handles i niveauet 71, hvilket giver svenske selskaber en konkurrencefordel.

EUR/USD: holder sig i niveauet 1,04-1.06. Der er salgssignal i Bollingerkanalen og det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 1,1 som en modstandslinie. Den lavere euro giver gode konkurrencefordele.

Metalmarkedet: Kina åbner langsomt op efter corona-nedlukningen. Det har givet en stabilisering i råvarepriserne de sidste par dage, men der er endnu ikke etableret nogle nye købssignaler.

Landbrugsmarkedet: Er fortsat præget af uro og kursudviklingen driver i forskellige retninger. Blandt andet er der en faldende tendens i kakao og kaffe, mens bomuld og orangejuice er stigende. Majs og hvede er stigende, mens kursen på havre er faldende. Uroen på landbrugsmarkedet vil fortsætte ind i næste år.

Brent Spot bevæger sig vandret i niveauet 100-110 og den vandrette formation for Bollingerkanalen har fået signal mellem købs- og salgssignal flere gange de seneste 2 måneder. På ugebasis er Bollingerkanalen og den nedre kanallinie ligger i niveauet 105. Det lange glidende gennemsnit på ugebasis ligger i niveauet 97 som en støttelinie. Formationsmæssigt er der etableret en kileformation med stigende bunde og faldende toppe. Bryder kursen igennem den øvre modstandslinie, så skal kursen højst sandsynligt højere og omvendt hvis den nedre støttelinie bliver brudt, skal prisen på olie længere ned.


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Børsudsigten for Børsudsigten på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Børsudsigten har modtaget fra kilder, som Børsudsigten finder pålidelige, men Børsudsigten garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Børsudsigten indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Børsudsigten hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Børsudsigtens kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Avatar

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.