Stoleleg i USA
Uddrag fra Trends den 31/10.
Der er fortsat nedlukning i USA, men markedet reagerer ikke rigtigt på det – eller kommer det i denne uge? I øjeblikket stiger markedet primært på grund af Nvidia, hvilket virker usundt.
I denne uge offentliggør følgende selskaber regnskaber: Berkshire Hathaway, Palantir Technologies, Advanced Micro Devices, McDonald’s, Applovin, Uber Technologies, Arista Networks, Qualcomm, Amgen samt Pfizer.

S&P 500 fortsætter den stigende tendens på både dags- og ugeniveau. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis: RSI er over 70, Momentum bevæger sig vandret og ligger under det glidende gennemsnit, mens MACD er i en stigende tendens og over middelværdien 0 på ugebasis.
Nærmeste støtteniveau er ved 6.200 og herefter 6.000. Indekset tester fortsat modstandsniveauet 6.900, og næste modstand ligger ved 7.000.

Nasdaq Composite holder fortsat fast i den stigende tendens trods torsdagens korrektion. Der er købssignal på både dags- og ugeniveau. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis: Momentum bevæger sig vandret, RSI stiger fra 69 til 75, og MACD stiger og ligger over middelværdien 0 på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er ved 24.500 og derefter 25.000, mens der er støtte i niveauet 20.800 og dernæst 20.200.
Strategi: Hold af amerikanske aktier.
Den danske portefølje har år til dato givet et afkast på 19,0 pct. mod C25-indeksets afkast på -4,9 pct. Hæver målkursen på Boozt og D/S Norden. Vi tager gevinsten i Genmab og køber….
Den nordiske portefølje har år til dato givet et afkast på 28 pct. mod OMX Nordic 40-indekset, som har givet et afkast på -4,5 pct. Hæver stop-loss for Wärtsilä.