Spændende regnskabsuge

Ser man på de økonomiske nøgletal, går det den rigtige vej for både Europa og USA. Den faldende dollar er dog et problem for de europæiske selskaber, som bliver ramt på konkurrenceevnen.

Mandagens regnskab fra franske Sanofi indikerer, at der er pres på insulinpriserne, hvilket på sigt kan ramme Novo Nordisk yderligere. Teknisk har aktien tabt Momentum den seneste 1½ måneds tid.

Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 265 som en støttelinie. Den faldende tendens har trukket Bollingerkanalen i salg på ugebasis. Anbefaler at man afventer regnskabet i næste uge.

Scandinavian Tobacco Group (STG) rettede sig mandag efter meddelelsen fredag fra amerikanske FDA om, at man vil begrænse nikotinindholdet i cigaretter og andet tobak. Men det vil ikke ramme cigarer eller pibetobak, som STG producerer. Teknisk er aktien faldet tilbage til udgangspunktet og handles nu i niveauet omkring 100-105. Aktien ser ikke interessant ud teknisk, så det anbefales, at man afventer udviklingen.

DSV var regnskabsaktuel onsdag og opjusterede forventningerne, da købet af UTi Worldwide er blevet godt integreret i DSV. DSV har været i en stigende trendkanal fra november, hvor aktien var i niveauet 300. Men siden begyndelsen af juni har aktien bevæget sig vandret i niveauet 400-420, hvilket har fået de tre indikationsmodeller til at falde tilbage. MACD er fortsat oppe i de Bullish niveau, og det samme er RSI på ugebasis. Fastholder køb med kursmål 495 og stop-loss 390.

Alm. Brand har fået Momentum tilbage de sidste par uger og er brudt igennem modstandsniveauet ved 60. Stigningen i aktiekursen betyder, at der er en positiv tendens i både Momentum, RSI og MACD på ugebasis. Kursmæssigt er aktien inde i et tom rum da nærmest modstandsniveau er ved niveauet 66-67 og støtteniveauet er ved 57-58. RSI er oppe i 100 i denne uge, hvilket indikerer, at der er brug for en konsolidering i niveauet 61-63. Brug tilbagefaldet til opkøb og bemærk jeg ejer selv aktier i Alm. Brand.

Opsplitningen af NKT Holding rykker tæt på og selskabet selv forventer en opdeling i 2 halvår af 2017. Teknisk har aktien stået stille siden midt af april i kursniveauet 520-560. Den vandrette formation har fået indikationsmodellerne til at falde tilbage på ugebasis. Den vandrette formation har fået Bollingerkanalen til at gå i salg på ugebasis. Afvent regnskabet.

Den danske regnskabssæson fortsætter i denne uge. Mandag er det DFDS. Tirsdag er det Pandora og Københavns Lufthavne. Onsdag er det FLSmidth, G4S, Genmab, Lundbeck og Novo Nordisk. Torsdag er det DONG Energy, Solar, TDC samt Vestjysk Bank. Fredag slutter af med Novozymes.

C20 indekset.

C20-indekset konsoliderer sig i niveauet omkring 1000. Konsolidering har fået indikationsmodellerne til at falde tilbage på ugebasis. RSI er nede i 60 og MACD er nede i 6 og holder sig over nullet. Bollingerkanalen er fortsat i køb på ugebasis og den nedre støttelinie er i niveauet 990. Næste støtteniveau er ved 980 og så i niveauet 960. Bryder indekset igennem 1020, så er næste modstandsniveau ved 1040 og herefter i niveauet 1060.

 

DK Portefølje
Har hævet målkursen og stop-loss for DSV efter regnskabet. Tager Pandora med i portefølje. Sælger NNIT

Nordisk portefølje
SAAB blevet solgt, da aktien er brudt igennem støttelinien og er faldet tilbage til støtteniveauet fra  400. Oriflame er ligeledes blevet solgt før min ferie, og jeg anbefaler fortsat, at man sælger aktienAstrazeneca, Ericsson og Yara er sat på salgslisten. 

 

 

Gode nøgletal præger billedet

Torsdagens amerikanske nøgletal viste en positiv udvikling. Antallet af nytilmeldt ledige var lavere end forventet og fabriksordrerne var højere, end markedsdeltagerne havde spået.

Den kommende uge byder på følgende regnskaber: Berkshire Hathaway, Alibaba, Walt Disney, The Princeline Group, NVIDIA, CVS Health, JD.Com og Marriott International.

Dow Jones på ugebasis.

Dow Jones Industrial Average s har rundet 22.000 og holder fast i den stigende tendens på ugebasis. Den positive udvikling i indekset trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 21.000 som en støttelinie på ugebasis. RSI har ramt 90, og det kan betyde, at indekset har brug for en konsolidering i niveauet. Signalmodellerne er alle i køb på ugebasis og har deres nedre støttelinie omkring 21.000. Den lave dollar har givet de amerikanske selskaber bedre afsætningsmuligheder og samtidig er detailsalget steget, hvilket er positivt for flere af de mellemstore amerikanske virksomheder, som har fokus på hjemmemarkedet. Næste modstandsniveau er ved 23.000, mens nærmeste støtteniveau er ved 21.500 og herefter 21.000.

Nasdaq på ugebasis.

S&P 500 holder ligeledes fast i den stigende tendens, som blev etableret i begyndelsen af november. Det lange glidende gennemsnit ligger ved niveauet 2400 som en støttelinie. Trods den positive tendens i indekset, så har MACD bevæget sig vandret den seneste måned, mens Momentum har etableret en faldende tendens, mens RSI har fortsat den stigende tendens. Momentum på månedsniveauet taber hastighed, hvilket indikerer, at man skal passe på de helt store amerikanske aktier og overvejer en reducering, før dollaren igen begynder at stige.

Det japanske marked står stille.

Nasdaq Composite holder ligeledes fast i den stigende tendens. Trods den stigende tendens i indekset så er de tre indikationsmodeller alle faldende på ugebasis. Indekset er i år steget med over 16 pct. Nærmeste støtteniveau er ved 6200 og herefter i niveauet 6100, mens der er modstand i niveauet 6400 og herefter i niveauet 6500.
Strategi: Hold på amerikanske aktier.

Nikkei konsoliderer sig
Det japanske marked fortsætter den vandrette formation i og omkring niveauet 20.000. Den lave dollar er med til at holde det japanske indeks nede, da den lave dollar kan presse det japanske selskabs indtjening.

Det japanske marked står stille.

Positivt for de japanske selskaber er, at olien også afregnes i dollar, hvilket gør, at energipriserne er lave. Signalmodellerne er fortsat i køb på ugebasis, mens indikationsmodellerne peger alle sammen nedaf.
Strategi: Ændre fra køb til hold på japanske aktier.

Stockholm på ugebasis.

OMX Stockholm 30 er faldet tilbage til støtteniveauet 1550, som i april var et støtteniveau og en top i december. Herefter er der støtte i niveauet 1520. Signalmodellerne har etableret et salgssignal på ugebasis og de tre indikationsmodeller er fortsat i en faldende tendens, dog med noget aftagende hastighed. Det er en række svage regnskaber fra flere store selskaber, som har trukket indekset ned.
Strategi: Hold på svenske aktier.

Interessant signal.

KABE Husvagnar: Der er fortsat en positiv udvikling i salget af campingvogne og autocampere. Aktien etablerede en topformation i maj i kursniveauet 245-250 og siden er aktien faldet tilbage til niveauet 205, hvor der blev skabt en bund og nu handles aktien i niveauet 225-230. Købssignalet i Bollingerkanalen blev etableret tilbage i november 2015, men konsolideringerne i aktien har ikke udløst nogle salgssignaler. Det lange glidende gennemsnit blev brudt ved den konsolidering og kursgrafen er eneste modeller, der ikke giver aktien en positiv indikation på ugebasis. Der er en positiv tendens i alle de tre indikationsmodeller på ugebasis. Den samme positive tendens ses i Momentum på månedsniveauet. Første modstandsniveau er ved 260 og herefter i niveauet 295. Nærmeste støtteniveau er ved 220 og herefter i niveauet 195. Anbefaler køb på niveauet – bemærk at omsætningen er begrænset.

DAX på ugebasis.

Frankfurt Dax 30 er faldet tilbage i løbet af sommeren fra niveauet 12.800 og nu handles indekset i  niveauet 12.100-12.200. Det er blandt andet kommet frem, at også i Mercedes-Benz har man snydt med sine dieselbiler, hvilket har givet en negativ udvikling i de tyske bilproducenter, som fortsætter vægttungt på børsen. Men også BASF, Bayer, Merck KGaA og Heidelbergcement er faldet tilbage den seneste måned. Modstrømmen er Adidas og Allianz gået.

Faldet har fået de to signalmodeller Bollinger og Parabolic til at gå i salg på ugebasis. De glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra og de er tæt på at etablere et ”Death Cross”. Faldet i indekset har fået de tre indikationsmodeller til at falde tilbage på ugebasis og det samme kan man se i Momentum på månedsniveauet. Støtteniveauet 12.000 er et vigtigt punkt og brydes det, er der først støtte i niveauet 11.800. Næste modstandsniveau er ved 12.800 og herefter i niveauet 13.400.
Strategi: Fortsat hold på tyske aktier.

 

Pandora: Er bunden fundet?

Pandora er taget med i porteføljen, der er spekuleret i at selskabet rammer forventningerne. Der vil specielt være fokus på det amerikanske marked. I det seneste kvartalsregnskab fra 9. maj var der et fald på omkring 4,5 pct. i omsætningen fra 1.775 mio. kr. til 1.693 mio. kr. USA er påvirket af et svært detailmiljø, hvor antallet af besøgende er faldende i de amerikanske indkøbscentre.

De to andre regionalinddelinger EMEA (Europa, Mellemøsten og Afrika) og Asien & Stillehavsområdet. De to andre regioner havde fremgang i første kvartal. Asien havde fremgang på 44 pct. i omsætningen. Der var størst fremgang i Kina på 125 pct., men også det gamle modemarked Australien havde en fremgang på 18 pct.

I EMEA var der vækst i Frankrig og Italien på 15 og 23 pct., mens omsætningen faldt i Tyskland med 6 pct.

Det er fortsat Charmes, der trækker læsset med en omsætning 2,9 mia. kr., mens de nye forretningsområder viser den største vækst. Ringe havde en fremgang på 42 pct. fra 532 mio. kr. til 753 mio. kr. Øreringe havde en fremgang på 57 pct. til 285 mio. kr., mens halskæder og vedhæng er steget med 56 pct. til 272 mio. kr.

Teknisk har Pandora etableret noget, der minder om en dobbelt bundformation i niveauet 600 og aktien handles nu i niveauet 700-730. Det nærmeste modstandsniveau er ved 740 og herefter i niveauet 780-800. Nærmeste støtteniveau er ved 640-660 og herefter i niveauet 610.

Dobbelt bund?

Den positive tendens i aktiekursen har trukket op i MACD, Momentum og RSI på ugebasis. MACD har passeret 0 og RSI er kommet over 70.

Signalmodellerne Bollinger og Parabolic har etableret et købsignal for 1 til 3 uger siden. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra og holder tendensen, bliver der etableret et ”Golden Cross” i løbet af august.

Momentum på månedsniveauet har etableret en bundformation og er en stigende tendens. Anbefaler at man tager spekulativ position i Pandora op til regnskabet.

 

Teknisk kommentar til 3 aktier

De 3 aktier er: DFDS, FLSmidth og G4S

DFDS fortsætter den faldende tendens efter aktien etablerede en topformation i begyndelsen af maj i niveauet 410-415 og nu handles aktien i niveauet 350-370. Faldet har givet et salgssignal i Bollingerkanalen på ugebasis endvidere har faldet betydet at de glidende gennemsnit er blevet brudt oppe og der er etableret et ”Death Cross” på ugebasis.

Faldende tendens i DFDS

Faldet i kursen har sendt de tre indikationsmodeller ned af men alle tre har etableret en bundformation i sidste måned da aktien handles i niveauet 340-360 i den seneste måned. Afvent regnskabet.

FLSmidth på ugebasis.

FLSmidth toppede i slutningen af juni og har siden været i en faldende trendkanal. Faldet har fået Bollingerkanalen til at gå i salg på ugebasis. De glidende gennemsnit er blevet brudt på ugebasis. Den faldende tendens i aktiekursen har trukket ned i Momentum, RSI og MACD på ugebasis. Nærmeste støtteniveau er ved 380, men nærmeste modstandsniveau er ved niveauet 420-430. Anbefaler at man afventer udviklingen.

Hold øje med regnskabet.

G4S har konsolideret sig i niveauet 27-29 siden midten af april. Bryder kursen igennem 27, så er næste støtteniveau ved 25. Nærmeste modstandsniveau er ved 29 og herefter i niveauet 32. De sidste par dage er aktiekursen igen steget, hvilket trækker op i RSI og Momentum på ugebasis og samtidig har MACD etablerede en vandret formation i nul punktet. Momentum på månedsbasis har etableret en stigende tendens hvilket gør aktien interessant. Afvent regnskabet.

 

Guldet tester støtteniveauet ved 1240

Guldet har været stigende igennem juli og nu handles det i niveauet 1270. På dagsniveauet er signalmodellerne i køb mens de på ugebasis er i salg og først ved brud af niveauet 1280-1290 bliver der etableret nogle købssignaler. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis i det MACD stiger og har etableret en bundformation. RSI har etableret en topformation og falde mens der er en stigende tendens i Momentum. Afvent et brud af niveauet 1290.

EUR/USD fortsætter den stigende tendens og har nu rundt 1,18. Den stigende tendens har trukket RSI op i det overkøbt niveau for først gang siden 2013. Det er tid til en korrektion.

NOK/DKK har test modstandsniveauet 80,2-80,4 men er faldet tilbage til støtteniveauet 79,2-79,4. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Nærmest modstandsniveau er ved 81.

SEK/DKK bevæger sig vandret i niveauet 77,5-78 og de glidende gennemsnit er tæt på at etablerer et ”Golden Cross” på ugebasis. Signalmodellerne har etableret et nyt købssignal i begyndelsen af juli. Nærmeste modstandsniveau er ved 79 og herefter i niveauet 80.

Metalvaremarkedet  har rettet sig i løbet af sommeren og nu er der en positiv tendens i kobber, tin, bly og nikkel, mens zink og aluminium ligger i en konsolideringsfase.

Landbrugsmarkedet er fortsat noget uensartet. Der er fortsat en positiv tendens i palmeolie og sojabønneolie. Der er ligeledes en positiv tendens i kaffe, havre og kakao, mens sukker, majs og hvede bevæger sig vandret.

Brent med stigende tendens.

Brent Spot har brudt den faldende tendens og er blevet handlet op i niveauet omkring 52 dollar. Stigningen har fået Bollingerkanalen til at gå i køb på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 55 og nærmeste støtteniveau er ved 50.

Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.

Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Trends for Trends på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Trends har modtaget fra kilder, som Trends finder pålidelige, men Trends garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Trends indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Trends hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Trends' kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

, , , ,

Kommentarer er lukket.