Skal vi op eller ned?

Uddrag fra Trends fra den 27/2.

Regnskaber fra USA i den kommende uge omfatter Broadcom, Berkshire Hathaway, Costco Wholesale, CrowdStrike Holdings, Marvell Technology, Ross Stores, AutoZone, Target samt CIENA og Kroger.

S&P 500 har på dagsniveau etableret et salgssignal i begyndelsen af februar. Bollingerkanalen har dog etableret et nyt købssignal i denne uge på dagsniveau. Den nedre støttelinje er i niveauet 6.830 og skal brydes, før signalet ændres til salg.

På ugebasis er der fortsat købssignal i kursgrafen, men de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger ligger side om side. Bollingerkanalen er gået i salg og har været det i to uger.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er stigende og er gået fra 55 til 70. Momentum fortsætter den faldende tendens. MACD er ligeledes i en faldende tendens, men fortsat over middelværdien 0 på ugebasis.

Modstandsniveauet 7.000 er tæt på at blive testet. Bliver det brudt, er næste modstand ved 7.100. Nærmeste støtte er ved 6.600 og derefter 6.500.

Nasdaq Composite har forskellige signaler på dagsniveau. I kursgrafen er der salgssignal, mens der er købssignal i Bollingerkanalen, og det har stået på i to dage.

På ugebasis er der salgssignal i Bollingerkanalen. De glidende gennemsnit er tæt på at etablere et Death Cross.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI fortsætter den stigende tendens og har ramt 57 mod 54 i sidste uge. Momentum er i en faldende tendens, og det samme ses i MACD, som dog er over middelværdien 0 på ugebasis.
Strategi: Hold amerikanske aktier.