- AktieRådet - https://aktieraadet.dk -

Sektorrotation

Denne uge har været præget af sektorrotation, hvilket er gået ud over medicinal-sektoren og IT, mens man søgte over i finans- og cykliske aktier.

De danske bankaktier har taget sig en rebound, og det betyder, at der er etableret de første købssignaler på dagsniveauet i flere banker. Jyske Bank og Spar Nord er de mest interessante blandt de store banker i mit univers. Danske Bank Sydbank er de mindst interessante. Jyske Bank har etableret et købssignal på dagsniveauet for 4 dage siden og holder tendensen, er der også købssignal på ugebasis, når kursen går igennem 220. De tre indikationsmodeller peger alle sammen i en opadgående retning, men MACD [1] er under 0 og RSI [2] er i 30, så man skal afvente udviklingen. Momentum på månedsniveauet holder fast i den stigende tendens, så aktien tages med på kandidatbænken.

Blandt de mest stigende aktier indenfor den cykliske sektor i Danmark var FLSmidth, Nilfisk, DFDS samt NKT.

DFDS har på dagsniveauet etableret et købssignal, da det korte glidende gennemsnit er brudt igennem det lange glidende gennemsnit på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er 280, mens nærmeste støtteniveau er ved 230. Stigningen betyder, at der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis og der er etableret købssignal på ugebasis, hvis stigningen kan holde.

NKT har været en tur i niveauet 85 og er nu handlet op i niveauet 100, hvilket betyder, at der er etableret nye købssignaler i aktien på dagsniveauet og et brud af niveauet 100 har givet et købssignal på ugebasis i Bollingerkanalen. Det lange glidende gennemsnit ligger som en modstandslinie i niveauet 108. Den stigende tendens i kursen har trukket op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Nærmeste støtteniveau er ved 90, mens nærmeste modstandsniveau er ved 120 og herefter i niveauet 140. Den spekulative investor samler op på det nuværende niveau.

Novozymes har fundet en bund i niveauet 270 og nu handles aktien i niveauet 293-300. På dagsniveauet er der etableret et ”Golden Cross”. Den positive tendens i kursen trækker op i Momentum på dagsniveauet. På ugebasis er der fortsat salgssignal i flere modeller og det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 305 som en modstandlinie. Nærmeste modstandsniveau er ved 325 og herefter i niveauet 345, mens nærmeste støtteniveau er ved 270. Anbefaler at man tager aktien med på kandidatbænken. I forhold til analysen i sidste uge ser man tydeligt, at MACD [1] har fået etableret en bundformation og stiger.

SAS-aktien bevæger sig vandret i kursniveauet 8,5-10 og det har stået på siden juni. På dagsniveauet er der etableret et købssignal, mens der på ugebasis fortsat er salg. Men lukker kursen over 9,5, så ændrer signalet på ugebasis sig til køb. Der er en positiv tendens i MACD [1], men RSI [2] og Momentum bevæger sig vandret. Ser dog stadig en forretning, som er under pres med overkapacitet og for flere borgere ”flyskam” som i Sverige, så det vil påvirke antallet af passagerer, som skal transporteres, hvilket kan sætte yderligere pres på indtjeningen.

Regnskaber fra danske selskaber i den kommende uge. Tirsdag er det ChemoMetec, og ellers skal man se til USA efter noget interessant.

C25 bevæger sig vandret i niveauet.

25-indekset bevæger sig fortsat vandret i niveauet 1120-1160, men er tæt på at bryde igennem modstandsniveauet 1160. Der er lidt divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet RSI [2] er faldet tilbage og har ramt niveauet 55, mens MACD [1] fortsætter den stigende tendens og er over 0 på ugebasis. Momentum på månedsniveauet holder fast i den stigende tendens. Nærmeste modstandsniveau er ved 1200 og herefter i niveauet 1250, mens nærmeste støtteniveau er ved 1090.

DK portefølje
Afventer udviklingen med yderligere investeringer i danske aktier.

Nordisk portefølje
Tager Haldex tages med i porteføljen.

 

Det kører op igen
Torsdagens amerikanske nøgletal var noget bedre end forventet. Nytilmeldt ledige ramte 204.000 mod forventede 215.000 og samtidig stiger forbrugerpriserne med mere end ventet.

Regnskaber fra USA i den kommende uge: Adobe Inc., FedEx Corp., General Mills, Darden Restaurants, Chewy Inc., Thor Industries samt Herman Miller.

Dow Jones Industial Average tester den gamle top fra juli i niveauet 27.182. Den stigende tendens trækker op i de tre indikationsmodeller. Nærmeste modstandsniveau er 28.000 og herefter i niveauet 29.000, mens nærmeste støtteniveau er ved 25.500. De glidende gennemsnit på dagsniveauet er blevet brudt af den stigende tendens i grafen, hvilket giver et positivt signal fremadrettet.

Fornyede hastighed i aktien.

S&P 500 er brudt igennem modstandsniveauet 3000 og dermed bliver den gamle topformation testet. Der er etableret købssignal på både dags- og ugeniveauet. Stigningen i indekset trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. MACD [1] er over 0 og RSI [2] har ramt 53. Momentum på månedsniveauet har etableret en topformation. Næste modstandsniveau er ved 3200 og herefter i niveauet 3400, mens nærmest støtteniveau er ved 2900.

Test gammel modstandsniveau.

Nasdaq Composite nærmer sig topformation fra månedsskiftet juli/august i niveauet over 8300. Der er etableret købssignal på dagsniveauet, da både Bollingerkanalen er i køb og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross”. På ugbasis har Bollingerkanalen etableret købssignal og det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 8000 som en støttelinie. Der er etableret en bundformation i de tre indikationsmodeller, hvilket indikerer, at markedet har fundet hastigheden igen. Næste modstandsniveau er ved 8500, mens nærmeste støtteniveau er ved 8000.

Strategi: Afvent udviklingen.

 

Stærk udvikling i Japan
Det japanske marked er gået som en raket den seneste uger og er steget fra 21.200 til 22.000. Stigningen betyder, at der er etableret købssignal på ugebasis i både Bollingerkanalen og Parabolic på samme tid. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra og holder tendensen, så bliver der etableret et ”Golden Cross”.

Hvor højde kan Japan komme?

Den positive tendens i indekset betyder, at RSI [2] har ramt 60 og MACD [1] er tæt på at komme over 0. Momentum på månedsniveauet er i en stigende tendens, hvilket bekræfter væksten i indekset.
Strategi: Anbefaler køb på niveauet.

OMX Stockholm 30 stiger som de øvrige indeks. Det svenske indeks har haft 8 dage med stigninger. Stigningerne betyder, at der er købssignal i både Bollingerkanalen og Parabolic på ugebasis. Der er en positiv tendens på ugebasis i de tre indikationsmodeller og de glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, hvilket giver et positiv signal for yderligere vækst i indekset.

Ny vækst i flere cykliske aktier trækker op i indekset

Signalmodellerne er alle i køb på ugebasis. De tre indikationsmodeller på ugebasis har alle etableret en bundformation.
Strategi: Køb svenske aktier

Frankfurt Dax 30 har også etableret en stigende tendens og har ramt niveauet 12.400, som var en topformation i sommers. Den stigende tendens i indekset betyder, at der er etableret købssignal i signalmodellerne på både dags- og ugeniveau. RSI [2] har ramt niveauet 48 og er i en stigende tendens. MACD [1] har fundet en bund og stiger, men modellen er endnu ikke brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra.

DAX over 12.400.

Nærmeste modstandsniveau er ved 13.000 og herefter i niveauet 13.500, mens der er  støtte i niveauet 11.800 og herefter i niveauet 11.400.
Strategi: Salgssignal i DAX

 

Teknisk kommentar til 3 aktier
De 3 aktier er  FLSmidth,  Vestas samt Pandora.
FLSmidth fandt støtte i niveauet 250 i august og har siden været i en stigende tendens og nu handles aktien i niveauet 310-320. Stigningen i aktien betyder, at der er kommet købssignal i både Bollingerkanalen og Parabolic-modellen. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller og alle har ramt det positive niveau.

Aktien ser interessant ud.

De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra og holder den stigende tendens, bliver der etableret et ”Golden Cross”. Nærmeste modstandsniveau er ved 330 og herefter i niveauet 380, mens nærmeste støtteniveau er ved 260 og herefter i niveauet 220. Giver aktien en købsanbefaling på niveauet.

Vestas har taget en rebound de sidste 5- 6 dage og det har fået Bollingerkanalen til at gå i køb på dagsniveauet og de glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra og der er etableret et ”Golden Cross” på dagsniveauet. Den positive tendens betyder, at det korte glidende gennemsnit på ugebasis er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit på 24 uger ligger som en modstandslinie i niveauet 565.

Vestas har endnu ikke etablerede et købssignal.

Signalmodellerne er i salg på ugebasis og de går først i køb ved brud af niveauet 570. Nærmeste modstandsniveau er ved 600 og herefter i niveauet 680-700, mens nærmeste støtteniveau er ved 490 og herefter i niveauet 450-460. Anbefaler at man afventer udviklingen.

Pandora har taget en rebound i august og kursen er gået fra 220 i slutningen af august til det nuværende niveauet 300-320. Tilbagefaldet i aktiekursen torsdag betyder, at det korte glidende gennemsnit bliver testet som et støtteniveau. Det lange glidende gennemsnit på dagsniveauet ligger i niveauet 285 som en støttelinie.

Pandora med Golden Cross.

Momentum på dagsniveauet er faldet tilbage, men har nu etableret en bundformation.
På ugebasis har de glidende gennemsnit etableret et ”Golden Cross” og signalmodellerne er i køb på ugebasis. Den stigende tendens har trukket op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum på månedsniveauet er ligeledes i en stigende tendens, hvilket bekræfter den langsigtede positive tendens. Anbefaler køb på niveauet.

 

Er optrenden stoppet for guldet?
Guldet har tabt pusten og er faldet tilbage til niveauet 1500, hvor der blev fundet støtte i første omgang. Faldet betyder, at der på dagsniveauet er etableret et salgssignal. På ugebasis er der fortsat købssignal i signalmodellerne. Afvent udviklingen.

Guldet har tabt lidt Momentum.

SEK/DKK: kæmper stadig med modstandsniveauet 70 og har svært ved at slippe igennem. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum falder tilbage, mens MACD [1] har etableret en bundformation på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er 71, mens støtteniveauet er ved 69.

EUR/USD: har taget en rebound op i niveauet 1,110 og er gået i køb på dagsniveauet.

Metalmarkedet: Er vendt rundt og flere af industrimetaller er gået i køb og det er blandt andet aluminium, kobber, bly og nikkel, mens tin og zink bevæger sig vandret. De stigende råvarepriser er med til at løfte mineselskaber og leverandører til den branche.

Landbrugsmarkedet: viser en fortsat uensartet tendens. Der er en stigende tendens i kaffe, kakao samt havre, der også er vendt rundt. Hvede bevæger sig vandret og majs fortsætter den faldende tendens.

Ny vækst i olien ??

Brent Spot fortsætter den stigende tendens og nærmer sig modstandsniveauet 66. MACD [1]-modellen er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra, hvilket giver et stærkt signal. Endvidere ser man en positiv tendens i Momentum på ugebasis. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 65 og bliver det brudt, kan olieprisen gå op imod det gamle modstandsniveau ved 70.