Sektorer der er mindre udsat
Alle spejder efter sektorer, som bliver mindre ramt af den nuværende situation. Her er et bud på en aktie, som bliver mindre påvirket af den nuværende situation. I de kommende dage kommer der flere bud.
Telia er faldet fra 42 til 31,75 og faldet har fået alle modeller til at gå i salg og samtidig er der etableret 4 ”gaps” i dagsgrafen: i niveauet 34,77-35,58, 38,04-38,19 og herefter i niveauet 41,53- 41,82 og ved 42,69-44,46.
På dagsniveauet ligger det korte glidende gennemsnit i niveauet 33,5 og det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 38,25.
De tre indikationsmodeller er alle i en faldende tendens og RSI har ramt 18 på ugebasis, hvilket indikerer, at aktien er oversolgt på ugebasis. Sidst Telia-aktien var i 32 var i 2008. Endvidere udbetaler Telia et pænt udbytte og generalforsamlingen afholdes den 2. april. Aktien ser interessant ud.