Sektorer der er mindre udsat
Et af de få steder, der har travlt er supermarkederne. I Sverige er der 2 børsnoterede supermarkeder: ICA Gruppen og Axfood.
ICA Gruppen var i en faldende tendens frem til sidste uge hvor aktien tog en kraftig rebound. Stigningen betyder, at der er etableret købssignal på dagsniveauet i Bollingerkanalen. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra og har etableret et ”Golden Cross”.
På ugebasis er der ligeledes etableret et købssignal i både Bollingerkanalen og Parabolic på ugebasis. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, men det lange glidende gennemsnit ligger fortsat øverst (så der er ikke byttet rundt på det korte og lange glidende gennemsnit). RSI var under 15 i slutningen af februar, men stigningen i aktiekursen har trukket RSI op i 50. Momentum på månedsniveauet har etableret en bundformation og stiger.
Nærmeste modstandsniveau er ved 480 og herefter i niveauet 525, mens nærmeste støtteniveau er ved 410 og herefter i niveauet 380. Aktien ser interessant ud på niveauet.
Axfood-aktien toppede ved årsskiftet i niveauet 210 og i midten af marts ramte kursen niveauet 164-170, men siden tog aktien en rebound op i niveauet 180-182. Kursudviklingen ligger og tester det lange glidende gennemsnit i niveauet 186.
På ugebasis er der divergens mellem de to signalmodeller Bollinger og Parabolic, idet førstnævnte er i salg, mens sidstnævnte er i køb. De tre indikations har alle etableret en bundformation og de er alle er i en stigende tendens. RSI er i niveauet 35 på ugebasis, hvilket indikerer, at aktien fortsat er oversolgt.
Momentum på månedsniveauet er endnu ikke vendt rundt, hvilket indikerer, at man skal være lidt afventende. Nærmeste modstandsniveau er ved 210 og herefter i niveauet 250, mens nærmeste støtteniveau er ved 170 og herefter i niveauet 150-155. Afvent udviklingen.