- AktieRådet - https://aktieraadet.dk -

Roen er tilbage, men hvor længe?

Aktiemarkederne har genfundet roen og bunden for nu. Men under overfladen lurer nervøsiteten fortsat, men markedet har taget en positiv rebound de sidste par dage, hvilket har fået et par danske aktier til at etablere et par nye købssignaler på dagsniveauet.

Bavarian Nordic har etableret et nyt købssignal både på dags- og ugeniveauet. Der er en positiv tendens i Momentum på ugebasis, mens modellen på månedsbasis bevæger sig vandret, hvilket indikerer, at bundformationen er under etablering. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 250 som en modstandslinie. Kursen skal igennem 250, før aktien ser interessant ud teknisk.

Novozymes ser ud til at have fundet støtte i niveauet 300, som blev testet i slutningen af sidste uge. Faldet har fået signalmodellerne til at gå i salg på ugebasis for 3-4 uger siden efter 4½ måned i køb. Momentum og RSI [1] har begge etableret en bundformation, mens der fortsat er en faldende tendens i MACD [2]. Momentum på månedsniveauet bevæger sig vandret i øjeblikket, hvilket indikerer, at man bør holde øje med aktien i den kommende tid.

Krigen omkring TDC ser ud til at være ovre. Konsortium bestående af PFA, PKA, ATP og Macquarie ser ud til at løbe med selskabet netop som en ny udvikling i TDC så ud til at tage sit afsæt. En ny kedelig tendens ser ud til at have set dagens lys med pensionskasserne som ny ejer, hvilket medfører en afnotering af  TDC. Dermed forsvinder endnu en defensiv aktie fra den danske børs.

Topdanmark holder fast i den positive tendens i aktien fra foråret, hvor aktien etablerede et købssignal i niveauet 180. De glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” i maj måned. De tre indikationsmodeller lå alle i en stigende tendens frem til december, hvor de toppede, men i løbet af februar er det kommet tilbage og har etableret en stigende tendens.

I modsatte ende har vi Vestas, som de sidste 25 uger har mistet over 24 pct. Signalmodellerne for Vestas er fortsat i salg. Der er dog en divergens imellem kursudviklingen og de tre indikationsmodeller, idet de stiger. Brud af niveauet 450 vil ændre signalet i Vestas.

I den kommende uge er der igen regnskaber fra danske virksomheder. Onsdag er det Genmab og en række mindre banker. Torsdag kommer A&O Johansen, Højgaard, ISS, Monberg & Thorsen, North Media, William Demant og cBrain.

William Demant har klaret sig godt gennem 2018 med en stigning på 7,9 pct., og er den large-cap aktie som er steget mest i 2018 efter TDC, som er steget med 29,2 pct. Den er i en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis, hvilket bekræftes af signalmodellerne på ugebasis, som har været i køb siden oktober. Næste modstandsniveau er ved 210-215.

cBrain har været i en faldende tendens siden september/oktober 2016, hvor kursen var i 65 og i dag handles aktien i niveauet 37-38. Teknisk har aktien brudt den faldende tendens, idet aktien bundede ud i niveauet 33-34 i begyndelsen af december, og holder tendensen i aktien, er der etableret en positiv tendens og det understøttes af de tre indikationsmodeller, der alle er i en stigende tendens. Den samme positive tendens ses i Momentum på månedsniveauet. Der er divergens mellem signalmodellerne på ugebasis, i det Bollingerkanalen er i salg, mens Parabolic er i køb. Det lange glidende gennemsnit ligger som en modstandslinie i niveauet. Kursen skal over 39, før aktien ser interessant ud.

 

C25 på ugebasis.

C25-indekset bevæger sig støt og roligt opad og har ramt niveauet 1120. Stigningen har givet et købssignal i Bollingerkanalen på dagsniveauet. Det lange glidende gennemsnit ligger som en modstandslinie i niveauet 1125 og et brud heraf vil bekræfte styrken i indekset.

MACD [2] er brudt over 0, hvilket ændrer signalet i modellen fra bearish til bullish. Der er ligeledes en positiv tendens i Momentum, hvilket bekræfter den positive udvikling i indekset. Nærmeste modstandsniveau er ved 1200, mens nærmeste støtteniveau er ved 1100.

 

DK Portefølje
Tager hele festen med i TDC, så aktien får lov til at blive i porteføljen. Hæver målkursen og stop-loss i Scandinavian Tobacco.

Nordisk portefølje
På salgslisten er Ericsson, KABE Husvangar, Norwegien Air. og Yara. 

 

Positiv udvikling i USA

Torsdagens amerikanske nøgletal var noget blandede, idet Philadelphia Indekset steg til 25,8 mod 22,2 i januar, mens Empire State Manufacturing Index sank til 13,1 mod 17,7 i januar. Antallet af nytilmeldte ledige ramte 230.000 mod forrige uges 221.000. Producentpriserne steg med 0,4 pct. i januar. Derudover faldt industriproduktionen og kapacitetsudnyttelsen var også lavere end ventet.

Den kommende uge byder på følgende regnskaber: Wal-mart, Home Depot, Medtronic, The Southern, HP, Concho Resources samt Newmont Mining.

Dow Jones Industriel Average har rettet sig efter testen af 24.000, som bestod sin prøve. Det lange glidende gennemsnit ligger nu i 24.000 og Bollingerkanalen har sin nedre kanal linie i niveauet 24.000. De tre indikationsmodeller har alle etableret en topformation på ugebasis, så hastigheden er på vej ud af markedet på den korte bane.

Fortsat købssignal i S&P 500.

S&P 500 har rettet sig og handles i niveauet 2730 og dermed har indekset allerede rettet sig over 100 point fra bunden under 2600. Testen af støtteniveauet ved 2600 bestod sin prøve og Bollingerkanalen er fortsat i køb på ugebasis. Indikationsmodellerne er fortsat faldende på ugebasis, hvilket indikerer, at man skal være varsom. Nærmeste modstandsniveau er ved 2850, mens nærmeste støtteniveau er ved 2550.

Fortsat positiv udvikling i Nasdaq.

Nasdaq Composite har ligeledes rettet sig og handles nu i niveauet 7250. Faldet har givet et knæk i de tre indikationsmodeller på ugebasis, men allerede nu har Momentum og RSI [1] rettet sig. Der er ligeledes divergens mellem signalmodellerne, idet Parabolic er i salg, mens Bollingerkanalen er i køb. Det lange glidende gennemsnit har støtte i niveauet 6900. Momentum på månedsniveauet bevæger sig vandret Nærmeste modstandsniveau er ved 7500, som er toppen fra slutningen af februar.

Strategi: Hold på det amerikanske marked.

 

Det japanske marked har taget en rebound

Det japanske marked har taget en tur op sammen med de øvrige aktiemarkeder, men faldet har taget 3 måneder af stigningen. Faldet har fået signalmodellerne til at etablere et salgssignal på ugebasis. Det lange glidende gennemsnit er blevet brudt som en støttelinie og den ligger i niveauet 22.000. Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis, hvilket indikerer, at man skal afvente udviklingen. Momentum på månedsniveauet er i en faldende tendens og har været det siden januar.

Det japanske indeks er presset.

Strategi: Ændre til Hold på det japanske marked.

OMX Stockholm 30 fandt støtte i niveauet 1500-1520 og er nu handlet op i niveauet 1540-1560. Det har givet et købssignal på dagsniveauet, mens der fortsat er salg på ugebasis i Bollingerkanalen og Parabolic. Faldet har trukket ned i MACD [2] på ugebasis og modellen er fortsat i en faldende tendens, mens RSI [1] og Momentum har etableret en bundformation. Momentum på månedsniveau bevæger sig vandret. Nærmeste modstandsniveau er ved 1620-1640, mens nærmeste støtteniveau er ved 1500.

Det svensk indeks er presset.

Strategi: Hold på de svenske aktier.

New Wave har etableret et nyt købssignal på ugebasis efter 8 måneder i salg på ugebasis. De glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” og den stigende tendens i aktiekursen har trukket de tre indikationsmodeller op på ugebasis. RSI [1] har ramt niveauet 55 og MACD [2] har passeret 0, hvilket bekræfter den positive tendens i aktiekursen.

Interessant udvikling i New Wave.

Der er ligeledes i en positiv tendens i Momentum på månedsniveauet og det glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra af den stigende tendens i Momentum. Køb ved brud af niveauet 58.

DAX fandt støtte.

Frankfurt Dax 30 har fundet støtte i niveauet 12.200-12.400, men der er endnu ikke etableret et købssignal på dagsniveauet. Der er divergens mellem indikationsmodeller på ugebasis, idet MACD [2] fortsætter den faldende tendens, mens Momentum og RSI [1] har etableret en bundformation. RSI [1] er under 40. På ugebasis er der ligeledes salgssignal i både Bollingerkanalen og Parabolic.

Momentum har været i en faldende tendens siden begyndelsen af marts. Nærmeste støtteniveau er ved 12.200, men nærmeste modstandsniveau er ved 13.000.
Strategi: Afvent udviklingen.

 

Teknisk kommentar til 3 aktier

De 3 aktier er G4S, ISS og North Media.

G4S var nede og teste støtteniveauet 21-21,5 som aktien også testede i november/december. I januar tog aktien en rebound op i niveauet 24,5-25. Der er divergens på ugebasis mellem flere modeller. Parabolic er i salg på ugebasis, mens Bollingerkanalen er i køb. Indikationsmodellerne er ligeledes en uensartet tendens, idet RSI [1] har etableret en bundformation, mens MACD [2] falder og Momentum bevæger sig vandret.

Bliver det en dobbelt bund?

Momentum på månedsniveauet fortsætter den faldende tendens og har været i den negative tendens. Nærmeste støtteniveau er ved 21, mens nærmeste modstandsniveau er ved 25. Der er 3 gaps i kursgrafen på dagsniveauet ved 22,06-22,15 og herefter i niveauet 22,46-22,79 og ved 23,67-23,90.
Den spekulative investor bør samle op i aktien på det nuværende niveau.

ISS fortsætter den faldende tendens og aktien har nu ligget i en negativ tendens siden midten af maj. I december etablerede aktien en bund formation i niveauet 230-235 og aktien steg kortvarigt op til niveauet 245, men er siden faldet tilbage til niveauet 225-230. Signalmodellerne er i salg på ugebasis og har været det siden slutningen af november. Momentum og MACD [2] er i en faldende tendens, mens RSI [1] er oppe i niveauet 45 og modellen har en svagt stigende tendens.

Er der snart en bund i ISS?

Momentum på månedsniveauet har etableret en bundformation og det indikerer, at man skal holde øje med ISS i den kommende tid. Aktien tages med på kandidatbænken.

North Media har været i en stigende tendens siden midten af januar 2017, hvordan aktien var i kursniveauet 13-14 og i dag handles aktien i niveauet 39-41. Bollingerkanalen etablerede et købssignal i midten af januar og har holdt det lige siden. Den positive tendens i kursudviklingen trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis.

Kan den mere?

Der er støtte i niveauet i niveauet omkring 38, mens nærmeste modstandsniveau er ved 45. Momentum på månedsniveauet har etableret en topformation i slutningen af oktober og har været i en faldende tendens siden. Fastholder køb på aktien.

 

NU stiger guldet

Guldet er brudt igennem modstandsniveauet 1350 og nu handles det i 1356. Der er købssignal i signalmodellerne Bollinger og Parabolic på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 1370 og herefter i niveauet 1400. Der er en positiv tendens i Momentum på månedsniveauet. Guldet ser stærkt ud.

Stærk tendens.

EUR/USD: Er brudt over 1,25 efter en korrektion nede i 1,22. Der er en positiv tendens i MACD [2] på ugebasis og RSI [1] har ramt niveauet 80.

SEK/DKK: er faldet tilbage til støtteniveauet 75. Der er divergens mellem kursudviklingen og RSI [1] på ugebasis, idet kursen falder og RSI [1] stiger. Der er en negativ tendens på månedsbasis i Momentum, hvilket indikerer, at en test af niveauet 74,5 kan komme i løbet af den kommende måned.

Metalvaremarkedet har taget en pause i den stigende tendens og de fleste råvarer handles nu i en vandret eller faldende tendens.

Landbrugsmarkedet viser fortsat en vis styrke. Palmeolien har mistet Momentum, mens der fortsat er en styrkelse af kakao og kaffe.

Brent Spot har taget en rebound fra niveauet 62 og op til 65. Stigningen i olieprisen har fået RSI [1] til at stige på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 70-72, mens nærmeste støtteniveau er ved 62.