Ro på “Bagsmækken”!
BØRSUDSIGTEN: Sydeuropæisk Løsning! Skal Olieprisen ned i 62-60 niveauet? Vær Beredt!
C20 indekset lukkede torsdag med en stigning på 0,6 pct. (5,57 point) i indeks 978,95.
De europæiske aktiemarkeder lukkede med fald på mellem 0,9 pct. og 1,4 pct. for de tre toneangivne europæiske aktieindeks (DAX30, FTSE100 og CAC40), som BørsUdsigten har valgt at følge.
Wall Street lukkede med fald på mellem 0,6 pct. og 0,9 pct. for vores 3 toneangivne indeks.
De asiatiske aktiemarkeder noteres lavere til morgen, fredag.
De toneangivne europæiske aktieindeks, ses åbne med stigninger på mellem 0,1 pct. og 0,3 pct., når vi lægger morgenens handler med indeksfutures til grund.
De amerikanske futures ses åbne med stigninger på mellem 0,0 pct. og 0,3 pct., såfremt Wall Street åbnede nu.
C20: Vurdering og Strategi
Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 (979), er der tale om en spekulativ optrend. Brud af 977 niveauet vil udløse et lille salgssignal.
BørsUdsigten har EXIT af danske aktier ved brud af 957 niveauet.
Tertiært / spekulativt (kort sigt) har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af 966 niveauet. Hjemtagelse af gevinst ved brud af 975 niveauet (stigende trendlinie). Åbning af short ved brud af 957 niveauet. Strategi: Køb
Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 978 niveauet. Stop loss ved brud af 957 niveauet. Der er lukket en short (hjemtaget gevinst) ved bruddet af 970 niveauet. Der åbnes ny shortposition ved bruddet af 957 niveauet. Strategi: Køb.
Primært har BørsUdsigten solgt / udløst stop loss ved bruddet af 1.007 niveauet. Nyt købesignal ved brud af 1.005 niveauet. Strategi: Sælg
C20: Dagschart
Strategierne bruges til timing, risikostyring, og balancering af risikoen / muligheden i din aktiebeholdning, eller sagt på en anden måde, hvor mange aktier skal jeg ligge med i relation til den aktuelle markeds- risiko / potentiale.
Husk! TA er ikke en objektiv videnskab – men en måde til at identificere en mulig udvikling – baseret på de aktuelle handler og markedets psykologi!
Dagens C20 Udsigt
BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne lavere nu til morgen, fredag. Det betyder, at C20 går imodden udenbys trend.
Sydeuropæisk Løsning
Grækenland fik igen udsat tilbagebetaling af gammel gæld til EU, Eurozonen og IMF
15 mia. EUR yderligere oven i de 86 mia. EUR de hidtil har fået i støtte, samt væsentlig lavere renter / renteudskydelse på resten af lånene samt udskydelse på 10 år for afdrag.
Det ligner efterhånden en sydeuropæisk løsning, hvor lånene hverken bliver afskrevet eller serviceret – man fremstår fortsat som et aktiv i “bøgerne”.
Løsningen var politisk og “stille” – men dyr for EU / Eurozonen – Ingen Dramatik – som vi ellers har set det!
Noget kunne tyde på at grækerne har fået, hvad de ville – blot Eurozonen / EU’s politikere fik ro på “bagsmækken” (nu er det jo heller ikke politikkernes egne penge (;-D)
Omkring ECB
BørsUdsigten kan ikke andet end gentage vores kommentar til udtalelsen fra centralbankchef Mario Draghi fra det seneste ECB møde den 15. juni
Armageddon Udsat!
ECB og deres italienske centralbankchef Mario Draghi ikke at forveksle med “Super Mario” fra Nintendospillene, har sat bagkant på tilbagerulningen af QE (Bankens køb af (stats)obligationer). I første omgang nedsættes tilbagekøbet med 15 mia. EUR til oktober og yderligere 15 mia. EUR ultimo december. Tilbagekøbet er pr. måned forstås!! Der er tale om en udskydning af tidspunktet.
ECB har stort set støvsuget obligationsmarkedet, og købt stort set alle de obligationer PIGS landene og andre EU lande har udstedt. ECB har dækket landenes budgetunderskud ved at trykke penge – og nu er der sat en slutdato for købene – hvis man ikke som Jens Otto Kragh og efterfølgende Ritt Bjergegaard sagde “Man har en mening indtil man tager en NY!
Det vil dog virke utroværdigt fra centralbank der SKAL skabe tillid til den illusion vi kalder penge!
BørsUdsigten vurderer, at ophøret af QE vil have den konsekvens at renten stiger – ikke på grund af øget vækst; men inflatorisk!
Årsagen er at de Middelhavslandene (Politikkerne) ikke har gennemført de reformer, der skal til for at kunne servicere deres gældsforpligtelser (afdrag og renter). ECB er nu tvunget til (har gjort), at inflatere økonomien (skabe inflation / devaluere euroen) for, at kunne tilbagebetale gælden. Med dagens købekraft vil det være et hundredeårsprojekt – den negative rente taget i betragtning.
Dertil kommer handelskrig og nye toldsatser, der risikerer at sætte verden i recession, danne grundlaget for økonomernes FY ord: Stagflation!
Europa er på vej mod en ny gældskrise, når QE ophører. Indtil 2019 er der ikke nogen problemer; men de næste år vil problemerne af de manglende arbejdsmarkedreformer (pensioner etc.) og budgetdisciplin, betyde stigende problemer med servicering af gæld. Eksempelvis tog det Danmark 30 år at afdrage gælden efter Anker Jørgensen og Knud Heinesen, var på vej “ud over afgrunden” i 1983 – og de sydeuropæiske lande (incl. Frankrig) har ikke et tilsvarende overskud på olieproduktion, som Danmark havde.
Danmark har en stærkere valuta end eurolandene – Tyskland incl. – på grund af større budgetansvarlighed. Danmark lider dog af overophedning i økonomien, da man fastholder paritet med euroen. Det bryder, man ikke har en stigende valuta til at lægge en dæmper på festlighederne. Det betyder også at Danmark vil være “safe haven” for investorer, hvilket vil betyde en lavere rente i Danmark end eurozonen.
Den næste krise skabes ikke af den private sektor (selvom de får skyld for det); men af National og Centralbankerne i kombination med uansvarlig politikkere.
Der skal ikke handles i panik – BørsUdsigten må mene, hvad den vil (;-D) – det er chartene, der bestemmer.
OMX S30: Strategi og Vurdering.
Ser BørsUdsigten på dagschartet for S30 indekset 1.550 (minus 1,5 pct. (22,74 point), fik vi et bekræftet salgssignal og tertiær nedtrend. Indekset lukkede på vores horisontale bundlinie i 1.550 niveauet. Brud heraf vil udløse et kraftigt salgssignal. Prisobjektivet vil i givet fald ligge i 1.500-490 niveauet.
Spekulativt/Tertiært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af 1.565 niveauet. Genkøb ved brud af 1.570 niveauet. Der åbnes shortposition ved brud af 1.550 niveauet. Strategi: Køb.
Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af 1.610 niveauet (købt i 1.515) niveauet. Genkøb ved brud af 1.588 niveauet. Der er lukket en short (hjemtagelse af gevinst) ved bruddet af 1.572 niveauet. Ny short åbnes ved brud af 1.550 niveauet. Strategi: Sælg.
OMXS30: Dagschart
Wall Street
Wall Street lukkede overvejende højere, torsdag.
Førstegangssøgende til arbejdsløshedsunderstøttelse ligger fortsat på et ekstrems lavt niveau på 218K– meget meget tæt på den strukturelle arbejdsløshed. Tallet er kun en delindikation på udviklingen i beskæftigelsen. Under finanskrisen lå tallet oppe på mellem 550 og 600K – om ugen!
Dow Jones lukkede onsdag med et fald på 0,8 pct. (196,10 point) i indeks 24.461,70.
S&P500 lukkede med et fald på 0,6 pct. (17,56 point) i indeks 2.749,76.
Nasdaq Composite lukkede med et fald på 0,9 pct. (68,56 point) i indeks 7.712,95.
S&P500: Vurdering og Strategi
Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.750), fik vi igen et brud af den stigende trendindikation i 2.770 niveauet, og dermed et salgssignal.
Sekundært blev der udløst salgssignal og indikation på mindst en opbremsning ved bruddet af 2.757 niveauet.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af 2.770 niveauet (solgt i 2.663 niveauet). Der genkøbes ved brud af 2.770 niveauet. Åbning af short ved brud af 2.749 niveauet ( testes NU). Strategi: Sælg (ændret)
Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af 2.757 niveauet (købt i 2.620 niveauet). der er åbnet en short ved bruddet af 2.757 niveauet. Strategi: Sælg (ændret)
Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 2.120. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.653 niveauet. Strategi: Køb.
BørsUdsigten har IKKE længere ”All In” / fuld eksponering på de amerikanske aktier.
BørsUdsigten noterer at USD ligger i en konsolidering mellem 6,38 og 6,45 niveauerne.
S&P500: Dagschart
Renten
Renten på den amerikanske 10årige statsobligation noteres 0,03 pct. lavere i 2,91 pct. Den toårige rente noteres 0,02 pct. lavere i 2,55 pct., og den 30årige rente noteres 0,03 pct. lavere i 3,05 pct.
Renten på den tyske 10årige Bund faldt med 0,04 pct. til 0,33 pct. Den 2årige noteres 0,03 pct. lavere i minus 0,69 pct., og den 30årige noteres 0,13 pct. lavere i 1,12 pct.
Valuta
USD noteres kl. 06:51 6,418 (6,447) DKK for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,161 (1,156) for 1 EUR. USD/JPY noteres i 110 (110,6). EUR/JPY noteres i 127,7 (127,9). EUR/DKK noteres til morgen i 7,453 (7,454) GBP/DKK 8,513 (8,481)
USD/DKK Teknisk chart og vurdering
Ser BørsUdsigten på dagschartet for valutakrydset USD/DKK (6,418), bliver der fortsat sat flag (sidelæns konsolidering). Toplinien ligger i 6,45 niveauet og bundlinien i 6,38 niveauet.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet 6,35 niveauet (solgt i 6,325 niveauet). Hjemtagelse af gevinst (og åbning af short) ved brud af 6,38 niveauet. Strategi: Køb
Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af 6,385 niveauet (købt i 6,00 niveauet). Genkøb ved brud af 6,45 niveauet. BørsUdsigten har lukket short (hjemtaget gevinst) ved bruddet af 6,315 niveauet (åbnet i 6,35 niveauet). Åbning af ny short ved brud af 6,31 niveauet. Strategi: Sælg.
USD/DKK: Dagschart
Guld: Vurdering og Strategi
Guldprisen noteres til morgen, fredag, i 1,267 (1.265) USD pr. troy ounce (31.1 g).
Ser BørsUdsigten på dagschartet for guld (1.267), ligger vi fortsat i en spekulativt / tertiær accelererende nedtrend. Det tog sin tid, før der kom lidt fart i nedtrenden efter bruddet af bundlinien i 1.288 niveauet. Der er en mulighed for at 1.288 niveauet skal testes føre yderligere nedtur, selvom det ligner et “break away gap“!
BørsUdsigten har et prisobjektiv i 1.235-00 niveauet, som en god mulighed for et konsolideringsniveau, efter bruddet af 1.288 niveauet.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten udløst stop loss ved bruddet af den stigende trendlinie i 1.295 niveauet (købt i 1.297 niveauet). Der er åbnet en spekulativ short ved bruddet af 1.288 niveauet. Genkøb og lukning af short ved brud af 1.273 niveauet. Strategi: Sælg
Sekundært har BørsUdsigten udløst stop loss (solgt), og åbnet short ved bruddet af 1.288 niveauet (købt i 1.301 niveauet). Genkøb og lukning af short ved brud af 1.275 niveauet. Strategi: Sælg
Benyt guldprisen/chartet (skattekortet (;-D) til eksponering mod guldmineaktier / guldaktiver. Husk at tjekke med USD chartet om der skal afdækkes / terminsikres
Guld: Dagschart.
Olie: Vurdering og Strategi
Olieprisen noteres uensartet nu til morgen, fredag.
OPEC mødet i Wien indledes.
BørsUdsigten gentager:
Som sædvanlig modsætninger er der modsætninger; men det forventes, at man vedtager en stigning i den daglige produktion på mellem 0,6 og 1 mio. tønder.
Ser vi på dagschartet, er der en indikation om, at produktionen vil blive hævet endnu mere, da der er tale om en negativ trend. På den lidt længere bane er der tale om en positiv fortsættelsesformation.
Nymex Crude/WTI, er senest noteret i 66,33 (65,48 USD) pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 73,44 (74,38) USD pr. tønde. BørsUdsigten noterer en indsnævring af prisniveauet mellem WTI og Brent.
Ser BørsUdsigten på dagschartet for UK Brentkvaliteten (73,8), er der tale om en fortsættelse af den bekræftede nedtrend efter bruddet af støtten i 75 niveauet. Der er tale om udbrud fra en base, og udbruddet skal følges! Chartet har testet den gamle støtte nu modstand i 75 niveauet. Tertiært / Sekundært købesignal ved brud af 75,25 USD (nedefra).
BørsUdsigten vurderer, at charformationen kan udvikle sig til en SHS formation (skulder – hoved – skulder) ved brud af næste støtteniveau i 73 niveauet. Brydes “neckline” ses en test af 62 niveauet!
Spekulativt / tertiært har BørsUdsigten fået udløst stop loss og åbnet en short ved bruddet af 75 niveauet (købt i 76 niveauet). Genkøb og lukning af short ved brud af 75,25 niveauet. Strategi: Sælg
Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af 78 niveauet (positionen købt i 65,5 niveauet). Der er åbnet en short ved bruddet af 77,5 niveauet. Genkøb og lukning af short (hjemtagelse af gevinst) ved brud af 75,5 niveauet. Strategi: Sælg
Olieaktier handles efter signalerne fra den underliggende råvare. I dette tilfælde UK Brent.
Brent: Dagschart.
Asien
De asiatiske aktiemarkeder noteres lavere til morgen, torsdag.
Nikkei225 falder med 0,8 pct. (187 point) i indeks 22.506. Hang Seng falder med 0,1 pct. (40 point) i indeks 29.256. Kina’s CSI300 falder med 0,2 pct. (8 point) i indeks 3.584. Sydkoreas Kospi falder med 0,5 pct. (12 point) i indeks 2.411. Australien’s ASX200 falder med 0,1 pct. (8 point) i 6.223.
Alle noteringer en rigtig god time tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.
Analyse & Graf: Vikingen
Allan Thestrup – BørsUdsigten allan@borsudsigten.dk
Tlf. 2258 0126
Ansvarsfraskrivelse:
Ovennævnte vurdering er uden ansvar – og baseret udelukkende på teknisk analyse og handelstekniske erfaringer. BørsUdsigten opfordrer til at hvis man ikke er professionel – søger rådgivning. Det er dig alene, der er ansvarlig for gevinst og tab ved brug af BørsUdsigten’s vurderinger!
Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)
Få Styr på Markedsrisikoen!
BørsUdsigten er et risiko- og optimeringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.
Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.
Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.
Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!
Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.
Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.
BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.
Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!
Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.
Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.
BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.