- AktieRådet - https://aktieraadet.dk -

Regnskabssæsonen sætter dagsordenen

Der er for alvor fokus på regnskabssæsonen i disse uger og hvor der vil være overraskelser i begge retninger. Samtidig er der fokus på nøgletallene fra USA, for kan man igen hæve renten i løbet af efteråret?

NNIT køber schweizisk konsulentfirma Halfmann Goetsch Partner AG. Købet giver NNIT en stærkere tilstedeværelse i den europæiske life sciences-industri omkring Basel og Frankfurt. Teknisk testes støtteniveauet 172 og aktien ligger i en nedtrend set ud fra den korte trend, mens der er etableret en bundformation i både MACD [1], RSI [2] og Momentum. Der er salgssignal i både Bollingerkanalen og Parabolic. Det korte glidende gennemsnit ligger i niveauet 176 som et modstandsniveau, mens det lange glidende gennemsnit ligger som en modstandslinie i niveauet 186. Overordnet er der fortsat en stigende tendens med en bund i august og holder niveauet ved 172, så er der en ny bundformation og det minder om en trendvending.

FLSmidth kurs er blevet løftet de sidste par uger og nu handles aktien i niveauet 320-330. Stigningen skyldes blandt andet en positiv meddelelse fra Sandvik. FLSmidth har på ugebasis etableret et købssignal for 2 uger siden. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. MACD [1] er over 0 og RSI [2] er i niveauet 52. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, og holder tendensen, så bliver der etableret et ”Golden Cross”. Anbefaler at man afventer udviklingen i aktien.

Brdr. Hartmann er en bæredygtig aktie pga. støbepap til transport af æg. Aktien fandt en bund i begyndelsen af januar i niveauet 240- 260 og siden er der etableret en bund i niveauet 270-280 i marts og dermed er der etableret en stigende tendens. I midten af marts etablerede de glidende gennemsnit et ”Golden Cross”. Nærmeste modstandsniveau er ved 310 og herefter i niveauet 350, mens der er støtte i niveauet 270- 280. Bollingerkanalen har igen etableret et købssignal på ugebasis for 4 uger siden. Den spekulative investor samler op.

Ørsted holder fast i den stigende tendens, mens de modeller som måler hastigheden i aktien falder tilbage. Momentum har nu været i en faldende tendens siden begyndelsen af april. Den samme faldende tendens ses i MACD [1] og RSI [2].
Signalmodellerne er fortsat i køb, men falder kursen under 490, så etableres det første salgssignal på ugebasis. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 470 som en støttelinie.
Momentum på månedsniveauet har ligeledes etableret en topformation, og man skal derfor holde øje med støtteniveauet 480 og herefter niveauet 450. Og så skal man holde øje med stop-loss.
I den kommende uge er der regnskab fra Columbus, DSV, Danske Bank og Össur om tirsdagen. Onsdag er det GN Store Nord, Ringkjøbing Landbobank, Sydbank og Ørsted. Torsdag er det BankNordik, Coloplast, FLSmidth, RTX og Spar Nord Bank. Fredag slutter af med Novo Nordisk.

Dat danske indeks på ugebasis.

C25-indekset er handlet op i niveauet 1140-1150, hvor indekset har stået stille den seneste måned, hvilket har påvirket de tre indikationsmodeller på ugebasis, som alle har etableret en topformation. RSI [2] er stadig ved 80. Signalmodellerne er i køb på ugebasis og den nedre støttelinie er i niveauet 1110 på ugebasis. Det korte glidende gennemsnit er i niveauet 1130, mens det lange glidende gennemsnit er i niveauet 1075.
Momentum på månedsniveauet etablerede en dobbelt bund i slutningen af 2018 og steg pænt, men har nu haft en pause.
På dagsniveauet har Bollingerkanalen etableret et købssignal, mens det lange glidende gennemsnit bliver testet som støttelinie.

DK portefølje
NKT Holding aktien har været presset i ugen der er gået, da der er rygter i markedet om, at de ikke modtager en stor ordre på højspændingskabler. Ny selskab Rockwool. Stop-loss hævet for Ørsted og Coloplast. 

Nordisk portefølje
Hæver stop-loss for Sectra

Er det en topformation?

Torsdagens amerikanske nøgletal var noget blandede, idet der var flere nytilmeldt ledige end ventet, mens ordren på varige goder steg mere end ventet.

Regnskaber fra USA i den kommende uge: Apple, Alphabet, Mastercard, Pfizer, Merck & Co., McDonald´s, Eli Lilly, Amgen, Qualcomm, DowDuPont, American Tower Corp. General Electric samt Gilread Sciences.

Dow Jones Industial Average er blevet afvist ved modstandsniveauet 26.600, mens nærmeste støtteniveau er ved 25.500 og herefter i niveauet 25.000. Det lange glidende gennemsnit har 26.000 som en støttelinie.

 

S&P 500 har ramt niveauet 2915-2930. På dagsniveauet ligger det lange glidende gennemsnit i niveauet 2880, mens det korte glidende gennemsnit ligger i niveauet 2920. De tre indikationsmodeller har alle etableret topformation. RSI [2] er under 80 og er i en faldende tendens. Signalmodellerne er i køb på ugebasis og det lange glidende gennemsnit har støtte i niveauet 2700 og i niveauet 2850. Der er ”gap” i niveauet 2836,03- 2848,63, som over tid skal lukkes og niveauet omkring 2800 er først støtteniveau og herefter i niveauet 2700, mens nærmeste modstandsniveau er ved 3000 og så i niveauet 3150.

S&P 500 på ugebasis.

Nasdaq Composite er brudt over 8100. På dagsniveauet ligger det lange glidende gennemsnit i niveauet 7900, mens det korte glidende gennemsnit er i niveauet 8000. Der er købssignal i Bollingerkanalen og det har modellen været siden månedsskiftet marts/april.

Nasdaq taber pusten fredag.

På ugebasis har Bollingerkanalen været i køb siden midten af januar. De glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” i begyndelsen af marts. Det korte glidende gennemsnit ligger i niveauet 7800 og herefter i niveauet 7350. MACD [1] er ved at etablere en topformation. Momentum på månedsniveauet er aftagende, hvilket indikerer, at hastigheden er ved at gå ud af indekset.

Strategi: Afvent udviklingen.

 

Japan holder lukket

Det japanske indeks er kommet over 22.000 og nærmer sig det næste modstandsniveau 22.400- 22.600, som blev testet i november og december. Signalmodellerne har været i køb siden slutningen af februar. De glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” på ugebasis i midten af marts. Nærmeste støtteniveau er ved 21.000- 21.200, mens næste modstandsniveau er ved 22.600 og herefter i niveauet 23.800- 24.000, som har været modstandsniveau tilbage i januar og september/oktober.

Nikkei over 22.000

Japan holder lukket de næste 10 dage grundet helligdage.
Strategi: Kursen er brudt igennem 22.000 og indekset ser teknisk interessant ud.  

OMX Stockholm 30 er brudt igennem modstandsniveauet 1680-1690 og nærmer sig modstandsniveauet 1720, som blev testet i foråret 2015. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet RSI [2] er faldet tilbage og holder fast i niveauet 70, men Momentum har etableret stigende bund og MACD [1] fortsætter den stigende tendens.

Tæt på all time high.

Momentum på månedsniveauet stiger igen og den seneste bundformation ligger højere end den foregående. Nærmeste støtteniveau er ved 1630-1640 og herefter ved 1590, mens næste modstandsniveau er ved 1750.
Strategi: Køb på svenske aktier.

Frankfurt Dax 30 holder fast i den stigende tendens og indekset handles i niveauet 12.200. Nærmeste modstandsniveau er ved 12.600, mens nærmeste støtteniveau er 11.700. Den positive tendens i indekset har trukket op i MACD [1] og der er etableret en bundformation i Momentum og der er en stigende tendens i RSI [2], som har ramt niveauet 78.

Der er ligeledes en stigende tendens i Momentum på månedsniveauet. Det lange glidende er i niveauet 11.400 på ugebasis, mens det korte glidende gennemsnit er i niveauet 11.800.
Strategi: Brug tilbagefaldet til at samle i indekset.

 

Teknisk kommentar til 4 aktier
De 4 aktier er Rockwool, Ambu, Alm. Brand og Ørsted.
Rockwool B arbejder på at etablere en bundformation i niveauet 1550-1700 og det har fået de første købssignaler til at dukke op på både dags- og ugeniveauet. Bollingerkanalen etablerede køb i begyndelsen af april og de glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” for 4 dage siden på dagsniveauet. På ugebasis er der etableret købssignal i Bollingerkanalen efter 2 måneder i salg. Den stigende kurs har givet stigninger til de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI [2] har ramt niveauet 60 og MACD [1] er tæt på 0, mens Momentum igen stiger efter lidt konsolidering.

Nyt signal i Rockwool.

Det korte glidende gennemsnit ligger i niveauet 1600 og det lange glidende gennemsnit er i niveauet 1750 som en modstandslinie. Momentum på månedsniveauet er ved at etablere en bundformation. Nærmeste modstandsniveau er ved 1800 og herefter i niveauet 1900 og så ved 2100, mens nærmeste støtteniveau er ved 1500 og så i niveauet 1350. Tager aktien med i porteføljen.

Ambu-aktien etablerede en topformation i august i niveauet 270. Siden faldt aktien tilbage til niveauet 110-120, men siden har aktien været i en stigende tendens og nu handles den i niveauet 180-200. De glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” i midten af februar. Signalmodellerne Bollinger og Parabolic har været i køb siden december og januar. Der er en positiv tendens i MACD [1], Momentum og RSI [2]. RSI [2] har ramt niveauet 70.

Ambu på ugebasis.

Momentum på månedsniveauet har etableret en bundformation og ser interessant ud.
Nærmeste modstandsniveau er ved 210-220 og herefter 260-270, mens nærmeste støtteniveau er ved 160 og herefter i niveauet 130. Afvent udviklingen.

Alm. Brand etablerer en topformation i januar 2018 i niveauet 82 og siden faldt aktien tilbage til niveauet 47-48, som blev testet i december og dag handles aktien i niveauet 63-65. I februar blev der etableret et ”Golden Cross”, som blev bekræftet af en stigende omsætning i aktien. Momentum på månedsniveauet stiger og kursudviklingen er inde i en stigende trendkanal. Nærmeste modstandsniveau er ved 68, som var en topformation i maj 2018 og herefter er der modstand oppe i niveauet 74, mens nærmeste støtteniveau er ved 58 og herefter i niveauet 52. Fastholder køb. 

Alm. Brand – der har brudt den faldende tendens.

Ørsted holder fast i den stigende tendens, mens de modeller som måler hastigheden i aktien falder tilbage. Momentum har nu været i en faldende tendens siden begyndelsen af april. Den samme faldende tendens ses i MACD [1] og RSI [2].

Ørsted er stadig i porteføljen.

Signalmodellerne er fortsat i køb, men falder kursen under 490, så etableres det første salgssignal på ugebasis. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 470 som en støttelinie.
Momentum på månedsniveauet har ligeledes etableret en topformation, og man skal derfor holde øje med støtteniveauet 480 og herefter niveauet 450. Giver aktien en hold anbefaling på niveauet.

 

Guldet fortsætter den faldende tendens  

Guldet fortsætter den faldende tendens og tendens har nu været negativ siden slutningen af februar. Der er etableret salgssignal i både Bollingerkanalen og Parabolic på ugebasis. De glidende gennemsnit bliver testet af den faldende tendens og nærmeste støtteniveau er ved 1260.

Guld på ugebasis

EUR/USD: er handlet ned i niveauet 1,115 . Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 1,1320 som en modstandslinie.

SEK/DKK: er faldet tilbage til niveauet 70,5 og Bollingerkanalen er gået i salg efter 3 uger i køb.

Metalvaremarkedet: har tabt Momentum, hvilket har fået bly, tin og nikkel til at gå i salg, mens der er en vandret formation i aluminium, kobber og zink.

Landbrugsmarkedet oplever en faldende tendens i flere afgrøder, da høsten på den sydlige halvkugle er med til at presse priserne. Det gælder blandt andet sojabønner, majs og hvede, mens der er en stigende tendens i havre og kaffe.

Olieprisen på ugebasis.

Brent Spot holder fast i den stigende tendens og nu har prisen ramt 75 doller. Der er en stigende tendens i Momentum og MACD [1], mens den er noget aftagende i RSI [2], som har ramt niveauet 82. Momentum på månedsniveauet holder fast i den stigende tendens. Næste modstandsniveau er ved 80.