På dagsniveauet ligger det lange glidende gennemsnit på 24 dage i niveauet 390 som en modstandslinje. Bryder kursen igennem, ser det positivt ud.
I det samme niveau har Bollingerkanalen sin øvre modstandslinje og derfor vil et brud bekræfte det positive signal med et købssignal.
På ugebasis er det lange glidende gennemsnit tæt på at blive brudt. Endvidere er der etableret en bundformation i Momentum og RSI [3] på ugebasis, mens MACD [4] fortsat arbejder på at etablere en bundformation.
Signalmodellerne på ugebasis er i salg og går først i køb ved brud af niveauet 410. Momentum på månedsbasis har en svagt sivende tendens.
Den spekulative investor samler op ved brud af 390, men den forsigtige tager aktien med i porteføljen ved brud af niveauet 403.