Pres på Fjernøsten
Uddrag fra Trends fra den 13/3.
Pres på Fjernøsten
Nikkei har på dagsniveau etableret salgssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen. På ugebasis er der fortsat købssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen.
Tilbagefaldet i indekset trækker ned i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er fortsat over 60. Momentum har etableret en topformation, men er ikke brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra. MACD er over middelværdien 0 på ugebasis.

Indekset tester modstandsniveauet ved 60.000, og næste modstand er ved 61.000. Der er støtte i niveauet 54.000 og derefter ved 52.500.
Strategi: Hold japanske aktier via ETF’er eller investeringsforeninger.
Nasdaq India fortsætter den faldende tendens, som har stået på siden november. Der er salgssignal i alle modeller på både dags- og ugeniveau.
Den faldende tendens i indekset trækker ned i de tre indikationsmodeller. RSI er fortsat under 30. Momentum fortsætter ligeledes den faldende tendens. MACD er under middelværdien 0 på ugebasis.

Nærmeste modstandsniveau er 3.000 og derefter 3.100. Støtteniveauet 2.600 er blevet brudt, og nærmeste støtteniveau er ved 2.500.
Strategi: Fortsat salg af indiske aktier. C WorldWide Indien (ISIN: DK0061534963) er en mulighed, og der findes desuden en række ETF’er.
Nasdaq China handles vandret i niveauet 1.200-1.300, hvilket betyder, at der fortsat er salgssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen.

Den faldende tendens i indekset trækker ned i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er fortsat over 30. Momentum er fortsat i en faldende tendens og under de glidende gennemsnit. MACD fortsætter ligeledes den faldende tendens og er under middelværdien 0.
Nærmeste modstandsniveau er 1.300 og derefter 1.350. Støtteniveauet 1.200 er blevet testet i denne uge, men blev ikke brudt. Næste støtteniveau er ved niveauet 1.150.
Strategi: Sælg kinesiske aktier via ETF’er eller investeringsforeninger. Eksempler er Sydinvest Fjernøsten, C WorldWide Asien og Danske Invest Fjernøsten Indeks.
OMX S30 har etableret et salgssignal i kursgrafen og Bollingerkanalen på dagsniveauet, mens der på ugebasis fortsat er købssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen.

Faldet i indekset fra 3.200 til 3.000 har trukket ned i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er faldet til under 70 fra 79 i sidste uge. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra, og den samme tendens ses i MACD. MACD er fortsat over middelværdien 0 på ugebasis.
Der var ikke momentum nok til at holde indekset over 3.200, og nu handles indekset i niveauet 3.000-3.100. Der er støtte ved niveauet 2.800 og derefter ved 2.700.
Strategi: Hold på svenske aktier.
DAX har tabt momentum, og der er etableret salgssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen på både dags- og ugeniveau.

Faldet i indekset har trukket ned i de tre indikationsmodeller MACD, Momentum og RSI. MACD er under 0 på ugebasis. RSI er faldet fra 55 til 46. Momentum fortsætter ligeledes den faldende tendens.
Nærmeste modstandsniveau er ved 25.000 og herefter ved 26.000. Der er støtte i niveauet 23.000, som er blevet testet i denne uge, men niveauet holdt. Næste støtteniveau er ved 22.000.
Strategi: Hold på tyske aktier (Sydinvest Indeks Tyskland).