Pas på med at sælge for tidligt!

BØRSUDSIGTEN: A.T.H. – Fortsatte rekorder! C20 nærmer sig 1.000 niveauet. C20 i 1.000? Det er svært at bevare pessimismen (;-D)

 

C20 indekset lukkede i går, tirsdag med en stigning på 1,2 pct. (11,26 point) i indeks 976,59.

De europæiske aktiemarkeder lukkede med stigninger på mellem 1,3 pct. og 1,9 pct. for de tre europæiske hovedindeks (FTSE100, CAC40 og DAX30) BørsUdsigten har valgt at følge.

Wall Street lukkede med fald på mellem 0,0 pct. og 0,2 pct. for de tre indeks BørsUdsigten har valgt at følge.

De asiatiske aktiemarkeder noteres højere, nu til morgen, onsdag.

De toneangivne europæiske aktieindeks ses åbne med fald på mellem 0,2 pct. og 0,4 pct., når vi lægger morgenens handel med indeksfutures til grund.

Tager vi varsel af de amerikanske futures til morgen, ligger Wall Street til at åbne med på mellem 0,0 pct. og 0,2 pct., hvis Wall Street åbnede nu.

 

 

Strategi C20

BørsUdsigten’s (sekundære/mellemlange sigt) strategi for C20 / danske aktier er køb.

BørsUdsigten har genkøbt i 920 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud 920 niveauet (stigende trendlinie).

Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten køb.

BørsUdsigten har genkøbt en position i 915 niveauet. Der er i går hjemtaget gevinst ved bruddet af 958 niveauet.

Primært er BørsUdsigten’s langsigtede strategi er køb for C20. Der er hjemtaget gevinst ved brud af 774 niveauet (200 dages glidende gennemsnit).

Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen (risikostyring) af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.

Samtidig betyder strategien, at man ikke fristes til at sælge for tidligt.

Afvent salgsignalerne.

BørsUdsigten har fortsat ”all in” / ”fuld gearing” på danske aktier

Niveau for indeksvurdering: 977.

 

Dagens C20 Udsigt.

BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne uforandret til højere, nu til morgen, onsdag. Det betyder en lille dekobling fra de udenbyes aktiemarkeder.

Den danske valutabalance var uforandret i 737 mia. DKK, hvilket betyder at mange er ved at afblæse presset omkring en opskrivning af euroen.

BørsUdsigten mener der er tale om en pause, og at en græsk udtræden af euroen kan give yderligere undskyldning for køb af danske kroner.

Endvidere vil Danmark være i fokus som investeringsland, såfremt USD styrkes yderligere overfor euroen.

BørsUdsigten vurderer fortsat, at den danske økonomi er væsentlig stærkere end den europæiske. Det betyder, at økonomierne trækker i hver sin retning – ikke mindst på grund af det kraftige likviditetstilskud fra ECB i form af QE (opkøb af 60 mia. EUR statsobligationer, hver måned i 16 måneder). Danmark har ikke et tilsvarende program, og det betyder at euroen bliver udvandet i relation til den danske krone.

Økonomisk er der ikke logik i at fastholde kronekursen – men nu er et jo et politisk projekt – og politikere og embedsmænd skal ikke selv have penge op af lommen, hvis de tager fejl.

ECB

ECB har tilsyneladende svært ved at fylde tranchen for opkøb af obligationer på 60 mia. EUR. ECB nåede 52,52 mia. i den første måned med QE. Hvis ECB køber mere aggressivt op, forventer BørsUdsigten et yderligere rentefald.

 

Grexit

I morgen, torsdag den 9. april, forfalder et græsk afdrag på 458 mio. EUR til IMF, herefter er der statsgældspapirer på 3,8 mia. EUR, der forfalder, og næste afdrag til IMF på 763 mio. EUR forfalder den 12. maj.

– Og hver måned vil der komme forfald af afdrag på gæld!

Der er tale om en socialistisk regering, der hellere tilgodeser befolkningen end sine kreditorer.

Noget kan tyde på, at den græske regering, prøver at finde det optimale tidspunkt for en default – så de får flest mulige penge ud af EU/ECB – og muligvis også IMF.

Sker der en default – vil vi sandsynligvis se en nationalisering af bankerne, og indførsel af en parallelvaluta evt. genindførsel af Drachmar, så staten kan klare sine betalinger til offentlige ansatte og pensioner.

Der vil være lukket for udenlandsk finansiering, og drachmaren vil ikke blive noteret i udlandet i første omgang.

Der er tilsyneladende panik på når man kan komme og forlange krigsskade erstatning af Tyskland. Der kræves et beløb på 278,7 mia. EUR, hvilket tilfældigvis har en størrelse der er lidt højere end den officielle kriselån på 240 mia. EUR. I øvrigt betalte Tyskland i 1960 en krigsskadeerstatning på 115 mio. Dmark.

Nu må vi se om den græske regeringschef til Moskva for at søge hjælp. Der bliver nok ikke tale om en Krimløsning (;-D); men ingen tvivl om at Putin gerne ser en øget indflydelse i natolandet Grækenland.

Med en officiel arbejdsløshed på 26 pct.

Det bliver særdeles hårdt for mange grækere, selvom der er gemt euro i skufferne og under hovedpuden til at tage den værste smerte.

Kimen til social uro er lagt.

På den anden side kan grækerne ikke forvente at Europa fortsat skal forsørge dem.

 

 

Wall Street

Wall Street lukkede lidt lavere i går, tirsdag, efter en positiv åbning.

Der offentliggøres referat af det seneste FOMC møde i FED.

Dow Jones lukkede tirsdag med et fald på 0,0 pct. (5,43 point) i indeks 17.875,42.

S&P500 faldt med 0,2 pct. (4,29 point) i 2.076,33.

Nasdaq Composite lukkede med et fald på 0,1 pct. (7,08 point) i 4.910,23.

 

 

S&P500 (Markedsteknisk vurdering)

Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.076), ligger vi fortsat i en symmetrisk kileformation, der udvikler sig sidelæns. Udbrud skal følges.

BørsUdsigten noterer, at der er ved at blive udløst et lille ”death cross”, hvor vores valgte 24 dages gennemsnit skærer det 50 dages glidende gennemsnit. I en konsolidering er signalet svagere, og vi ser ofte at signalerne skifter.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten ved bruddet af 2.098 hjemtaget gevinst af vores lange position købt i 2.060 niveauet.

Da der er tale om en mulig topformation, er der åbnet en tertiær shortposition ved bruddet af 2.060 niveauet. Afdækning stop loss ved brud af 2.080-82 niveauet (nedefra).

Strategi: Sælg.

Sekundært har BørsUdsigten stoppet vores lange position i 2.090 niveauet ved bruddet af 2.060 niveauet, og der åbnes en reverse position (short). Afdækning stop loss ved brud af 2.110 niveauet (nedefra) – og åbning af en modsatrettet position (reverse).

Strategi: Sælg.

Primært (lang sigt)har BørsUdsigten en købsstrategi. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.015 niveauet (oppefra).

Strategi: Køb

De korte indikatorer trækker op

Signalmodellerne ligger i overvejende i sælg.

Vælger man at købe amerikanske aktier skal de have eksponering mod hjemmemarkedet, så længe USD er i optrend.

 

08SPCH

S&P500: Dagschart

 

Rente

Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation falder med 0,02 pct. til 1,87 pct. Den toårige rente stiger med 0,02 pct. til 0,52 pct., og den 30 årige falder med 0,04 pct. til 2,51 pct.

Den tyske 10 årige Bund falder med 0,01 pct. til 0,18 pct.

Der er auktion over de 10 årige statspapirer i dag, onsdag.

 

 

Valuta

USD noteres kl. 06:55 i 6,885 (6,837) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,085 (1,093). USD/JPY noteres i 119,7 (119,6). EUR/JPY noteres i 129,9 (130,7). EUR/DKK noteres til 7,471 (7,475) til morgen.

 

USD/DKK

Ser BørsUdsigten på dagschartet for USD/DKK (6,885), har vi en sekundær kileformation, hvor presset p.t. er fra oven.

Tertiært er nedtrenden blevet brudt i 6,84 niveauet, og der er udløst købesignal.

Tertiært / spekulativt, har BørsUdsigten taget avance i 7.04 niveauet, og der er genkøbt ved bruddet af 6,85 niveauet. Stop loss ved brud af 6,83 niveauet, og åbning af shortposition ved brud af 6,80 niveauet.

Strategi: Køb

Sekundært har BørsUdsigten købt ved bruddet af 6,85 niveauet, og stop loss lægges ved brud af 6,80 niveauet.

Strategi: Køb

08USDDKK

USD/DKK: Dagschart
Guld

Guldprisen noteres til morgen, tirsdag i 1.211 (1.214) USD pr troy ounce (31.1035 g).

Ser BørsUdsigten på chartet, ligger vi i en flot sekundær optrend, med en bundlinie i 1.195, og en horisontal støtte i 1.180 niveauet, og en horisontal toplinie i 1.220 niveauet. Brud af dette niveau indikerer en test af 1.300 niveauet.

Tertiært har BørsUdsigten købt i 1.160 niveauet, og der hjemtages gevinst ved brud af den stigende trendlinie i 1.195 niveauet. Ved brud af 1.195 niveauet åbnes en shortposition.

Strategi: Køb

Sekundært har BørsUdsigten købt ved brud af 1.175 niveauet, og der hjemtages gevinst ved brud af den horisontale støtte i 1.180 niveauet

Strategi: Køb

 

Olie

Olieprisen noteres højere til morgen, onsdag.

Nymex Crude, er senest noteret i 53,08 (51,73) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 58,35 (57,49) USD pr. tønde.

 

Asien

De asiatiske aktiemarkeder noteres højere, nu til morgen, onsdag.

Nikkei225 stiger med 0,8 pct. (165 point) i indeks 19.805. Hang Seng noteres op med 2,7 pct. (676 point) højere i 25,952. Kina’s CSI300 stiger med 0,1 pct. (2 point) i 4.262. Sydkoreas Kospi ned med 0,5 pct. (11 point) i indeks 2,058. Australien ASX200 op med 0,4 pct. (11 point) i 5.948.

Alle noteringer en god time før lukketid.

 

 

Teknisk Vurdering OMXC20

Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 indekset (977), noteres igen – igen ATH – Alle Tiders Højeste. Det er svært at bevare pessimismen – men det betyder, at man skal skærpe sine ”take profit” / ”stop loss” niveauer, og passe på sine gevinster.

BørsUdsigten noterer et ”gap” mellem 967,54 og 970,21, ved udbruddet fra vores meget lille base. Sidst vi så et ”fortsættelsesgap” – ”udbrudsgap”, blev det ikke lukket, og chartet ser meget stærkt ud!

Tertiært / spekulativ (kort sigt) har BørsUdsigten genkøbt vores position 915 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 958 niveauet. (oppefra).

Strategi: Køb.

Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten genkøbt i 920 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 920 niveauet

Strategi: Køb

Primært har BørsUdsigten en købsstrategi. Der hjemtages gevinst ved bruddet af det 200 dages glidende gennemsnit i 774 niveauet (oppefra).

Strategi: Køb

08C20CH
C20: Dagschart

De korte indikatorer konsoliderer sig i positive territorier.

Signalmodellerne ligger i rent køb.
Analyse & Graf: Vikingen

Allan Thestrup – BørsUdsigten

allan@borsudsigten.dk

Tlf. 2258 0126 bedst mellem 10:00 og 11:00