Opjusteringerne står i kø

Mandag var der fokus på Matas, som kunne meddele, at man havde købt en healttech-platform og har indgået samarbejde med online-apotek. De to virksomheder Apo-IT ApS og Web-Apo Aps vil blive drevet af Firtal Group.

Matas fortsætter den positive tendens og tester nu modstandsniveauet 90, som ligeledes blev testet i januar. Den stigende tendens i aktiekursen betyder, at Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” i denne uge.
Den stigende tendens trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. MACD er over 0 og RSI er over 70. Fundamental-modellen indikerer fortsat en fair pris på 105, hvilket giver et potentiale på over 15 pct. fra den nuværende kurs. Aktien ser interessant ud på niveauet (bemærk jeg ejer selv aktier i Matas).

Lundbeck meddelte tirsdag morgen, at man fortsætter fase III-forsøg med brexpiprazol mod Alzheimers sammen med Otsuka Pharmaceutical. Studiet løber frem til første halvår 202, hvilket er lidt længere end først antaget, hvilket har fået aktien til at falde med 12 pct. Teknisk har aktien etableret et salgssignal på både dags- og ugeniveauet. Afvent udviklingen.

GN Store Nords  opjustereringer forventer, at selskabet har oplevet en stærk udvikling i Audio og det kan man se på bundlinien. Teknisk er modstandsniveauet 560 blevet brudt og det givet købssignal i både Bollingerkanalen og Parabolic-modellen. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er dog under 60, mens MACD er over 0. Aktien ser interessant ud på niveauet.

Torsdag var der kvartalsregnskab fra Chr. Hansen. Der var vist en positiv udvikling i både omsætningen og EBIT, hvilket var med til at trække aktien op torsdag. Aktien fandt en bund i niveauet 510-520 i begyndelsen af marts og er nu handlet op i niveauet 600. Der er købssignal på både dags- og ugeniveauet i Bollingerkanalen og i Parabolic. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra og holder tendensen, så bliver der etableret et ”Golden Cross” i løbet af 3-4 uger. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller. MACD er over 0 og RSI er over 60. Momentum har etableret en bundformation på månedsbasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 650 og herefter i niveauet 700. Aktien ser interessant ud.

cBrain er igen taget med i porteføljen. Teknisk ligger aktien i en stigende tendens og efter en mindre korrektion i februar og marts er kursudviklingen vendt og nu testes modstandsniveauet 240, som er blevet testet i januar og februar, men ikke brudt. Den positive tendens i aktiekursen trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. MACD er over 0 og RSI har ramt 55. Målkurs er 265 og herefter 295, mens der er støtte i niveauet 220 og 212,5.

I denne uge er der regnskab fra cBrain onsdag. På det svenske marked bliver der travlt. Mandag er Note i fokus. Tirsdag er Avanza, Byggmax Group, Getinge, Investor samt Sandvik. Onsdag er det Ericsson, og Handelsbanken. Torsdag er det Axfood, Kinnevik, SKF og Volvo. Fredag slutter af med AAK, Essity.

C25-indekset holder sig fortsat over 1700. På dagsniveauet er der fortsat købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” i midten af december.
På ugebasis er der igen etableret et købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” i begyndelsen af juni. De glidende gennemsnit på ugebasis på det danske marked er tæt på at etablere et ”Death Cross”, men det kan undgås, hvis tendensen holder. Der er en stigende tendens i MACD, Momentum og RSI på ugebasis. RSI er under 60. Momentum på månedsbasis er faldende. Nærmeste modstandsniveau er 1760 og herefter i niveauet 1795, mens der er støtte i niveauet 1680 og herefter i niveauet 1620.

 

DK Portefølje
Har købt Royal Unibrew til porteføljen. Lundbeck er sat på salgslisten. Afkastet i den danske portefølje år til dato er 3,9 pct., mod C25-indekset, som i år til dato har givet et afkast på 3,6 pct.

Nordisk portefølje
Hæver målkursen og stop-loss på New Wave og Duni – se analysen på mandag.

Stærk udvikling i de amerikanske indeks
Torsdagens amerikanske nøgletal stiger markant for marts med 9,8 pct. Der var væsentligt færre nytilmeldte ledige end ventet. Der var i alt 576.000, der meldte sig ledige mod forventede 700.000.

Amerikanske regnskaber i den kommende uge: Johnson & Johnson, Procter & Gamble, Intel, Netflix, Verizon Communications, The Coca-Cola, AT&T, Abbott Laboratories og American Express.

S&P 500 ramte en ny all time high i denne uge og trenden fortsætter. Der er købssignal i alle modeller både på dags- og ugeniveauet. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er over 75. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 3800 som en støttelinie. Momentum på månedsbasis er i en faldende tendens, hvilket indikerer, at man skal holde øje med stop-loss. Nærmeste støtteniveau er ved 4000 og herefter i niveauet, mens nærmeste modstandsniveau er ved 4300.

Nasdaq Composite har taget en kraftig rebound siden bunden i slutningen af marts. Der er mere en 3 ”gaps” i grafen på dagsniveauet. Der er ”gap” ved 13075,75-13118, 13325,5-13404, 13487-13582 og i niveauet 13733-13902. Forventer en lukning af de åbne ”gaps” i løbet af 1-2 måneder. Det er ikke sikkert, at alle bliver lukket med det samme, men over tid skal de lukkes.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller, idet MACD har etableret en bundformation og den samme tendens ser man i Momentum, mens RSI er i en faldende tendens.
Nærmeste modstandsniveau er ved 14.500 og herefter i niveauet 15.000, men der er støtte i niveauet 13.600 og i niveauet 13.000.
Strategi: Hold på det amerikanske marked.

 

Det japanske marked bevæger sig vandret
Det japanske marked bevæger sig vandret i niveauet 28.500-30.500. Den vandrette formation får signalmodellen til at skifte signal flere gange på dagsniveauet. I øjeblikket er der købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage etablerede et ”Golden Cross” ved månedsskiftet marts/april.


De tre indikationsmodeller er i en faldende tendens, hvilket indikerer, at man skal holde øje med stop-loss. Det lange glidende gennemsnit er ved 28.000. Momentum på månedsniveauet er i en faldende tendens. Nærmeste støtteniveau er ved 28.500 og herefter i niveauet 27.000.
Strategi: Holder fast i mine japanske investeringsbeviser.

OMX Stockholm 30 er steget 20 pct. i år, men de sidste par dage har indekset bevæget sig vandret i niveauet 2200-2240. Der er købssignal i alle modeller på dagsniveauet. Den samme tendens ses på ugebasis i både Bollingerkanalen og kursgrafen. Bollingerkanalens nedre kanallinie er i niveauet 2060 og det lange glidende gennemsnit er i niveauet 2000. Der er divergens mellem de 3 indikationsmodeller på ugebasis, idet MACD og RSI stiger, mens Momentum har etableret en topformation og falder.


Momentum på månedsbasis er ved at etablere en topformation og holder den tendens, bliver der etableret en dobbelt top i det svenske indeks. Nærmeste modstandsniveau er 2300 og herefter i niveauet 2325, mens der er støtte i niveauet 2200 og herefter i niveauet 2150.
Strategi: Hold på det svenske marked.

CTT Systems bliver fortsat handlet i 100 kroner under topformation fra februar 2020, hvor aktien blev handlet i niveauet 260-270. På dagsniveauet (kort sigt) blev der etableret et ”Golden Cross” ved månedsskiftet februar/marts. Bollingerkanalen på dagsniveauet er ligeledes gået i køb, men grundet en del udsving har modellen stået og skiftet frem og tilbage mellem køb og salg.

På ugebasis har Bollingerkanalen været i køb siden medio marts og de glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” i midten af december.
Den stigende tendens i aktiekursen trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. MACD er over 0 og RSI er over 65. Aktien er taget med op kandidatbænken.


Frankfurt DAX 30 bevæger sig vandret i niveauet 15.200 efter bruddet af 15.000. Der er købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har været etableret siden begyndelsen af marts. På ugebasis er der købssignal i alle modeller. Bollingerkanalens nedre kanallinie er i niveauet 14.000, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet. Momentum er ligeledes i en stigende tendens. Nærmeste modstandsniveau er ved 15.500 og herefter i niveauet 16.000. mens der er støtte i niveauet 14.800 og herefter i niveauet 14.600.
Strategi: Hold på det tyske marked.

 

Teknisk kommentar til 2 aktier 
De 2 aktier er ALK-Abelló og SimCorp.
ALK-Abelló etablerede en topformation i februar og har været i en faldende tendens frem til slutningen af marts, hvor niveauet 2300 blev testet som støtteniveau. Siden har aktiekursen rettet sig og nu handles den i 2450. Der er etableret købssignal på dagsniveauet i slutningen af marts og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” i begyndelsen af april.

På ugebasis er der salgssignal i Bollingerkanalen og det lange glidende gennemsnit på ugebasis bliver testet som en støttelinie. Det lange glidende gennemsnit ligger i støtteniveauet 2400.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. MACD og Momentum er i en faldende tendens, mens RSI etablerede en bund i slutningen af marts, men det er endnu ikke overgået af en ny. Momentum er fortsat faldende på ugebasis. Aktien ser interessant ud på niveauet. Nærmeste modstandsniveau er ved 2800 og herefter i niveauet 3000, men der er støtte i niveauet 2400 og herefter i niveauet 2300. Aktien ser interessant ud på niveauet og dermed på kandidatbænken.

SimCorp fandt en bund i begyndelsen af marts i niveauet 720 og er nu handlet op i niveauet 800-820. På dagsniveauet er der købssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” i midten af marts. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 790 som en støttelinie.
På ugebasis er der i denne uge etableret et købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra og holder tendensen, bliver der etableret et ”Golden Cross”.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet MACD og Momentum stiger, mens der er en faldende tendens i RSI, som har ramt 38. På månedsbasis er Momentum ligeledes i en faldende tendens, hvilket indikerer, at man skal vente lidt endnu med at slå til. Kursen skal lukke over 820 for at bekræfte, at tendensen er vendt. Nærmeste modstandsniveau er ved 920, og så er der støtte i niveauet 780 og herefter i niveauet 720. Aktien er med på kandidatbænken. 

Olieprisen stiger 
Guldet bevæger sig langsomt op ad og nærmer sig modstandsniveauet 1760. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Signalmodellerne er fortsat i salg og det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 1800 som en modstandslinie.

SEK/DKK: fortsætter den stigende tendens og på dagsniveauet, er der etableret købssignal i både Bollingerkanalen og for de glidende gennemsnit.

EUR/USD: holder fortsat i den stigende tendens og har ramt niveauet 1,195-1,20. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller og nærmeste modstandsniveau er ved 1,205-1,21.

Metalmarkedet: Industrimetallerne holder fast i konsolidering, og der er kun en stigende tendens i aluminium i øjeblikket.

Landbrugsmarkedet: Det amerikanske landbrugsministeriums afgrøderapport for april indikerer en stabil fødevareudvikling i de fleste afgrøder, bl.a. i hvede, majs og sojabønner. Der forventes en mindre lageropbygning i flere kornafgrøder. Trods rapport fra det amerikanske landbrugsministerium så er priserne fortsat op på hvede, havre og majs.
Der har ligeledes været en vending i kakao, kaffe, sukker og bomuld, der alle har etableret en bundformation. Tømmer holder fast i den stigende tendens.

Brent Spot har stigende bund og faldende toppe. Kanallinierne i Bollingerkanalerne er blevet indsnævret. Modellen er i salg og har været det siden midten af marts. Bryder kursen over 64, bliver der etableret et købssignal og det er tilfældet fra i onsdags.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller, idet MACD og RSI er i en faldende tendens, mens Momentum har fundet en bund og stiger. Nærmeste modstandsniveau er ved 68 og herefter i niveauet 70, mens der er støtte i niveauet 62 og herefter i niveauet 60.