- AktieRådet - https://aktieraadet.dk -

Markedet står stille

ALK-Abello leverede et regnskab, der viste en svag udvikling i omsætningen og resultat før skat i ugens kvartalsregnskab. Men forventningerne til udrulningen af nye produkter i løbet af året er høje, hvilket har fået aktiekursen til at stige. Nærmeste modstandsniveau er 850, som har var oppe i i juni 2014 og herefter er der et gammelt top og bundniveau fra 2005/06. Anbefaler køb på niveauet.

Genmabs samarbejdspartner Janssen som ejes af amerikanske  Johnson & Johnson ser gode indtjeningsmuligheder i kræftmidlet Daratumumub. Kræftmidlet er udviklet af Genmab og sælges af Janssen med royalt betaling til Genmab. Teknisk står aktien stille i niveauet 510-550, og det har stået på i 2½ måned. Den manglende stigning i aktien har fået de tre indikationsmodeller MACD [1], Momentum og RSI [2] til at være i en faldende tendens. Den samme tendens ses i Momentum på månedsniveauet. Aktien ser ikke attraktiv ud på den korte bane.

Vestas modtog en stor ordre i Store Bededagsferien, hvilket fik aktien til at stige mandag med over 3,7 pct. Samtidig fik Vestas en mindre ordre fra Østrig og har også modtaget en ordre fra USA. Teknisk er aktien i en stigende tendens og det har fået Bollingerkanalen til at gå i køb igen. Onsdagens regnskab trækker Vestas igennem modstandsniveauet 320. Aktien er i en positiv trendkanal og Momentum har en positiv tendens på både uge- og månedsniveauet.

ISS er blevet afvist i modstandsniveauet 235, men der er efter en stigning på 26,3 pct. Momentum og RSI [2] har begge etableret en topformation i marts, og nu er kursudviklingen gået i stå i niveauet omkring 230. Der har været købssignal i Bollingerkanalen siden midten af november og den nedre støttelinie i modellen er i niveauet 215, og næste støtteniveau er ved 195.

Lundbeck er en af ugens topscorere med en stigning på 19,8 pct. på meddelelsen om at Novo Nordiskes ”gamle” kronprins Kåre Schultz bliver ny direktør i selskabet. Stigningen betyder, at der igen er etableret et købssignal i aktien på dagsniveauet og den positive Momentum, der er på uge- og månedsniveauet bibeholdes.

Den kommende uge byder på flere interessante regnskaber. Mandag er der fokus på bankerne Totalbanken, Jutlander Bank samt Møns Bank. Tirsdag er det Alm. Brand, Carlsberg, D/S Norden, Gabriel, Genmab, NNIT samt Pandora. Onsdag er det A. P. Møller-Mærsk, Højgaard Holding, IC Group, Monberg & Thorsen samt NKT Holding.

IC Group tester modstandsniveauet 195, der også blev testet i juni, og tilbage i 2011 var det en bund. Der har været købssignal i Bollingerkanalen siden februar i år. Den stigende tendens i aktiekursen har sendt RSI [2] op i det overkøbte niveau på ugebasis og ligeledes trækker Momentum op på uge- og månedsniveauet. Bryder kursen igennem 190, er næste modstand ved 210.

NKT Holding testede modstandsniveauet 450, og aktien havde ikke Momentum nok til at bryde igennem. Tilbagefaldet i aktiekursen har påvirket udviklingen i Momentum på ugebasis, der har etableret en faldende tendens, mens Momentum fortsætter den stigende tendens. Nærmeste støtteniveau er ved 390.

C20-indekset på ugebasis. [3]

C20-indekset på ugebasis.

Teknisk har C20-indekset etableret et salgssignal på dagsniveauet i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har etableret et ”Death Cross”. Nærmeste støtteniveau 950 og herefter i niveauet 925 på dagsniveauet.

På ugebasis er indekset fortsat i køb i både Bollingerkanalen og Parabolic på ugebasis. Den vandrette formation i indekset trækker hastigheden og styrken ud af markedet. Momentum og RSI [2] har begge etableret en topformation på ugebasis. Den samme tendens ses i MACD [1] og det glidende gennemsnit i modellen er blevet brudt oppefra. Momentum på månedsniveauet har ligeledes etableret en topformation og er faldende. Lukker kursen på C20 under 963, 77, så er det anden uge, hvor indekset er faldet.