Læbestift kan man altid købe

Lyko Group opererer inden for detailhandel og sælger skønhedsprodukter inden for hud- og hårpleje. Salget foregår via hjemmesider og fysiske butikker med størst aktivitet i Norden. Udover de nævnte produkter består porteføljen også af kosttilskud samt hånd- og fodpleje, som primært sælges under eksterne brands.

Lyko Group offentliggjorde fredag sit kvartalsregnskab, der viste fremgang i omsætningen på 11,4 pct. – fra 824 mio. SEK i første kvartal 2024 til 918 mio. SEK i første kvartal 2025. EBIT-marginen steg fra 1,9 pct. til 3,0 pct., og EBIT blev 27,7 mio. SEK mod 15,8 mio. SEK året før.

Lyko Group – teknisk analyse
Teknisk set har de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage etableret et Golden Cross for to dage siden. Siden midten af april har Bollingerkanalen vist købssignal på dagsniveauet.

På ugebasis har de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger etableret et Golden Cross ved månedsskiftet februar/marts. Bollingerkanalen er dog endnu ikke gået i køb, da den øvre kanallinje ikke er blevet brudt; den øvre linje ligger omkring niveauet 128.

Modstandsniveauet 135-140 testes i øjeblikket, og bliver dette brudt, er næste modstandsniveau ved 155, og derefter omkring 180. Der er støtte i niveauet 110 og herefter ved 90.

Der ses en stigende tendens i Momentum, MACD og RSI på ugebasis. Momentum har etableret en bundformation, men har endnu ikke brudt igennem det glidende gennemsnit.
MACD har etableret en bundformation over middelværdien 0 på ugebasis. RSI er stigende og har ramt 67 i denne uge mod 62 i sidste uge. Aktien ser interessant ud på nuværende niveau.