Hvad nu USA?

Antallet af nytilmeldte ledige ramte 220.000 mod de forventede 228.000 torsdag.

Signallisten for USA etablerede syv nye salgssignaler i sidste uge. Det længste salgssignal er Merck med 40 uger og en nedgang på -24,6 pct. Det længste købssignal i øjeblikket er Cisco Systems med 29 uger og et afkast på 29,3 pct.

Denne uges amerikanske regnskaber omfatter Nike, Micron Technology, FedEx, General Mills, Lennar, CCL, Darden Restaurants, FactSet Research Systems, Jabil samt Five Below.

S&P 500 er i salg på både dags- og ugeniveau i både kursgrafen og Bollingerkanalen. Den faldende tendens har trukket ned i MACD, Momentum og RSI. MACD er under middelværdien 0, og RSI har ramt 25.

Nærmeste modstandsniveau er fortsat 5.800, efterfulgt af 6.000, mens støtte findes ved 5.400 og derefter 5.300.

Nasdaq Composite har salgssignal i alle modeller på både dags- og ugeniveau. Det gælder kursgrafen og Bollingerkanalen. De tre indikationsmodeller er i en faldende tendens. RSI er under 30, og MACD er under middelværdien 0.

Nærmeste modstandsniveau er ved 19.000, efterfulgt af 19.500, mens støtte findes ved 17.000 og 16.500.
Strategi: Reducér eksponeringen mod amerikanske aktier.

Den danske portefølje har år til dato givet et afkast på 4,6 pct. mod C25-indekset, som har givet et afkast på -0,9 pct.

Den nordiske portefølje har år til dato givet et afkast på 9,2 pct. mod OMX Nordic 40-indekset, som har givet et afkast på 1,6 pct.

Ugens nordiske aktie er Hexpol. De danske aktier er Vestas og Svitzer Group. Vi har foretaget et teknisk tjek på guld, olie og industrimetallerne.