Hvad med Electrolux?

Electrolux har specialiseret sig i udvikling og fremstilling af husholdningsapparater. Virksomheden opererer globalt, og dens produkter sælges gennem forhandlere. Produktsortimentet omfatter køleskabe, opvaskemaskiner, vaskemaskiner, støvsugere og komfurer.

Det har været et par kedelige år for Electrolux-aktionærerne. I 2021 blev aktien handlet til 230, og i dag handles aktien i niveauet 90-100.

På dagsbasis er der salgssignal i Bollingerkanalen, og det har været tilfældet i fire dage. De glidende gennemsnit på 8 og 24 dage har etableret et “Death Cross” i denne uge.

På ugebasis blev der etableret købssignal i Bollingerkanalen for seks uger siden. De glidende gennemsnit har også etableret et “Golden Cross” i denne uge.

Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er kommet over 50, Momentum er stigende og har brudt det glidende gennemsnit i slutningen af august. MACD stiger, men er stadig under middelværdien på 0 på ugebasis.

Modstandsniveauet ved 100 er blevet testet, men endnu ikke brudt. Næste modstand er ved 130, og derefter i niveauet 140, mens der er støtte ved 90 og dernæst ved 70.

Aktien er med på kandidatbænken.

I 2023 omsatte Electrolux for 134 mia. SEK mod 134 mia. SEK i 2022. Årets resultat efter skat var -5,2 mia. SEK mod -1,3 mia. SEK i 2022. Resultatet i 2023 blev påvirket af øgede omkostninger til åbningen af en ny fabrik i USA samt lukningen af en ældre fabrik. Der var desuden et øget prispres i forbindelse med Black Friday og højere omkostninger til materialer.