Gang i fødevareaktierne

Hvor skal vi investere, når det nye hold i Det Hvide Hus truer med højere toldsatser? Et af de områder, der har haft det svært de seneste år er fødevareaktier. På den finske børs findes selskaber som Apetit, Atria, HKFoods og Raisio Group. På den norske børs er Orkla oppe med 24,5 pct.

Atria er en fødevaregruppe, der omfatter en række virksomheder, herunder Sibylla, Lithells og Ridderheims. Datterselskabernes aktiviteter omfatter produktion af leverpostej, kød- og kyllingeprodukter samt diverse færdigvarer. Virksomhedens operationer er globale, men hovedsageligt koncentreret i de nordiske lande og Baltikum.

Atria etablerede et salgssignal på dagsniveauet i Bollingerkanalen for 6 dage siden. Selvom der fortsat er købssignal i kursgrafen, fungerer det lange glidende gennemsnit på 24 dage som en støttelinje i niveauet 11.

På ugebasis er der købssignal i kursgrafen, som blev etableret ved månedsskiftet juli/august, da det korte glidende gennemsnit brød gennem det lange glidende gennemsnit nedefra. Bollingerkanalen etablerede et købssignal i begyndelsen af juli.

Den positive kursudvikling trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er stigende og har ramt 70, hvor modellen holder sig over den foregående bund. Momentum er ligeledes stigende og holder sig over den tidligere bundformation. MACD viser også en stigende tendens og ligger over middelværdien (0) på ugebasis.

Det nærmeste modstandsniveau ligger ved 13,5, efterfulgt af niveauet 16. Det nærmeste støtteniveau er ved 10,4, efterfulgt af niveauet 9,4. Aktien ser interessant ud på det nuværende niveau.

I 2022 omsatte selskabet for 1,696 mia. euro, mens omsætningen i 2023 steg til 1,752 mia. euro. Resultatet efter skat i 2022 var 3,9 mio. euro, men i 2023 blev det til et underskud på 15,3 mio. euro.