Fokus på regnskaberne

I den kommende uge åbner de amerikanske selskaber op for deres kvartalsregnskaber. Rammer selskaberne indenfor skiven, så kan de give aktiestigninger i den kommende tid, hvilket kan løfte indeksene.Vestas oplever en positiv ordreindgang for tiden og det har fået aktien til at stige og modstandsniveauet tester 600. Trods den positive tendens i aktiekursen så har de tre indikationsmodeller været i en faldende tendens frem til nu. MACD [1] er ved at etablere en bundformation og RSI [2] har testet 60 et par gange. Nærmeste modstandsniveau er 620 og herefter i niveauet 700, mens nærmeste støtteniveau er ved 500 og herefter i niveauet 440-450. Spekulativt køb.

G4S har fundet støtte i niveauet 16 efter aktien blev afvist i niveauet 18,5 i begyndelsen af marts. Bundformation og den begyndende stigning i aktiekursen har fået Bollingerkanalen til at etablere et købssignal på dagsniveauet. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 16,7. På ugebasis er der divergens mellem signalmodellerne Bollinger og Parabolic, idet førstnævnte er i salg og sidstnævnte er i køb. Der er etableret en bundformation i to af de tre indikationsmodeller på ugebasis og det er RSI [2] og Momentum, mens MACD [1] fortsat er i en faldende tendens. Den spekulative investor samler op i aktien.

TK Development har etableret et nyt købssignal på dagsniveauet, idet både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit for 5 dage siden har etableret et ”Golden Cross”. Der er positiv tendens i Momentum, MACD [1] og RSI [2] på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 5,5 og herefter i niveauet 7,0, mens nærmeste støtteniveau er ved 3,5. Det er kun for den spekulative investor.

Jeudan opjusterer efter renteomlægning og har købt en ejendom, hvilket fik aktien til at stige med 1,5 pct. Overordnet har aktien bevæget sig vandret i niveauet 950 siden november. Det korte glidende gennemsnit er i marts kommet over det lange glidende gennemsnit.

Stigningen har givet et købssignal i Bollingerkanalen på ugebasis og har nu været i køb i 2 uger. Der er en positiv tendens i Momentum og RSI [2] på ugebasis. Aktien ser interessant ud på niveauet.

Torsdag var der fokus på Mærsk, som spaltede selskabet, således at Drilling aktiviteterne nu er i et selvstændigt børsnoteret selskab.

Den kommende uge byder på kvartalsregnskab fra Tryg om onsdagen. Fundamentalt må man forvente en stærk udvikling i selskabet, og det har været en mild vinter og investeringsafkastet er i top for de første 3 måneder.

Tryg-aktien fortsætter den stigende tendens og RSI [2] bevæger sig rundt i niveauet omkring 90 og det har stået på siden begyndelsen af marts. Nærmeste modstandsniveau 195 og 215, mens nærmeste støtteniveau er ved 180 og herefter i niveauet 170. Langsigtet køb – foretrækker dog Alm. Brand bank til porteføljen.

Det danske indeks ser stærkt ud.

C25-indekset fortsætter den stigende tendens på ugebasis og er kommet over 1140. RSI [2]og Momentum bevæger sig vandret på ugebasis og det har stået på siden marts måned. RSI [2] er over 85. Nærmeste støtteniveau er ved 1100 og herefter i niveauet 1050-1060, mens nærmeste støtteniveau er ved 1170 og herefter i niveauet 1200.
Momentum på månedsniveauet har etableret en bundformation og er begyndt at stige igen. Det danske marked ser interessant ud.