Flot regnskab fra Royal Unibrew

Nye produkter og en positiv integration af den tilkøbte bryggerivirksomhed Hartwall i Finland trækker EBIT-margin op på 12,1 mod 10,2 i forhold til sidste år. Med de positive resultater for første  halve år så vælger Royal Unibrew at opjustere forventningerne. Selskabet forventer nu en omsætning på 5,9-6,1 mia. kr. mod forventede 5,75- 6,050 mia. kr. EBIT er blevet hævet til 790- 840 mio. kr. mod tidligere 665-715 mio. kr.

Med købet af Hartwall vil Royal Unibrew sætte fokus på Estland, hvor man ikke er i dag.

Vejret i Norden har været godt, mens det har været kedeligt i Baltikum (specielt i juni). Men da omsætningen er størst i Nordvesteuropa, så fik det ikke betydning i regnskabet.

Maltdrikke-markedet viser en positiv vækst i omsætningen på 14 pct. fra første halvår 2013 til 2014, mens EBIT sluttede på samme niveau. Det skyldes øgede investeringer i markedsføring og ekspansion på nye markeder.

Teknisk er aktien kommet op over kurs 1000. Stigningen har trukket op i de tre indikationsmodeller MACD [1], Momentum og RSI [2] på ugebasis. RSI [2] er over 70, så det er med større risiko, at man går ind i aktien nu, da potentialet er lidt begrænset.

De glidende gennemsnit har genetableret deres ”Golden Cross” på ugebasis. Momentum er stigende på månedsniveauet og er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra, hvilket giver en positiv indikation.

Køber man den nu, er det i forventning om et aktiesplit.