Festen kom aldrig i gang

2018 blev overordnet til et kedeligt aktieår med faldende kurser og negative afkast for de flestes vedkommende. I 2019 ser det ikke bedre ud, da mange af de store spørgsmål stadig ikke er løst. Udover handelskonflikten mellem USA og Kina er Brexit på bordet og derudover er det store spørgsmål, hvordan man får normaliseret renten i Europa uden at korthuset falder sammen.

De sænkede vækstforventninger vil ramme bredt i blandt andet transportsektoren, men det kan være positivt for DSV, der tidligere har vist, at de er dygtige  til opkøb og deres forretningsmodel har virket.

DSV-aktien er faldet med over 100 kr. fra toppen i september og frem til denne uge. Der er ved at blive etableret en bundformation i de tre indikationsmodeller, hvilket giver en positiv indikation og lægger op til en rebound i aktien. Nærmeste modstandsniveau er ved 540 og herefter i niveauet 580, mens nærmeste støtteniveau er ved 460. Anbefaler at man afventer udviklingen.

Novozymes har været i en faldende tendens siden begyndelsen af oktober og er gået fra 360 til 290. Signalmodellerne er i salg på både dags- og ugeniveauet. Der er faldende tendens i MACD, mens Momentum og RSI stiger. Momentum på månedsniveauet har fundet en bund og stiger. Nærmeste støtteniveau er ved 270-275, mens nærmeste modstandsniveau er ved 345-350.

ALK-Abello opjusterede forventningerne forrige fredag, hvilket fik aktien til at stige med 8 pct. og mandag fortsatte aktien med at stige og aktien er igen over 1000 og dermed er den faldende tendens brudt. Stigningen betyder, at der er etableret købssignal på dagsniveauet i Bollingerkanalen, mens der fortsat er salgssignal på ugebasis. Der er etableret bundformation i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 50, mens MACD stadig er under 0. Det korte glidende gennemsnit på ugebasis er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 1080. Nærmeste modstandsniveau er 1100 og herefter i niveauet 1180-1200, mens nærmeste støtteniveau er ved 880 og herefter i niveauet 840. Aktien ser interessant ud på det nuværende niveau.

Ambu fortsætter i den stigende tendens igen og handles nu i niveauet 150 – 160. Stigningen trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis med en RSI på over 60. MACD er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra og Momentum stiger på både uge- og månedsniveauet. Bollingerkanalen er gået i køb på ugebasis, mens Parabolic er i salg. Der er gap i niveauet 178,2- 184,1 i niveauet 200,4-202,4 og ved niveauet 222-224.

Den kommende uge byder ikke på regnskaber fra danske eller svenske selskaber. De første med regnskab er og Bang & Olufsen den 8/1 og Dustin Group den 9/1.

Bang og Olufsen nedjusterer forventningerne til omsætningen for det kommende år i en meddelelse sent onsdag aften. Det fik aktien til at falde med 34 pct. torsdag. Aktien har været salg siden slutningen af september. Momentum er faldende på månedsniveauet. Aktien ser ikke interessant ud endnu.

Pres på indekset.

C25-indekset bevæger sig fortsat vandret i niveauet 1000-1060, men med stigende bunde og faldende toppe. Der er ikke nogen forandring i de to signalmodeller Bollingerkanalen og Parabolic på ugebasis, de er fortsat begge i salg. Der er positiv tendens i de tre indikationsmodeller, som alle peger opad. RSI har ramt niveauet 50, mens MACD fortsat er under 0. Momentum på månedsniveauet har etableret en bundformation.

 

DK portefølje
God jul og godt nytår. Er tilbage den 4/1. Holder fast i porteføljen.

 

Nordisk portefølje
Afventer udviklingen. 

 

Væksten bliver lavere

Udsigten til en lavere vækst i 2019 er begyndt at sætte sine spor i aktierne. Specielt de små selskabers indeks i USA Russell 2000 er nu i et bear-marked, da indekset er faldet 20 pct. fra toppen. De små selskaber i USA er ramt af, at deres gæld ofte er med variabel rente og med en stigende rente vil det presse indtjeningen.

Spørgsmålet er jo, om det er alle de nye passive fonde, som”bare” følger indekset, der er med til at skabe de mange svingninger.

Torsdagens nøgletal var igen lidt blandede, idet Philadelphia Fed var lavere end ventet,  mens antallet af nytilmeldte ledige var på 214.000 mod forventede 221.000.

Den kommende uge er der regnskab fra McCormick & Company, HEICO Corp., Urstadt Biddle Properties, Ennis samt MediciNova.

Dow Jones Industrial Average er blevet handlet under 23.000 og lukker fredag under støtteniveauet, hvilket giver en negativ indikation i indekset. Faldet betyder, at de glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra. Nærmest støtteniveau er ved 22.000 mens nærmeste modstandsniveau er ved 24.000. Faldet i indekset trækker ned i de indikationsmodellerne på ugebasis. RSI er under 30.

S&P 500 er brudt igennem en række vigtige støttepunkter og handles nu i niveauet fra august 2017, hvor indekset var i 2450 og dermed har indekset tabt 450 point fra toppen og til det nuværende niveau.

Det amerikanske indeks er i minus for år.

Det er nu 3 måneder, hvor Bollingerkanalen er i salg og kursen skal over 2800 på ugebasis, før der bliver etableret et købssignal. RSI har ramt 30 på ugebasis og der er en faldende tendens i modellen. Bryder kursen igennem 2450, så er næste støtteniveau ved 2400, mens nærmeste modstandsniveau er ved 2500.

Nasdaq Composite har været under støtteniveauet 6500, men har i løbet af torsdag rettet sig og handles nu i niveauet 6550. Indekset har været i en faldende tendens siden begyndelsen af oktober. Det korte glidende gennemsnit ligger i niveauet 7100, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 7600 som en modstandslinie.

Nasdaq er også skubbet tilbage.

RSI har ramt niveauet 25. Nærmeste støtteniveau er ved 6200, mens nærmeste modstandsniveau er ved 6900.
Strategi: Afvent med at investere i amerikanske aktier.

 

Nikkei under 21.000

Det japanske marked er brudt igennem 21.000 og den faldende tendens trækker ned i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 30. Positivt er det dog, at den seneste bund ligger højere end den foregående. Stigningen i Momentum på ugebasis har også brudt den faldende tendens i modellen.

Støtteniveauet ved 21.000 er blevet brudt.

Signalmodellerne er i salg og de glidende gennemsnit har etableret et ”Death Cross”. Støtteniveauet 20.000 har tidligere været en topformation i sommeren 2017 og skal derfor helst holdes, ellers skal man ned i 19.500, som var en top i januar/februar 2017.

Strategi: Giver en hold-anbefaling på det japanske indeks.

OMX Stockholm 30 er under 1450 for første gang siden efteråret 2016. Dermed har det svenske indeks bevæget sig vandret siden 2015, hvor toppen var i 1700 og bunden var i niveauet 1350 og indekset har ikke været over det niveau. Spørgsmålet er, om indekset går under det gamle støtte på 1350. Momentum og RSI bevæger sig vandret, mens MACD fortsat den faldende tendens.

Vandret formation i S30.

De to signalmodeller er i salg og har været det siden oktober og kursen skal over 2800, før der kommer en signalændring, så markederne har brug for noget konsolidering.
Strategi: Fortsat hold på svenske aktier.

SAAB har konsolideret sig i 320-420. I oktober faldt aktien tilbage og der blev etableret et stort ”gap” i niveauet 358,17-392,89, som endnu ikke er blevet lukket. På dagsniveauet har aktien igen etableret et salgssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit er blevet brudt af faldet i kursen. De tre indikationsmodeller på ugebasis har alle etableret bundformation og stiger.

Hold øje med SAAB i 2019.

Anbefaler at man tager aktien med på kandidatbænken og ved brud af niveauet 350 så anbefales det, at man køber aktien og sælger den, når aktien når 400.

Frankfurt Dax 30 leger med det meget farlige støtteniveau 10.600 og her fredag middag er indekset ved 10.564. Man skal tilbage til august/september 2016 for at finde indekset i det nuværende niveau. Dermed har indekset bevæget sig vandret i niveauet 10.000-13.500 siden efteråret 2014.

Momentum har været i en faldende tendens siden februar 2017 og det er et af de længste fald, man har set i modellen siden 2007, hvor modellen toppede i midten af sommeren og fandt en bund i februar/marts 2009.

DAX er presset.

Strategi: Man skal fortsat holde sig væk fra tyske aktier.

 

Teknisk kommentar til 3 aktier

De 3 aktier er Carlsberg, NKT og Solar.

Carlsberg er for den tålmodige investor eller for en investor som søger en relativ kedelig aktie. Aktien er gået i salg på ugebasis i både Bollingerkanalen og Parabolic. De glidende gennemsnit har etableret et ”Death Cross” i slutningen af oktober. Der er en svagt positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Specielt Momentum ser interessant ud, da der er stigende bund og top i modellen og det har stået på siden slutningen af oktober. RSI har ramt 45, men MACD er under 0.

Carlsberg et alternativ.

Momentum på månedsniveauet har været i en stigende tendens og er brudt igennem Momentum nedefra, hvilket giver en positiv indikation. Nærmeste støtteniveau er ved 680, mens nærmeste modstandsniveau er ved 770, som blev testet tilbage i september/oktober.

På dagsniveauet er der også salgssignaler i både Bollingerkanalen og i kursgrafen. Anbefaler derfor at man afventer udviklingen.

NKT toppede i januar i niveauet 290 og har været i en faldende tendens siden og nu handles aktien i kurs 100. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 140 som en modstandslinie, mens det korte glidende gennemsnit ligger i niveauet 105. Indikationsmodellerne har alle etableret bundformation på ugebasis.

2020 er redningen for NKT.

MACD er under 0 og RSI er ved 30. Nærmeste støtteniveau er ved 80, mens nærmeste modstandsniveau er ved 130. Anbefaler at man afventer udviklingen.

Solar-aktien er blevet halveret i oktober og november, hvor aktiekursen er faldet fra 400 til 240. I dag handles aktien til kurs 270. Der er etableret købssignal på dagsniveauet i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit med et ”Golden Cross” i starten af december. På ugebasis er der salgssignal i alle modellerne. Bollingerkanalen og Parabolic skal begge over 360, før der bliver etableret købssignal. Der er etableret bundformation i Momentum, MACD og RSI på ugebasis. MACD er langt under 0 og RSI er ved 22. Det korte glidende gennemsnit ligger i niveauet 280 og er således ikke blevet brudt og det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 355.

Rebound på vej.

Momentum på månedsniveauet har etableret en bundformation og stiger. Nærmeste støtteniveau er ved 240 og nærmeste modstandsniveau er ved 300. Den spekulative investor samler op på det nuværende niveau.

 

Olieprisen er presset

Guldet tester stadig modstandsniveauet omkring 1250, som også blev testet i begyndelsen af december. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis, så et brud af modstandsniveauet 1250 er indenfor rækkevidde.

Det ser stærkt ud.

Momentum på månedsniveauet er ligeledes i en stigende tendens, hvilket bekræfter den positive tendens i guldet.

EUR/USD: bevæger sig vandret i niveauet 1,13-1,14 og det er tæt på at der bliver etableret et købssignal på ugebasis. Bryder kursen igennem 1,15 så skifter signalet.

SEK/DKK: Den svenske nationalbank hævede renten, men det har ikke givet nogen større stigning til den svenske krone. Den svenske krone er gået i køb på ugebasis i Bollingerkanalen for første gang siden oktober 2017. De glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” på ugebasis, hvilket bekræfter det stærke signal. Nærmeste modstandsniveau er ved 73 og herefter i niveauet 74.

Metalvaremarkedet: er faldet tilbage og den positive tendens der var i blandt andet zink er forsvundet. Der er en faldende tendens i aluminium og kobber.

Landbrugsmarkedet: Fortsat stærk udvikling i flere afgrøder. Kaffen holder fast i den stigende tendens og det samme gør flere produkter indenfor sojaolie og -bønner.

Hvorfor er benzin ikke billiger med den oliepris.

Brent Spot fortsætter den faldende tendens og har torsdag ramt niveauet omkring 55 og man skal tilbage til september og vinter 2017 for at finde olien i det nuværende niveau. RSI er under 10, og der er lagt op til en rebound i den kommende tid.

Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.

Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Trends for Trends på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Trends har modtaget fra kilder, som Trends finder pålidelige, men Trends garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Trends indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Trends hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Trends' kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

, , ,

Kommentarer er lukket.