Er du forsikret?

De fleste har en eller anden form for forsikring – men har du også forsikring i porteføljen? Den finske virksomhed Sampo er år til dato steget med 28,8 pct.

Sampo udbyder skadesforsikringstjenester og opererer gennem følgende geografiske segmenter: Sverige, Norge, Danmark, Finland og Baltikum. Sampo’s brands omfatter If, Topdanmark og Hastings.

Teknisk er aktien i en stigende trend, som har været intakt siden foråret 2025. Dengang blev aktien handlet i niveauet 58-60, og nu handles den i niveauet 74-76.

De glidende gennemsnit på 8 og 24 dage etablerede et i begyndelsen af november. Det lange glidende gennemsnit ligger lige nu i niveauet 74 som en støttelinje. Bollingerkanalen etablerede ligeledes et købssignal i begyndelsen af november.

På ugebasis er Bollingerkanalen i køb og har været det siden begyndelsen af november. Kursgrafen fastholder fortsat det købssignal, der blev etableret i marts, da det korte glidende gennemsnit skar op gennem det lange på ugebasis.

De tre indikationsmodeller er i en faldende tendens. RSI ligger i niveauet 55 og kommer fra niveauet omkring 80. Momentum er brudt op gennem det glidende gennemsnit nedefra, men har endnu ikke stigende bunde eller toppe. MACD er stigende og ligger over middelværdien 0 på ugebasis.

Nærmeste modstandsniveau er ved 80 og herefter omkring 95, mens der er støtte i niveauet 70 og dernæst omkring 64. Aktien ser interessant ud på det nuværende niveau.

Resultatet før skat blev i 2024 8,9 mia. euro mod 10,2 mia. euro i 2023.