- AktieRådet - https://aktieraadet.dk -

En god og dårlig nyhed fra Bavarian Nordic

Fredag eftermiddag måtte Bavarian Nordic meddele, at man ikke havde opnået de forventede data for produktet mod blærekræft. Den kedelige nyhed fik aktien til at falde.

Kursgrafen på ugebasis.

Mandag meddelte selskabet, at man havde købt to vacciner fra GlaxoSmithKline. Begge vacciner bliver i dag solgt og vil derfor generere en omsætning i Bavarian Nordic. Den ene vaccine er mod hundegalskab og den anden er mod vesteuropæisk flåtbåren hjernebetændelse. Sidstnævnte har været i hastig vækst grundet klimaforandringerne, da den manglende frost gør, at flåterne overlever.

MACD er under 0.

Teknisk betød mandagens meddelelse, at der er etableret et salgssignal i Bollingerkanalen på ugebasis og det lange glidende gennemsnit bliver testet som en støttelinie i øjeblikket. Faldet i aktiekursen har trukket ned i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI [1] er i niveauet 42-44 og MACD [2] har ramt 0.

Momentum er faldende på månedsbasis. Nærmeste støtteniveau er ved 160 og skulle gerne holde som støtteniveau, mens nærmeste er ved 190 og herefter i niveauet 220.

Vi holder aktien i porteføljen, da der snart kommer nyheder om RSV-vaccinen.