Duni og Vestas
Duni – afhængig af gæsten til festen
Aktien etablerede en topformation i juni i niveauet 100-103 efter en pæn rebound i aktien fra bunden i marts i niveauet 62,5-66. I dag handles aktien i niveauet omkring 90 og det betyder, at der er etableret købssignal på dagsniveauet og de glidende gennemsnit er tæt på at etablere et ”Golden Cross”, men omsætningen mangler desværre.
På ugebasis skal kursen igennem 95, før signalmodellen Bollinger ændrer sig, men det lange glidende gennemsnit på 24 uger er blevet brudt af den stigende tendens i de sidste par uger.
De tre indikationsmodeller er alle i en faldende tendens, hvilket indikerer, at man skal afvente udviklingen. RSI er under 40, hvilket bekræfter, at man skal afvente udviklingen.
Momentum på månedsniveauet er ved at etablere en bundformation, hvilket gør, at aktien tages med på kandidatbænken. Nærmeste modstandsniveau er ved 100-103 og herefter 115-117, mens nærmeste støtteniveau er ved 80 og herefter i niveauet 70. Anbefaler at man afventer udviklingen.
Godkendt regnskab fra Vestas
Tirsdagens regnskab fra Vestas blev taget godt imod af analytikerne med en stigning på XX pct. Aktien har etableret et købssignal på dagsniveauet i Bollingerkanalen for 3 dage siden. Det lange glidende gennemsnit på dagsniveauet ligger i niveauet 840.
På ugebasis har der været købssignal i aktien siden maj i både Bollingerkanalen og Parabolic- modellen. De glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” tilbage i midten af juni. De tre indikationsmodeller er alle i en stigende tendens og den samme tendens ser man i Momentum på månedsbasis.
Nærmeste modstandsniveau er ved 975 og herefter i niveauet 1050, mens nærmeste støtteniveau er ved 850 og herefter 750. Anbefaler køb på det nuværende niveau.