- AktieRådet - https://aktieraadet.dk -

Dobbelt bund i DFDS?

Købet af det tyrkiske rederi og de manglende Brexit-planer har fået investorerne til at holde sig på afstand af selskabet. Aktien faldt tilbage i september og ramte i niveauet 240, og siden er aktien steget og var oppe i niveauet 320, hvorefter aktien tog et nyt dyk til niveauet 245 i begyndelsen af juni.

MACD viser styrke.

Stigningen de sidste par dage betyder, at de tre indikationsmodeller MACD [1], Momentum og RSI [2] alle stiger. RSI [2] er stadig under 30. Signalmodellerne er i salg på ugebasis og det lange glidende gennemsnit er i niveauet 290 som en modstandslinie. Der er en positiv tendens i Momentum- modellen på månedsbasis.

Dobbelt bund?

Nærmeste modstandsniveau er ved 280, som var en bund i marts og herefter er det niveauet fra april i niveauet 320, mens nærmeste støtteniveau er ved 250 og så i niveauet 210.

Mangler købssignal på ugebasis.

På dagsniveauet er der etableret et købssignal på dagsniveauet, idet de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” og Bollingerkanalen er gået i køb.

Den spekulative investor samler op på niveauet og satser på en rebound.