Det fortsætter op

De internationale indeks som DAX og S&P 500 har i denne uge krydset et vigtigt niveau. Samtidig var der også en vis sektor-rotation i denne ugen: Der blev solgt fra i medicinal- og it-aktierne og købt ind i områderne detail- og cykliske aktier.

I den foregående weekend kunne Zealand Pharma og Orphazyme komme med to positive meddelelser til markedet. Zealand Pharma kunne meddele, at de amerikanske sundhedsmyndigheder havde accepteret registreringsansøgningen for markedsføring af nødpennen Hypopal mod akut lavt blodsukker.
Teknisk ligger aktien i en stigende tendens og nu er aktien brudt over den gamle top ved 210, som er fra februar. Bollingerkanalen har været i køb de sidste 4 uger og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross”  for 2 uger siden. Nærmeste modstandsniveau er ved 225 og herefter i niveauet 245, mens nærmeste støtteniveau er ved 185 og herefter i niveauet 160. Brug eventuelt tilbagefald i aktien til opsamling. Fastholder aktien i vores portefølje med kursmål 300.

Orphazyme har fået fast track-status hos FDA til fase 3-studier til midlet Arimoclomol. Aktien har bevæget sig vandret i niveauet 90-100 frem til denne uge, hvor aktien er brudt igennem den faldende trendlinie og der er etableret et købssignal i Bollingerkanalen. MACD er ved at bryde igennem det glidende gennemsnit nedefra og modellen er også tæt på 0. RSI har ramt 65 på ugebasis. Aktien ser interessant ud på nuværende niveau.

Mandag startede markedet med raketfart i flere danske aktier som Rockwool, Bavarian Nordic og Per Aarsleff. Onsdag var Per Aarsleff Holding med halvårsregnskab, hvor de kunne meddele, at de er ramt nedskrivninger i forretningsområdet anlæg og byggeri.

Rockwool er steget med 500 kr. fra den 14. maj og til nu. Kursen er gået fra 1400 til 1900. Den kraftige stigning har sendt RSI op i niveauet 95. Den samme positive tendens ses i MACD og Momentum. De glidende gennemsnit etablerer et ”Golden Cross” på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er 1900 og herefter i niveauet 2000, mens nærmeste støtteniveau er ved 1750 og herefter i niveauet 1550-1600. Rockwool er med i den danske portefølje og målkursen bliver hævet til 2000 og stop-loss er hævet til 1675.

Regnskaber i den kommende uge: der er to fra Sverige Clas Ohlson og Sectra, mens Glunz & Jensen kommer fredag.

C25 på ugebasis.

C25-indekset tabte Momentum i denne uge, da markedsdeltagerne valgte at tage lidt mere risiko og tage gevinst i deres medicinal-aktier og øge deres eksponering i blandt andet detail og cykliske aktier. På dagsniveauet ligger støttelinien i niveauet 1250 både for det lange glidende gennemsnit og for Bollingerkanalens nedre støttelinie.
På ugebasis har RSI ramt 100, hvilket indikerer, at indekset har brug for en pause i den stigende tendens. Momentum på ugebasis har etableret en topformation på ugebasis, mens MACD fortsætter den stigende tendens. Momentum på månedsbasis er fortsat i en stigende tendens. Nærmeste modstandsniveau er ved 1380 og herefter i niveauet 1420, mens nærmeste støtteniveau er ved 1275 og herefter i niveauet 1240.

 

DK Portefølje
Hæver målkursen og stop-loss på Rockwool.  Afkastet i Trendsporteføljen år til dato er 7,9 pct. mod C25 indekset som år til dato har givet et afkast på 6,8 pct. 

Nordisk portefølje

Overoptimistisk udvikling i IT
De sidste to dage har der været en faldende tendens i it-indekset, da der har været en vis sektor- rotation fra IT til mere cykliske aktier.
Torsdagens amerikanske nøgletal var noget blandede. Ordreindgangen på varige goder faldt mindre end ventet og antallet af nytilmeldt ledige var noget højere end ventet. BNP faldt 5,0 pct mod forventede 4,8 pct.

Amerikanske regnskaber i denne uge: Broadcom Inc., Zoom Video, DocuSign Inc., The Coopper, Tiffany & Co., Campbell Soup samt The Gap.

Stigende RSI på ugebasis.

S&P 500 fortsætter den stigende tendens. På dagsniveauet har det lange glidende gennemsnit været brudt en gang og Bollingerkanalen har 2 gange været i rødt, men er kommet i grønt igen.
På ugebasis er der grønt i både Bollingerkanalen og Parabolic. De glidende gennemsnit er blevet brudt af den stigende tendens i aktiekursen. RSI har ramt 85 og MACD er over 0. Momentum er noget aftagende både på uge- og månedsniveauet. Nærmeste modstandsniveau er ved 3150 og herefter i niveauet 3235, mens nærmeste støtteniveau er ved 2850 og herefter i niveauet 2750.

RSI er over 90 for Nasdaq Comp.

Nasdaq Composite har i denne uge etableret et ”Golden Cross” på ugebasis og meget normalt. Når det sker, falder markedet lidt tilbage for at teste, om markedsdeltagerne holder fast.
RSI har ramt 92, hvilket indikerer, at indekset er overkøbt på nuværende niveau. Momentum er stigende både på uge- og månedsniveauet, hvilket indikerer, at indekset er i en stærk udvikling.
Nærmeste modstandsniveau er ved 9800 og herefter i niveauet 10.000, mens nærmeste støtteniveau er ved 9.200 og herefter i niveauet 8.900-9.000.
Strategi: Køb på Nasdaq Comp.

 

Japan tæt på 22.000
Det japanske marked har haft en stærk udvikling de sidste par dage. Sidst indekset var i 22.000 var i slutningen af februar. På dagsniveauet etablerede de glidende gennemsnit et ”Golden Cross” i begyndelsen af april og det samme ser man i Bollingerkanalen.

Stærk udvikling i Japan.

På ugebasis blev det kort glidende gennemsnit brudt nedefra og i denne uge bliver det lange glidende gennemsnit testet nedefra og holder tendensen, så bliver der etableret et ”Golden Cross” i løbet 3-5 uger. RSI nærmer sig 80 og dermed er indekset tæt på det overkøbte niveau.
Nærmeste modstandsniveau er ved 23.000 og herefter i niveauet 24.000, mens der er støtte i niveauet 21.000 og herefter i niveauet 20.000.
Strategi: Ændre til køb.

Vigtigt støtte -og modstandslinier på ugebasis.

OMX Stockholm 30 holder fast i den stigende tendens, hvilket trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. MACD er tæt på 0 og RSI har ramt 77. Bollingerkanalen er i køb og har været det i 3 uger, mens det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra og det lange glidende gennemsnit testes som en modstandslinie i niveauet 1650.
Nærmeste modstandsniveau er ved 1690-1695 og herefter i niveauet 1720-1730, mens der er støtte i niveauet 1500 og herefter i niveauet 1420.
Strategi: Fastholder køb.

Kongsberg Gruppen er en norsk forsvarsproducent, som den seneste tid har modtaget en række ordrer. I øjeblikket bevæger aktiekursen sig vandret i niveauet 130-140 efter en test af niveauet 110 i marts.

Bryder kursen igennem den øvre eller nedre kanallinie.

Stigningen betyder, at der er købssignal i både Bollingerkanalen og Parabolic på ugebasis. Der er endnu ikke etableret ”Golden Cross” i de glidende gennemsnit på ugebasis, men holder tendensen, bliver der i løbet 2-3 uger etableret et ”Golden Cross”. Nærmeste støtteniveau er ved 130 og herefter i niveauet 110, mens der er modstand i niveauet 150 og herefter i niveauet 165. Foretrækker SAAB i forhold til Kongsberg.

Frankfurt DAX 30 fortsætter den stigende tendens og er kommet over 11.500 og handles nu i niveauet 11.600. Der har været køb i Bollingerkanalen på dagsniveauet siden slutningen af marts. I den opadgående tendens har der dog været et par salgssignaler i både midten af april og i midten af maj. De glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” i begyndelsen af april og i dag ligger det lange glidende gennemsnit i niveauet 10.900 som en støttelinie.

DAX i en stigende tendens.

På ugebasis har der været køb i Bollingerkanalen de sidste 4 uger. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra i begyndelsen af april og det lange glidende gennemsnit lige i niveauet 11.900 som en modstandslinie. RSI er over 80, hvilket indikerer, at indekset er stærkt.
Momentum på ugebasis er i en stigende tendens, mens Momentum på månedsniveauet er i en faldende tendens.
Strategi: Afvent udviklingen.

 

Teknisk kommentar til 3 aktier 
De 3 aktier er DFDS, GN Store Nord og Matas
DFDS fortsætter den stigende tendens efter en formation, der kunne minde om en dobbelt bund på ugebasis.
På dagsniveauet har Bollingerkanalen forsøgt at etablere et stabilt købssignal, men det er flere gange blevet ændret til salg og det er trods en fortsat stigende tendens i aktiekursen. De glidende gennemsnit på dagsniveauet etablerede et ”Golden Cross” i slutningen af april.

Stærk udvikling i DFDS.

Den positive tendens i kursudviklingen trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 80, mens MACD stadig er under 0. Den positive tendens kan ses i Bollingerkanalen, hvor der er etableret et købssignal for en uge siden.
Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt af den stigende kursudvikling, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 225 som en modstandslinie.
Nærmeste modstandsniveau er ved 230 og herefter i niveauet 250-260, mens nærmeste støtteniveau er ved 170 og herefter i niveauet 150. Anbefaler spekulativt køb.

GN Store Nord holder fast i en svagt stigende tendens, men det går langsomt. Der er købssignal på dagsniveauet og det samme signal ser man på ugebasis. Bollingerkanalen har været i køb siden begyndelsen af maj og de glidende gennemsnit er tæt på at etablere et ”Golden Cross”. RSI har ramt niveauet 72-73 og MACD er kommet over 0.

GN Store Nord er stadig i en stigende tendens.

Momentum på månedsbasis stiger, hvilket bekræfter den positive udvikling. Nærmeste modstandsniveau er ved 380 og herefter i niveauet 410, mens nærmeste støtteniveau er ved 310 og herefter i niveauet 270-280. Afvent udviklingen.

Matas fandt en bund i midten af marts i niveauet 37-38, men i slutningen af marts steg aktien op til niveauet 43-45. Siden bevægede aktiekurserne sig vandret indtil den 25/5, hvorefter aktiekursen er steget med raketfart op til niveauet 60 og dermed er aktien tilbage på niveauet fra februar. Den faldende tendens som aktien var i før corona er dog ikke brudt ved den seneste tids stigning, der skal kursen over 60, før det er sket.
På ugebasis har Bollingerkanalen etableret et købssignal og både det korte og lange glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra. RSI er over 80, mens MACD er tæt på at bryde igennem 0, hvilket giver et positivt signal for yderligere vækst i aktiekursen.

Hold øje med kursniveauet 60,

Momentum stiger ligeledes på både uge- og månedsniveauet. Nærmeste modstandsniveau er ved 64-66 og herefter i niveauet 70-72, mens nærmeste støtteniveau er ved 55 og herefter i niveauet 50- 51. Endvidere er der er række ”gaps” i dagsgrafen i niveauet 49,70-50,70 og herefter i niveauet 53,4- 54,2. Bryder kursen igennem kurs 60, ser aktien interessant ud (bemærk jeg ejer selv aktien).      

Bevægelser i guld og olie
Guldet bevæger sig vandret i niveauet 1690-1750. På dagsniveauet er der etableret et salgssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit er tæt på at blive brudt og etablere salgssignal.
På ugebasis er der fortsat købssignal i både Bollingerkanalen og Parabolic. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 1600 som en støttelinie. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet Momentum falder og RSI stiger, mens MACD ser ud til at have etableret en topformation.

Vandret i guldet.

SEK/DKK: holder fast i den stigende tendens og har nu ramt niveauet 0.71. Holder den svenske krone fast i den stigende tendens, så bliver der etableret et ”Golden Cross”. RSI har ramt niveauet 88 og MACD er over 0. Den svenske krone er styrket midt i krisen.

EUR/USD: er blevet styrket i ugen, der er gået og har ramt niveauet 1,11. Stigningen har givet købssignal i Bollingerkanalen både på dags- og ugeniveauet. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra og der kan etableres et ”Golden Cross” i løbet af 1-2 uger.

Metalmarkedet: Kobber holder fast i den stigende tendens, mens de øvrige industrimetaller bevæger sig vandret.

Landbrugsmarkedet: der er fortsat en uensartet tendens i forskellige landbrugsafgrøder. Der er stadig en stigende tendens i havre, ris, orangejuice, mens der er en vandret formation i soja, hvede og majs. De øvrige afgrøder bevæger sig stort set vandret.

Vandret i niveauet omkring de 35 dollar.

Brent Spot har ramt niveauet 35 på ugebasis, så ”gappet” i niveauet 37,43-45,16 står stadig åbent, hvilket forventes at blive lukket hen over sommeren, da der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller. Nærmeste modstandsniveau er ved 45-a45,5 og herefter i niveauet 50.