Autostore med nyt signal

Autostore opererer inden for lagerautomation. Virksomheden leverer robot- og softwareteknologi til kubelagring. Kunderne omfatter e-handel, detailhandel og logistik. Ud over sin kerneforretning tilbyder virksomheden reservedele og konsulenttjenester. Virksomheden opererer på global skala.

Teknisk har aktien været i en stigende tendens de sidste fire uger. Det betyder, at der er etableret et nyt købssignal i Bollingerkanalen på dagsniveau i begyndelsen af april. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger har etableret et Golden Cross i midten af april på dagsniveau.

På ugebasis har Bollingerkanalen etableret et nyt købssignal. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra på ugebasis, men der er endnu ikke etableret et Golden Cross. Holder tendensen, vil der blive etableret et Golden Cross i løbet af 2–3 uger.

De tre modeller, MACD, Momentum og RSI, er alle i en stigende tendens. RSI er steget fra 38 til 44. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD er ligeledes i en stigende tendens og tæt på at bryde igennem det glidende gennemsnit nedefra. Modellen er fortsat under middelværdien 0 på ugebasis.

Nærmeste modstandsniveau er ved 13, og det blev testet i december 2024 samt i januar og februar i år. Bliver modstandsniveauet 13 brudt, er næste modstand i niveauet 20, som var en tidligere bund i 2023 og en top i december/januar 2023/2024. Herefter er toppen fra juni og august 2023 et modstandsniveau. Der er støtte i niveauet 10 og herefter i niveauet 8. Aktien er på kandidatbænken.

I 2025 omsatte Autostore for 5,4 mia. NOK mod 6,8 mia. NOK året før. Resultatet efter skat blev 822 mio. NOK mod 1,5 mia. NOK. Bruttomarginen faldt fra 47,4 i 2024 til 37,5. Resultatgraden faldt fra 49,3 til 39,3.