Den oversete genbrugsaktie

Alle taler om bæredygtigt og om at vi skal genbruge så meget så muligt i Danmark. Der er et selskab på børsen, der i mange år har været indenfor den katagori, men er blevet overset af mange og det er Brdr. Hartmann.

Hartmann-aktien ser ud til at have fundet støtte i niveauet 270, som er blevet testet 2 gange i løbet af de sidste par uger. Aktien testede tidligere i år modstandsniveauet 340, men blev afvist og handlet i niveauet 280.

Signalet er gået i salg.

Den positive tendens de sidste par dage betyder, at der er etableret et købssignal i Bollingerkanalen, som dog forsvandt, da aktien lukkede under 280. Det lange glidende gennemsnit på dagsniveauet bliver testet som en støttelinie.

På ugebasis er der fortsat salgssignal i både Bollingerkanalen og Parabolic og kursen skal igennem 280, før der kommer nye signaler. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 300 som en modstandslinie.

MACD på ugebasis.

MACD er stadig under 0 og RSI er kun i 40, så indikationsmodellerne indikerer, at man skal afvente udviklingen. Den spekulative investor samler op på det nuværende niveau, mens den langsigtede investor afventer udviklingen og til kursen er brudt igennem 295.

MACD på ugebasis.

Nærmeste støtteniveau er 260-265 og herefter i niveauet 245, mens nærmeste modstandsniveau er ved 305 og herefter i niveauet 330.
Momentum på månedsbasis har etableret en bundformation og ligger i en stigende tendens.

Aktien ser interessant ud på det nuværende niveau.  

Jeg ejer ikke aktier i Brdr. Hartmann.