5 interessante aktier på den svenske børs

Jeg var i sidste uge forbi DAFs Øresundsdag, der blev afholdt i Royal Arena på Amager, hvor jeg havde valgt 5 vinderaktier på det svenske marked.

Der er to fra Large Cap-indekset, der begge har en stigende Momentum: Boliden, Bravida Holding og ÅF Pöyry, mens Opus Group og RaySearch Laboratories begge hører til i MidCap-segmentet.

Boliden-aktien er i en stigende trendkanal og har været det siden årsskiftet, hvor aktien fandt en bund i niveauet 190-200 og i dag handles aktien i niveauet 280, hvilket er en stigning på godt 48.9 pct. Der er købssignal i Bollingerkanalen og Parabolic på ugebasis.
Der er en positiv tendens i MACD [1], som fortsætter den stigende tendens, mens RSI [2] bevæger sig vandret i niveauet 85.

Boliden på ugebasis.

Momentum er igen begyndt at stige på ugebasis efter et mindre tilbagefald i marts. Momentum på månedsniveauet er fortsat i den stigende tendens, hvilket bekræfter, at aktien er i en stærk udvikling.
Nærmeste modstandsniveau er ved 290 og herefter i niveauet 320-330, mens nærmest støtteniveau er ved 260 og herefter i niveauet 230.  Aktien ser interessant ud på niveauet. 

Bravida Holding fandt en bund i 60 i slutningen af december og er siden handlet op i niveauet 80- 83. Der er etableret en positiv tendens i aktien og signalmodellerne etablerede et købssignal i begyndelsen af januar i både Bollingerkanalen og Parabolic.

Bravida: Afvent udviklingen.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet MACD [1] stiger, mens RSI [2] bevæger sig vandret i niveauet 80 og Momentum er faldet tilbage på ugebasis. Momentum på månedsbasis er fortsat i en stigende tendens, selvom det er lidt aftagende. Der er et ”gap” i niveauet 70,30-72,00.

Nærmeste modstandsniveau er ved 94- 96 og herefter i niveauet omkring 100, mens nærmeste støtteniveau er ved 75 og herefter i niveauet 70. Afvent udviklingen.

ÅF Pöyry etablerede noget der minder om en dobbelt bund i niveauet 138-140 i december og februar. Stigningen i aktien har givet købssignal i både Bollingerkanalen og Parabolic, mens de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” for en uge siden. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 155 som en støttelinie. Et godt signal i kursgrafen vil være, hvis støtteniveauet bliver testet og holder.

Golden Cross på ugebasis

Den stigende tendens i aktiekursen har trukket op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI [2] har ramt niveauet 78. Momentum på månedsniveauet er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra, hvilket bekræfter, at aktien ser interessant ud.

Nærmeste modstandsniveau er ved 170 og hefter i niveauet 185, mens nærmeste støtteniveau er ved 155 og herefter i niveauet 145. Nyt købssignal i aktien. 

Opus Group har etableret en stigende tendens efter at der blev etableret en bundformation i december i niveauet 4,6 og herefter i niveauet omkring 4,8. Signalmodellerne har ikke på ugebasis etableret et købssignal i nogen af modellerne og kursen skal over 5,5.

Der er ligeledes en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. MACD [1] har ramt 0 og RSI [2] 40.

De glidende gennemsnit er blevet testet af den faldende tendens og ser ud til at kunne holde. Bryder kursen igennem, så er nærmeste støtteniveau ved 5,0.

Opus Group på ugebasis.

Momentum på månedsbasis er i en faldende tendens og er tæt på at bryde igennem den faldende tendens i det glidende gennemsnit.

Nærmeste modstandsniveau er 5,7-5,8 og herefter i niveauet 6,3-6,4. Der er ”gap” i niveauet 6,33- 6,37, som over tid forventes lukket. Afvent udviklingen. 

RaySearch Laboratories fandt en bund i 85 i februar, men er siden handlet op i niveauet 110 og tester nu modstandsniveauet, som blev testet i februar før det store fald ned til 85. Bryder kursen igennem 110, så er nærmeste modstandsniveau oppe omkring 118-120, mens nærmeste støtteniveau er ved 95 og herefter i niveauet 90.

De glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” for 4 uger siden. Den stigende tendens har trukket op i de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet MACD [1] er over 0 og RSI [2] har ramt 60. Momentum har stigende bunde og toppe.

RaySearch Laboratories med nyt signal.O

Signalmodellerne på ugebasis er begge gået i køb for 1-2 uger siden. Den nedre støttelinie er i niveauet 95 for Bollingerkanalen, mens der endnu ikke er tegnet nogen for Parabolic.

Momentum på månedsniveauet er faldet tilbage og den nuværende bund testes i modellen. Er interessant på niveauet. 

Bemærk jeg ejer aktier i RaySearch Laboratories og Boliden.