Wall Street trækker op

Print Friendly, PDF & Email

De amerikanske markeder har været positive i denne uge, hvilket har trukket godt op i verdensindeksene, også i de nordiske.

Topdanmark kunne i første kvartal fremvise et resultat, der var på 418 mio. kr. mod 505 mio. kr. året før. Grunden til det bedre resultat i 2013 skyldes overførsel fra skyggekontoen på 136 mio. kr. Investeringsafkastet er i 2014 steget med 27 mio. kr. til 278 mio. kr. Teknisk er Topdanmark brudt igennem modstandsniveauet 160 og er på vej mod 180. Den stigende tendens indikerer at aktien skal yderligere op og næste modstandsniveau er ved 190.

A. P. Møller-Mærsk leverede onsdag et godt regnskab, der viste en vækst i flere forretningsområder. Aktien steg med 3,75 pct. Det betyder, at aktien handles i niveauet 13.800 og det gamle modstandsniveau omkring 13.500 er blevet brudt efter 4½ måneds belejring. Stigningen har fået MACD, Momentum og RSI til at stige på ugebasis og der er igen etableret et købssignal i Bollingerkanalen.

H+H var regnskabsaktuel med deres regnskab torsdag morgen. Regnskabet viste en vækst i omsætningen på 289 mio. kr. mod 233 mio. kr. året før mens underskuddet for 1. kvartals 2014 blev på 29,7 mio. kr. mod et underskud på 77 mio. kr. året før. Aktien har bevæget sig vandret i niveauet 46-50. En bedring i byggeindustrien er måske på vej, hvilket vil gavne H+H – bryder kursen igennem 50 kr., så ser aktien interessant ud.

Sanitstål viser fremgang i både top og bund, og det er på trods af et fortsat presset marked indenfor byggeriet. Aktien steg 4,9 pct., hvilket trak RSI op over det oversolgte niveau. Holder stigningen, bliver der etableret et købssignal i Bollingerkanalen. MACD har etableret en bund og bryder op igennem det glidende gennemsnit nedefra. Nærmeste modstandsniveau er ved 65 og herefter i niveauet 70.

ØK viser, at selskabet er på rette vej med flytteforretningen. En smule bedring i verdensøkonomien og aktien vil igen få Momentum, så kursen kan rejse sig og teste modstandsniveauet 80 og 85.

Regnskabssæsonen fortsætter i denne uge. Tirsdag er det Arkil Holding, Firstfarms samt Topsil. Onsdag er der regnskab fra OW Bunker, Luxor, Per Aarsleff og U.I.E.

Per Aarsleff tester nu 1100 for første gang, og det giver mulighed for et aktiesplit. RSI er oppe i det overkøbte niveau på ugebasis. Stigningen i aktien i maj gør, at forventningerne er skyhøje til selskabet.

En af de nye på børsen OW Bunker skal vise, at de forsat er interessante at investere i og at case er intakt. Nærmeste modstandsniveau i OW Bunker er 185 og herefter er det niveauet omkring 195.

Teknisk tester C20 modstandsniveaut 720 for anden gang i år. Den stigende tendens i indekset trækker op i de tre indikationsmodeller MACD, Momentum og RSI på ugebasis. RSI har ramt niveauet 70, så der er fortsat luft til stigninger. Det lange glidende gennemsnit har støtte i niveauet 670. Momentum på månedsniveauet er ved at etablere en bundformation og holder den tendens, bliver det en fin sommer på aktiemarkederne. Formationsmæssigt har indekset etableret en dobbelt bund med test af niveauet 680 og en lavere omsætning ved bund nummer 2 i april. Spørgsmålet er dog, om dobbeltbunden er ægte, for tidsperskektivet er for kort, da det er to måneder efter hinanden.

Den nuværende tendens indikerer, at det bliver en god sommer på aktiemarkedet.

DK Portefølje

Tager ØK med i porteføljen som en slags dark horse, da der ikke er meget tilbagefaldsrisiko i aktien på det niveau. Lundbeck er brudt igennem stop-loss så jeg sætter aktie på salgslisten.

Coloplast 120111 169,50 465,00 512 445 174% 77%
Chr. Hansen 131011 193,00 230,80 275 225 20% 26%
DSV 140228 171,60 178,00 190 165 4% -1%
Lundbeck 131022 117,06 147,30 172 148 26% 20%
Novo Nordisk 140131 216,50 232,70 260 230 7% 11%
Pandora 130227 148,35 396,00 420 380 167% 31%
Vestas 130508 60,16 276,00 282 245 359% 30%
ØK 140523 70,00 70,00 80 67 0% 0%
Solgt
Spar Nord 39,70 59,5 50% 20%
FLSmidth 302,00 270,0 -10% 11%
William 458,26 490,0 7% 29%

Nordisk portefølje

Tager B&B Tools med i porteføljen. Efter et flot regnskab hoppede aktien og er nu faldet lidt tilbage, men tendensen peger fortsat opad.

Auriga 140307 196,00 225,0 215 185 15% -1%
B&B Tools 140523 126,75 126,8 142 120 0% 0%
Betsson 140321 220,00 230,5 245 205 5% 5%
Cloetta 120111 16,00 22,7 25 19 42% 77%
Holmen 140502 228,50 246,1 265 230 8% 1%
ICA Gruppen 130828 120,00 225 235 215 88% 29%
Solgt
Millicom 130801 526,43 625,5 700 640 19% 20%
Boliden 140117 104,10 95,6 120 100 -8% 4%
SSAB B 130903 39,39 43,63 52 46,5 11% 17%
H&M 292,00 275 -6% 15%

Det amerikanske aktiemarked holder fast

Det amerikanske aktiemarked holder fast i den positive tendens og nu løber det IT-tunge Nasdaq hurtigere end de to gamle indeks.

Der har været gang i de amerikanske smykkeproducenter i denne uge. Først var det Tiffany som steg voldsomt på deres kvartalsregnskab og torsdag fulgte Signet Jewelers.

Den kommende uge byder ikke på nogle interessante regnskaber, så det bliver nøgletallene, der sætter dagsordenen.

Dow Jones har fortsat en svagt stigende tendens, men hastigheden er aftagende. Indekset skal snart finde noget mere hastighed, for ellers indhenter støttelinierne kursudviklingen og man får et brud af disse. RSI og MACD stiger ligeledes på ugebasis. Nærmeste støtteniveau er ved 16.400 og herefter i niveauet 16.100. Nærmeste modstandsniveau er 16.700 og herefter niveauet 17.000.

S&P 500 har samme tendens som Dow Jones-indekset og hastigheden er ikke hurtig nok. Det lange glidende gennemsnit har støtte i niveauet 1845. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller MACD, Momentum og RSI på ugebasis. MACD er netop brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra, og RSI er kravlet i 65 på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er 1900 og herefter niveauet 1925 og 1950, mens nærmeste støtteniveau er 1860 og 1820. De sidste par dages stigning i indekset betyder, at der er etableret et nyt købssignal i Bollingerkanalen på dagsniveauet. Momentum på månedsniveauet peger nedeaf.

Nasdaq Composite har de seneste par dage oplevet en positiv udvikling, hvilket har fået Bollingerkanalen til at gå i køb og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” på dagsniveauet. Stigningen betyder endvidere, at der er etableret en bundformation i MACD- modellen. De glidende gennemsnit på ugebasis er blevet brudt af den stigende tendens og holder udviklingen, bliver der etableret et ”Golden Cross” i løbet af et par uger. Nærmeste modstandsniveau er ved 4300, mens der er et støtteniveau omkring 4000.

Strategi: Hold på amerikanske aktier.

Er Momentum på vej til Japan?

De japanske aktier bevæger sig fortsat vandret i niveauet 14.000-15.000. Der er divergens mellem MACD og RSI på ugebasis, idet modellerne stiger og kursudviklingen bevæger sig vandret. Torsdagens stigning i markedet har fået Bollingerkanalen til at gå i køb på ugebasis. Indeksets kurs skal over 15.000, før der bliver etableret et nyt købssignal i Bollingerkanalen og Parabolic. Momentum på månedsniveauet fortsætter den faldende tendens, så pas fortsat på det japanske marked.

Strategi: Fastholder hold på japanske aktier.

OMX S30 tester modstandsniveauet 1390 og det svenske marked har været i en stigende tendens siden begyndelsen af maj, hvilket trækker op i de tre indikationsmodeller. MACD er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra, hvilket bekræfter den positive tendens i indekset. Det lange glidende gennemsnit på ugebasis ligger i niveauet 1340 som en støttelinie. Signalmodellerne Bollinger og Parabolic har begge deres støttelinie i niveauet 1330 og 1340.

Momentum har en svagt faldende tendens på månedsbasis, hvilket indikerer, at markedet vil etablere en topformation i løbet af 2-3 månder og der så kommer en korrektion i september.

Strategi: Køb på svenske aktier.

MTG har brudt den faldende tendens og der er etableret et nyt købssignal på ugebasis i både Bollingerkanalen og Parabolic. De glidende gennemsnit er blevet brudt på ugebasis nedefra. Den stigende tendens i aktiekursen trækker MACD op igennem det glidende gennemsnit nedefra. RSI har ramt niveauet 65. Der er etableret en dobbelt bund på ugebasis med støtte i niveauet 285. Momentum på månedsniveauet er fortsat  faldende, men måneden er ikke omme endnu. Køb ved brud af niveauet 316. 

Frankfurt, Dax 30 fortsætter den stigende tendens, men er fortsat ikke brudt op over 9800. Den stigende tendens der har været i indekset siden midten af april og frem til nu har trukket op i alle indikationsmodellerne på ugebasis. Der er etableret en dobbelt bund i MACD på ugebasis. Forventer fortsat at formation i det tyske indeks ender med en omvendt skulder-hoved-skulder formation. Men Momentum på månedsniveauet fortsætter den faldende tendens og den skulle gerne vende efter denne måned.

Strategi: Køb på tyske aktier. 

Hvad er risikoen i ØK?

Efter salget af Plumrose så er risikoen minimeret i ØK set i forhold til tidligere. Flytteforretningen Santa Fe har været ramt af en kedelig udvikling i Australien, hvor der har været en kraftig opbremsning i økonomien. De bedre udsigter for økonomien down under vil hjælpe flytteforreningen tilbage på en indtjeningsmargen på 6 pct. mod de nuværende 4,4 pct. Endvidere vil kontoret i Danmark få status af aktionærsekretariat og dermed vil man spare en hel del omkostninger. Det nye hovedkontor bliver Santa Fes hovedkontor i London.

ØKs flytteforretning dækker i dag tre geografiske områder: Asien, Australien samt Afrika, Europa og  Mellemøsten. Største forretning er Afrika, Europa og Mellemøsten, som udgør 45 pct. af omsætningen, mens Australien udgør 29 pct. og Asien 26 pct.

Omsætningen fordelt på følgende produkter: Flytteservise 84 pct., Udstationeringsservice 12 pct. samt Aktivforvaltning på 4 pct.

Teknisk har aktien været nede og teste niveauet 68, men de sidste par dage har aktien været i en svagt positiv tendens og er nu kommet over kurs 70. Det betyder, at der er etableret et købssignal i Bollingerkanalen på dagsniveauet. Holder den stigende tendens, så bliver der etableret et ”Golden Cross” på dagsniveauet.

På ugebasis er der etableret en stigende tendens i RSI nedefra i det oversolgte niveau. De øvrige modeller har endnu ikke reageret.

Momentum på månedsniveauet er ved at etablere en bundformation på månedsbasis. Jeg anbefaler køb – bemærk at det er behæftet med en vis risiko, da efterspørgslen på ØK kan blive begrænset i forbindelse med et dårligt regnskab eller uroen på de finansielle markeder.  

Stærkt regnskab fra Pandora

Pandora leverer et stærkt regnskab. Selskabet forventer nu en omsætning for 2014 på 10,5 mia. kr. mod tidligere 10 mia. kr.

Pandora har overtaget distribution af selskabets produkter i Forenede Arabiske Emirater, Bahrain, Qatar og Oman.

I USA har man lanceret en række nye kollektioner, hvilket er med til at holde væksten i gang på markedet. Det brasilianske marked har tidligere været under øvrige og er nu under Nord- og Sydamerika.

I Europa viser det modne marked en positiv udvikling. Storbritannien viser en vækst på 27,9 pct. og Tyskland viser en vækst på 11,5 i første kvartal. Endvidere er der en positiv tendens på de nye markeder Frankrig, Italien og Rusland.

I Stillehavsområdet viser Australien fortsat vækst, hvilket er positivt, da det er et af de modne markeder i den region. Markederne i Hongkong, Singapore og Sydkorea viser ligeledes vækst.

Forretningsområdet ringe viser en stigning i salget på 86 pct. fra 118 mio. kr. til 220 mio. kr. Salg af øvrige smykker viste ligeledes en stigning i salget fra 171 mio. kr. til 276 mio. kr.

Med dagens fald i aktien fastholders købsanbefaling.

Teknisk fortsætter aktien ind i ukendt territorium. Trods den kraftige stigning så er RSI ikke overkøbt, hvilket indikerer, at potentialet er større endnu. Alle modeller er stigende på ugebasis. Der er støtte i niveauet 395 og første modstandsniveau er omkring 420-425.

Hvor skal olieprisen hen?

Kan en varm sommer hæve oliepriserne? Olieprisen tester modstandsniveauet omkring 111. De amerikanske renter fortsætter i den faldende tendens, hvilket gør investorernes risikoappetit i aktiemarkedet.

Den 30-årige amerikanske rente fortsætter den faldende tendens, og nærmeste støtteniveau er ved 3,2, som er en gammel top fra marts 2013. Den faldende tendens trækker ned i de tre indikationsmodeller på ugebasis.

Den 10-årige danske rente var en tur under 1,4, men er torsdag handlet op til niveauet 1,45. Tendensen i renten er fortsat faldende. Den danske rente er faldet 27 pct. i år. Renten er tilbage på niveauet fra sommeren 2013.

EUR/USD har taget turen ned i denne uge og handles i niveauet omkring 1,36, hvilket er godt for den europæiske eksport. Nærmeste støtteniveau er 1,35.

SEK/DKK fortsætter den svagt stigende tendens efter nogle kedelige nøgletal i foråret. Nærmeste modstandsniveau er 84 og herefter i niveauet 86. Fortsætter den økonomiske bedring på verdensplan, så er en styrkelse af den svenske krone i kortene.

Guldet bevæger sig fortsat vandret i niveauet omkring 1300. RSI har ramt nivauet 30, hvilket indikerer, at objektet er oversolgt og der er en rebound-mulighed i den kommende tid med modstand oppe omkring 1380.

Metalmarkedet bevæger sig fortsat uensartet. I kobber er der etableret et købssignal på ugebasis og der er etableret en stigende tendens. Men Momentum på månedsniveauet er fortsat i en faldende tendens. Zink og tin bevæger sig vandret, mens nikkel har været i en stigende tendens siden midten af februar og har givet et afkast på godt 40 pct. De seneste par uger har der været store udsving i nikkel-prisen, så en større korrektion er muligvis på vej.

Robusta Coffee Futures har tabt Momentum og prisen er faldet tilbage til støtteniveauet 2000. Faldet i prisen har sendt RSI ned i det oversolgte niveau på ugebasis. Bollingerkanalen har etableret et salgssignal. Bryder kursen igennem 2000, så der er etableret en faldende tendens i kaffen.

Brent Crude Futures bevæger sig vandret i niveauet 106-112. Det betyder, at der har været en stigning i olieprisen de sidste par dage, hvilket trækker op i MACD og Momentum på ugebasis. Der er ligeledes etableret en stigende tendens i Momentum på månedsniveauet. Der er modstand i niveauet 111.

Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.

Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Trends for Trends på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Trends har modtaget fra kilder, som Trends finder pålidelige, men Trends garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Trends indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Trends hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Trends' kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

, , , , , , , , ,

Ingen kommentarer endnu.

Skriv et svar