Hvor skal vi hen?

Print Friendly, PDF & Email

Indekset har taget en rebound, men holder det eller er det bare en kortvarig Bull trap? Den kommende uges nøgletal bliver derfor ekstra interessante at følge, da de skal vise, om væksten er gået helt ud eller det bare er et midlertidigt bump på vejen.

D/S Norden tager onsdag et hop op på over 7 pct., efter at BDI stiger 2 pct. D/S Norden-aktien er faldet 23 pct. i år, men har fundet støtte i niveauet 80-90. Man skal tilbage til 2003 for at finde D/S Norden i det nuværende kursleje. Stigningen i aktiekursen de sidste par dage har givet en stigning i Momentum og MACD på ugebasis. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt på ugebasis, mens det lange glidende gennemsnit er i niveauet 120. Det er første købssignal for den risikolystne investor.

De stigende aktiemarkeder smitter af på forsikringsaktierne, der er ved at etablere en bundformation. Topdanmark er faldet med 20 pct. siden årsskiftet, mens Tryg og Alm. Brand er faldet med 8 pct. Det kraftige fald i Topdanmark betyder, at kursen er tilbage på niveau fra november/december 2013. De sidste par dages stigning i aktien betyder, at Momentum og RSI har etableret en bundformation, og derfor tages aktien med på kandidatbænken.

Torsdag var Genmab i fokus efter regnskab onsdag aften. Aktien tog et hop op på over 5 pct. Teknisk er der fortsat salgssignal på ugebasis i Bollingerkanalen og Parabolic-modellen, mens der er købssignal i Bollingerkanalen på dagsniveauet efter torsdagens stigning. Momentum har etableret en bundformation på ugebasis. Der er fortsat et ”gap” i niveauet 764-792, som blev etableret i februar i forbindelse med Johnson & Johnson frasalg af aktier i Genmab. Anbefaler at man samler op i aktien på niveauet. Bemærk jeg ejer selv aktier i selskabet.

Regnskaber i den kommende uge. Mandag: A&O Johansen og SimCorp. Tirsdag: Grønlandsbanken og  Jyske Bank. Onsdag: Gyldendal, Solar og Sydbank. Torsdag: Højgaard Holding, Monberg & Thorsen samt Per Aarsleff. Fredag kommer NKT Holding og Rockwool.

Blandt de aktier som er regnskabsaktuelle og har mest Momentum er Jyske Bank efterfulgt af NKT Holding og Sydbank, mens man finder svageste Momentum i Per Aarsleff og SimCorp.

NKT Holding har etableret en trippelbund i niveauet 325. Der er en positiv tendens i  de tre indikationsmodeller på ugebasis. På månedsniveauet er der ligeledes en positiv tendens i Momentum, og det glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra af den stigende Momentum.   Samtidig testes modstandsniveauet 380 for tredje gang på 4 måneder. De glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” i denne uge.

Rockwool bevæger sig vandret i niveauet omkring 900-1100. Den vandrette formation har fået Bollingerkanalen til at gå i køb på ugebasis. Der er en positiv tendens i Momentum og RSI på ugebasis. Bryder kursen igennem 1100, er nærmeste modstandsniveau ved 1200.

OMX C20

OMX C20

C20 har taget en rebound i denne, uge men den faldende tendens er endnu ikke brudt. Der skal indekset op i 945. Stigningen i indekset har trukket op i RSI og Momentum på ugebasis. RSI er kommet op i niveauet omkring 45. På ugebasis er der fortsat salg i Bollingerkanalen, og det har stået på i 7 uger.

Indekset er kommet op i niveauet 920, som tidligere har været et støtteniveau i september/oktober. Herefter er der modstand i niveauet 960. Nærmeste støtteniveau er ved 800-810 og herefter i niveauet 760-780. Indekset indikerer, at man skal afvente med at fylde porteføljen op.

DK Portefølje
Har sat SAS og TDC på salgslisten.

DKPorte

Nordisk Portefølje
Tager Oriflame med i porteføljen. Har sat Swedol på salgslisten.

Nordport

 

Nøgletallene viser en fortsat positiv tendens
Torsdagens amerikanske nøgletal viste en positiv tendens, idet antallet af nytilmeldte ledige var lavere end ventet og Philadelphia Fed viste en positiv stigning op til minus 2,8 mod forventede minus 3,0.

Torsdagens regnskab fra Wal-Mart skuffede med forventningerne for 2016, hvilket fik aktien til at falde med 2,86 pct.

Den kommende uge byder på regnskab fra Anheuser-Busch, Home Depot, Kraft Heinz Company samt TJX.

DOW

Dow Jones Industrial Average holder sig fortsat over 16.000 og har testet 16.400 i denne uge, Stigningen i indekset har trukket op i Momentum på ugebasis. Momentum har etableret en dobbelt bund, hvilket giver en positiv indikation.

RSI har ligeledes etableret en bund og er kommet over 40. Det korte glidende gennemsnit på ugebasis bliver testet som en modstandslinie. Bollingerkanalen er fortsat i salg på ugebasis og skal igennem niveauet 17.100. Nærmeste modstandsniveau er ved 17.000.

S&P 500

S&P 500

S&P 500 holder sig over 1900, men tendensen er fortsat faldende i den kortsigtede trend. Momentum har etableret en dobbelt bund på ugebasis. RSI er kommet over 40 på ugebasis.

Bollingerkanalen er fortsat i salg og går først i køb ved brud af niveauet 2010. Nærmeste støtteniveau er ved 1860-1880. Det korte glidende gennemsnit er ved 1920, mens det lange glidende gennemsnit er i niveauet 1990. Først modstandsniveau er ved 1950 og herefter i niveauet 2000.

Nasdaq Comp.

Nasdaq Comp.

Nasdaq Composite var en tur i niveauet 4300 i sidste uge, men den positive tendens i denne uge har trukket indekset op i niveauet 4500. Stigningen har trukket op i RSI og Momentum på ugebasis. Trods stigningen er de glidende gennemsnit ikke blevet brudt nedefra, hvilket indikerer, at man skal afvente udviklingen, da tendensen ikke er brudt. Bollingerkanalen er ligeledes i salg og indekset skal over 4900.

Strategi: Køb ikke for tidligt.

 

Nikkei fortsat usikker
Det japanske indeks’ tendens ser fortsat ikke rigtigt interessant ud. Den faldende tendens er ikke brudt trods en svag stigning i indekset de sidste par dage. Bollingerkanalen er fortsat i salg på dagsniveauet. Det samme er Bollingerkanalen og Parabolic på ugebasis. RSI har etableret en dobbelt bund på ugebasis, mens Momentum har etableret et enkelt V på ugebasis. Det korte glidende gennemsnit er i niveauet 17.000 og det lange glidende gennemsnit er i niveauet 18.100.

Nikkei

Nikkei

Strategi: Det japanske indeks ser ikke interessant ud endnu.

Stockholm S30

Stockholm S30

OMX S30 er steget og handles i niveauet 1350, som blev testet i januar som modstandsniveau. Stigningen i indekset har fået Bollingerkanalen til at etablere et købssignal på dagsniveauet. De glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross”. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller MACD, Momentum og RSI på ugebasis. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt på ugebasis. Men den faldende tendens er ikke brudt på ugebasis, der skal indekset op i 1400-1420. Nærmeste modstandsniveau er ved 1440 og herefter 1520. Nærmeste støtteniveau er ved 1280-1300.
Strategi: De svenske aktier ser interessante ud, men afvent opkøb.

Tobii

Tobii

Flere aktier i Sverige ser interessante ud i øjeblikket. Tobii, Oriflame samt Volvo for bare at nævne et par stykker. Tobii-aktien har været i en faldende tendens siden slutningen af november, hvor aktien var i kurs 80. Aktien fandt bund i niveauet 45 i februar og aktien er nu handlet op i kurs 60. Den faldende tendens er blevet brudt og der er etableret et købsignal på dagsniveauet. De glidende gennemsnit har ligeledes etableret et ”Golden Cross”. Stigningen i aktiekursen har trukket op i MACD, Momentum og RSI på ugebasis. På ugebasis er det korte glidende gennemsnit blevet brudt, og det samme gør sig gældende for det lange glidende gennemsnit på ugebasis.

Oriflame har ligeledes været i en faldende tendens siden begyndelsen af december, hvor aktien var i niveauet 150 og i midten af februar ramte aktiekursen 105-110. Regnskabet torsdag fik aktien til at stige, og der blev etableret et nyt købssignal på dagsniveauet. De glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross”. Der er en positiv tendens i Momentum på uge- og månedsniveauet. Nærmeste modstandsniveau er ved 140 og herefter i niveauet 150.

Volvo har ligeledes etableret en bundformation og har etableret et købssignal i Bollingerkanalen på ugebasis.

Frankfurt, Dax 30 har ligeledes etableret et købssignal på dagsniveauet, idet de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross”. Der er etableret en bundformation i Momentum og RSI på ugebasis. RSI er fortsat nede i det oversolgte niveau på ugebasis. Nærmeste støtteniveau er ved 9000, mens nærmeste modstandsniveau er ved 9800. Momentum på månedsniveauet har ligeledes etableret en bundformation på månedsniveauet.

Strategi: Afvent udviklingen.

 

Holder trendvendingen?

D/S Norden har været i en faldende trend siden januar 2014, hvor aktien etablerede en topformation i niveauet 290. Den faldende tendens har nu stået på i 2 år og 2 måneder med en mindre korrektion i juni, juli og august hvor aktien kørte op i 180. Aktien er handlet op fra 86 til 100. Stigningen de sidste par dage har dog ikke brudt den faldende tendens, før kursen bryder igennem niveauet 109.

D/S Norden

D/S Norden

Stigningen har dog givet et købssignal i Bollingerkanalen på dagsniveauet og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross”. Der er en positiv tendens i MACD, Momentum og RSI på ugebasis. Momentum på månedsniveauet er ved at etablere en bundformation. Aktien tages med på kandidatbænken.

Torm

Torm

Den samme udvikling ses i Torm-aktien, der er gået fra 64 til 76. Stigningen har trukket op i RSI og Momentum. Der er samtidig etableret nyt købssignal på dagsniveauet i Bollingerkanalen og kursgrafen. Nærmeste modstandsniveau er ved 78-80 og herefter i niveauet 98-100. Momentum på månedsniveauet stiger, hvilket indikerer, at aktien kan blive endnu mere interessant op til regnskabet. Tager aktien med på kandidatbænken.

 

Finder råvarerne bund?

Flere råvarer har været i fald tendens siden 2012. Men flere af disse er ved at etablere en bundformation op og har etableret en stigende tendens de sidste par uger. Holder dollaren så niveauet, så vil indtjeningen stige i råvareselskaberne.

EUR/USD tester 1,13, men er faldet tilbage til niveauet 1,1130. Købssignalet i Bollingerkanalen og Parabolic er stadig intakt og har nu været i køb i 3 uger. Der er en positiv tendens i MACD på ugebasis. Den samme tendens ses i Momentum på ugebasis.

NOK/DKK stiger grundet den positive tendens i olieprisen. Der er etableret et købssignal i Bollingerkanalen på dagsniveauet. Der er en positiv tendens i MACD, Momentum og RSI på ugebasis.

SEK/DKK er ligeledes steget på dagsniveauet, og der er blevet etableret et købssignal i Bollingerkanalen. På ugebasis er der fortsat et salgssignal i Bollingerkanalen og Parabolic og signalet ændres først ved brud af niveauet 81 til køb.

Guldet holder fast i den stigende trend og det nærmeste modstandsniveau er ved 1240. Nærmeste støtteniveau er ved 1170, som var en bund og en top i 2015. Der er en positiv tendens i MACD, Momentum og RSI på ugebasis, hvilket indikerer, at guldet skal yderligere op over den kommende tid.

Metalvaremarkedet holder forsat fast i den positive tendens. Kobber bevæger sig vandret og tidligere har det metal været ledende og vist vejen for udviklingen i metalmarkedet. Spørgsmålet er, om disse tider er forbi. Der er fortsat en positiv tendens i zink og tin.

Landbrugsprodukterne har en noget mere uensartet tendens, idet flere bevæger sig vandret. Sukkerprisen er faldet tilbage, mens majs, kaffe og hvede har bevæget sig vandret.

Brent

Brent

Brent Spot holder fast i den stigende tendens, men har ikke haft Momentum til at komme igennem modstandsniveauet ved 35. Momentum er dog fortsat i en stigende tendens fra sidste uge. Bollingerkanalen på dagsniveauet er gået i køb, mens modellen på ugebasis fortsat er i salg.

 

 

Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.

Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Trends for Trends på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Trends har modtaget fra kilder, som Trends finder pålidelige, men Trends garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Trends indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Trends hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Trends' kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

,

Kommentarer er lukket.