Regnskabssæsonen går i gang

Print Friendly, PDF & Email

Nu er også den danske regnskabssæson i gang og dermed er flere lande i gang, hvilket kan give et billede af, hvordan det går i forskellige brancher. Ser man på den svenske regnskabssæson, så kom der en række nedjusteringer ind i regnskabssæsonen og nu hvor regnskabssæsonen er i gang, har flere overrasket positivt.

Pandora har i denne uge været i fokus efter investeringsbanken Carnegie i en analyse har hævet kursmålet på aktien og Goldman Sachc fulgte efter med at hæve deres forventninger. Stigningen har sendt Pandora-aktien op i niveauet omkring 900 og det betyder, at den faldende tendens er brudt på ugebasis og der er etableret nyt købssignal i Bollingerkanalen og Parabolic på ugebasis. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Første modstandsniveau er ved 900 og herefter i niveauet 950.

DSV blev torsdag opjusteret af Danske Bank med 25 kr. Aktien holder fast i den stigende tendens, den har været i siden efteråret 2014. De tre indikationsmodeller på ugebasis har alle etableret en bundformation og er begyndt at stige. Der er køb i signalmodellerne på ugebasis.  Bryder kursen igennem 340, så anbefales der køb af aktien.

Skako vinder en ordre på en 22 mio. om levering af en betonblander til Benders Sverige AB, som skal leveres og installeres i første halvår 2017. Aktien har efter mange år med en vandret formation nu de sidste 1½ år haft vækst i kursen og i år er aktien steget med over 100 pct. Nærmeste modstandsniveau er ved 90 og herefter i niveauet 100. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller, så man skal afvente regnskabet i næste uge.

Den kommende uge byder på en række danske regnskaber. Mandag er det Parken. Onsdag kommer Chr. Hansen Holding, NNIT, Novozymes, Ringkjøbing Landbobank samt Össur. Torsdag er det BankNordik, Jyske Bank, Skako og Tivoli. Fredag slutter af med Danske Bank, Novo Nordisk og Solar.

Parken har fundet støtte i niveauet 75-76 og afventer udfaldet af Champions League-gruppespillet.  Den vandrette formation i kursudviklingen har fået Momentum til at falde tilbage på ugebasis, men Momentum på månedsniveauet er ved at etablere en topformation på ugebasis. Afvent udviklingen i fodboldforretningen.

Onsdagen kommer endvidere til at stå i enzymer og kulturens tegn, idet Chr. Hansen leverer deres årsregnskab, mens Novozymes er aktuel med deres resultat for 3. kvartal.

Chr. Hansen har været i en sivende tendens siden juli, hvor aktien var over 440. Den faldende tendens har sendt signalmodellerne i salg og de glidende gennemsnit er blevet brudt af den faldende trend og der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller. Afvent kursudviklingen.

Novozymes faldt tilbage i august måned og det udløste salgssignaler i Bollinger og Parabolic. Aktien har nu bevæget sig vandret i niveauet 280-295. Den er nu en stigende tendens i de 3 indikationsmodeller på ugebasis, hvilket betyder, at et brud af niveauet 295 vil ændre signalet på ugebasis til et køb. Momentum månedsniveauet har ligeledes etableret en stigende tendens. Aktien tages med på kandidatbænken op til regnskabet i næste uge.

C20 indekset

C20 indekset

C20-indekset har fundet støtte i niveauet omkring 880-890 og er steget de sidste par dage. Stigningen de sidste par dage betyder, at de glidende gennemsnit er blevet brudt på dagsniveauet, men der er endnu ikke etableret noget sikkert købssignal.

På ugebasis er Bollingerkanalen fortsat i salg og først ved brud af niveauet af niveauet 940 bliver det til en signalændring. Det lange glidende gennemsnit ligger som en modstandslinie i niveauet 945. Der er en positiv tendens i Momentum og RSI på ugebasis. RSI kommer nedefra 30, så der er et stykke op til stabile 50-60.

DK Portefølje
Hæver stop-loss og målkursen på Pandora. Trends er lidt mindre da jeg har holdt efterårsferie de først par dage.

nordport

Nordisk portefølje
Afventer udviklingen.

dkport

 

Trækker regnskaberne markedet op?

Torsdagens nøgletal var lidt blandede, idet antallet af nytilmeldte ledige overraskede negativt og den samme udvikling kunne man opleve i Philadelphia-indekset, mens der var vækst i salget af eksisterende boliger. Dagens nøgletal viser fortsat et grumset billede af den amerikanske økonomi.

Den kommende uge byder på regnskaber fra Apple, Google (Alphabet), Amazon, Exxon, Alibaba, AT&T samt Procter & Gamble.

Netflex Inc., overgik forventningerne og aktien har taget et hop op i niveauet 120 fra 100. Den positive tendens har trukket op i de tre indikationsmodeller. Næste modstandsniveau er ved 130.

Dow Jones

Dow Jones

Dow Jones Industrial Average holder sig fortsat over 18.000. Det lange glidende gennemsnit er kravlet op på 18.100 og holder i øjeblikket et tæt stop-loss. Den er divergens mellem de to indikationsmodeller Momentum og RSI på ugebasis. Momentum er ved at etablere en bundformation på ugebasis, mens RSI er fortsat i den faldende tendens. Nærmeste modstandsniveau er ved 18.500.

S&P 500

S&P 500

S&P 500 er kommet under 2150 og tester nu det lange glidende gennemsnit på ugebasis, som ligger i niveauet 2130. Signalmodellen Bollinger er i salg og har været det de sidste 7 uger. Indekset skal igennem 2160, før det skifter signal. Nærmeste støtteniveau er ved 2100, som var en topformation tilbage i april og juni, mens nærmeste modstandsniveau er ved 2200. Momentum er ved at etablere en bundformation, mens RSI er fortsat i den faldende tendens. De to gamle indeks indikerer at man skal afvent udviklingen.

Nasdaq Comp.

Nasdaq Comp.

Nasdaq Composite bevæger sig vandret i niveauet 5200-5300 og det har stået på siden begyndelsen af august. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 5100 som en støttelinie og den nedre støttelinie i Bollingerkanalen ligger i niveauet 5200. Den vandrette formation i indekset har trukket ned i RSI og Momentum på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er 5300 og herefter i niveauet 5400, mens nærmeste støtteniveau er ved 5200 og så i niveauet 5000.

Strategi: Giver en hold-anbefaling på de amerikanske aktier.

Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.

Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Trends for Trends på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Trends har modtaget fra kilder, som Trends finder pålidelige, men Trends garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Trends indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Trends hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Trends' kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

,

Kommentarer er lukket.