Ny krig – ny nervøsitet

Print Friendly, PDF & Email

Ny krig som markedsdeltagerne skal forholde sig til gør, at nervøsiteten er blevet øget noget i ugen, der er gået og har givet et hop op til guldet. Men de amerikanske nøgletal har igen beroliget investorerne, så markederne fortsætter den stigende tendens.

I denne uge har der igen været fokus på de danske forsikringsaktier, idet flere analysehuse har haft positive kommentarer på dem i deres analyser. Det var med til at løfte Topdanmark-aktiens kurs tirsdag.

Teknisk har Topdanmark en positiv tendens og den har været i gang siden midten af februar og det har trukket Momentum op på ugebasis.

Vestas har tirsdag modtaget en ordre på 110 MW-ordre fra selskabet Duke Energy Renewables. Vestas-aktien arbejder på etablering af en bundformation i niveauet 225-230. Der er ved at blive etableret en bund i MACD og der er etableret en bund i Momentum på ugebasis, mens Momentum på månedsniveauet endnu ikke er vendt rundt. Signalmodellerne Bollinger og Parabolic er begge i salg. Det indikerer, at man skal passe på aktien.

Lundbeck kunne onsdag meddele, at de amerikanske sundhedsmyndigheder har accepteret Otsuka og Lundbecks registreringsansøgning for brexpiprazol til behandling af skizofreni og til kombinationsbehandling af svær depression. Teknisk har aktien etableret en bundformation på ugebasis, idet kursen er gået fra 120 til 130. Stigningen i aktiekursen har fået de tre indikationsmodeller MACD, Momentum og RSI til at etablere en bundformation på ugebasis. Stigningen har sendt RSI op i 60 på ugebasis. Det korte glidende gennemsnit på ugebasis er brudt og Momentum på månedsniveauet har ligeledes etableret en bundformation.

Flugger leverede torsdag et regnskab, der var blevet ramt af dårligt malervejr. Endvidere har formand Stine Bosse forladt firmaet grundet uenighed. Denne kombination har givet malingsproducenten at par ridser i lakken og aktien er faldet godt 45 kr. fra 415 til 370 på 8 dage. Det betyder, at signalmodellerne Bollinger og Parabolic er gået i salg på ugebasis. Aktien skulle finde støtte i niveauet omkring 370, der var en gammel top tilbage i januar 2014.

IC Companys ændrer navn til IC Group. Teknisk er aktien faldende og har været inde i en svag udvikling de sidste 3½ måned. Toppen fra foråret er nu blevet et nyt støtteniveau og brydes støtten, er bunden fra foråret i niveauet 145. Anbefaler, at man afventer udviklingen.

Den kommende uge byder på årsregnskab fra Stylepit og kvartalsregnskab fra Luxor og B&O.

Stylepit er i ugens løb fusioneret med norske Conseptor. Med i fusionen indgår det norske selskabs 4 brands Peppercorn, Desires, Solid samt Tailored Originals. Det er interessant, at Conseptor har butikker i gadebilledet, hvilket gør det muligt for kunden at hente et produkt, man har købt på nettet i en fysisk butik. Nyheden trak Stylepit-aktien op fra 1,05-1,1 til 1,25-1,3.

B&O kommer med kvartalsregnskab i den kommende uge. B&Os langsigtede mål er en omsætning på 8-12 mia. kr. og en EBIT-margin på >12 pct. Selskabet havde i regnskabsåret 2013/14 en omsætning på 2,8 mia. kr. og EBIT-margin på 0,1 pct. Aktien har været i en faldende tendens siden august, hvor aktien blev handlet i 69 kr. til nu 58 kr.

CMACD

 

C20-indekset fortsætter den stigende tendens, som er blevet etableret midt i august i kursniveauet 720 og nu handles indekset i 760. Den positive tendens trækker op i Momentum på ugebasis, men ikke på månedsniveauet. Der er positiv tendens i både MACD og RSI på ugebasis. RSI er over 60. Signalmodellerne Bollinger og Parabolic er begge i køb. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 730 som en støttelinie og det korte er i niveauet 740.

Nærmeste støtteniveau er ved 745 og nærmeste modstandsniveau er i 795. Det danske marked er fortsat inde i den stigende trendkanal.

DK Portefølje

GN Store Nord og Vestas hænger fortsat med hovedet og har svært ved at komme videre.

Mange af DSVs konkurrenter har været ude med negative meddelelser grundet svære betingelser i transportbranchen. Forventer ikke at DSV bliver ramt på samme måde, da de ikke ejer deres materiale.

Selskab Købsdato Købskurs Aktuel kurs Målkurs Stop-loss Kurs-udvikling Indeks-udvikling
Alm. Brand 140902 31,20 33,70 38 30 8% 4%
Carlsberg 140905 531,00 528,00 580 508 -1% 3%
Chr. Hansen 131011 193,00 228,00 275 225 18% 35%
Coloplast 120111 169,50 482,60 512 460 185% 90%
DSV 140228 171,60 170,00 190 165 -1% 7%
GN Store Nord 140724 145,20 125,50 165 137 -14% 3%
H. Lundbeck 140924 129,80 131,00 145 125 1% 1%
Novo Nordisk 140131 216,50 281,40 295 265 30% 19%
Pandora ( ½ position) 130227 148,35 455,40 490* 420* 207% 41%
Vestas 130508 60,16 232,70 320 289 287% 40%
Solgt
SimCorp 140620 189,00 160,00 224 182 -15% -1%
ØK 140523 70,00 57,00 80 67 -19% -1%
Pandora (½) 130227 148,35 372,90 420 390 151% 33%

Nordisk portefølje

Svenske Meda købes til porteføljen, da aktien har en positiv optrend. Endvidere tilkøbes norske Grieg Seafoods i forventning om, at USA vil lempe sanktionerne overfor Rusland nu, hvor russerne har trukket deres styrker lidt tilbage fra Ukraine.

Selskab Købsdato Købskurs Aktuel kurs Målkurs Stop-loss Kurs-udvikling Indeks-udvikling
Auriga 140307 196,00 307,5 325 295 57% 8%
B&B Tools 140523 126,75 140,0 180 145 10% 8%
Cloetta 120111 16,00 21,9 25 19 37% 91%
Grieg Seafood 140926 26,90 26,9 32 25 0% 0%
Haldex 140815 91,00 91,50 102 84 1% 9%
Meda 140926 102,00 102,00 120 94 0% 0%
Oriflame 140905 139,80 129,3 160 135 -8% 4%
Solgt 140502 228,50 222 265 230 -3% 9%
Holmen 140613 9,62 9,00 12 9 -6% 4%
Deep Sea Supply 130828 120,00 213 235 215 78% 27%
ICA Gruppen 140321 220,00 235,5 280* 245 7% 6%
Betsson 526,43 625,5 700 640 19% 20%

 

Fortsat OK nøgletal fra USA

Investorerne ved, at den amerikanske nationalbank snart lukker for tilstrømningen af likviditet. Det betyder, at nogle investorer har valgt at trække deres penge ud af markedet, og det har givet en negativ tendens i markedet.

I den kommende uge er der regnskab fra Walgreen, Constellation Brands, Global Payments samt Cal-Maine Foods.                            Cal-Maine Foods har i år givet et afkast på 47 pct. Teknisk har aktien været i en optrend siden marts, hvor Bollingerkanalen etablerede et købssignal i niveauet omkring 52-54. Cal-Maine sælger hovedsageligt sine æg i de sydlige stater i USA.

DOWJ2

 

Dow Jones fortsætter sin vandrette formation i niveauet 17.000-17.200. Det betyder, at Bollingerkanalen på ugebasis fortsat er i salg og har været det i 9 uger, mens Parabolic har været i køb siden august. Den vandrette formation betyder, at der er divergens mellem RSI, som falder, mens MACD og Momentum stiger på ugebasis. Den samme positive trend ser man i Momentum på månedsniveauet. Første støtteniveau er ved 17.000 og næste er ved 16.400.

500SP

 

S&P 500 har på dagsnivauet etableret en faldende tendens og nærmeste støttenivau ved 1980 er blevet brudt. Næste støtteniveau er ved 1920, som var en bund i august. Udviklingen i indekset betyder, at der er divergens mellem de tre modeller MACD, Momentum og RSI på ugebasis. I MACD ser man en signalkurve, der har bevæget sig vandret på trods af, at kursen er steget. I RSI har man en faldende tendens og Momentum er stigende på både uge- og månedsniveauet. Den positive optrend er ikke brudt, men faldet i torsdagens marked betyder, at støttelinien fra juli i niveauet 1955-1960 nu bliver testet.

NASDAQC

 

Nasdaq har også tabt Momentum de sidste par dage og tester nu toppen fra juli i niveauet 4700. Den gamle top skulle gerne blive til ny bund for at bevare indekset i den stigende trendkanal. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 4350. Der er en faldende tendens i MACD og RSI på ugebasis, mens Momentum bevæger sig vandret. Signalmodellerne Bollinger og Parabolic er begge i køb på ugebasis.

Strategi: Hold på amerikanske aktier.

 

Kan Japan stå for presset?

Det japanske marked viser fortsat styrke, og der er fortsat en positiv tendens i MACD og Momentum på ugebasis, mens RSI bevæger sig vandret i niveauet 70. Momentum på månedsniveauet er i en fortsat stigende tendens, hvilket indikerer, at markedet har mulighed for at stige yderligere. Næste modstandsniveau er omkring 16.700-17.000. Støtteniveauet er omkring 16.000 og 15.800.
Strategi: Hold.

JAPAN210

 

OMX S30 er faldet tilbage de sidste par dage grundet uroen på de øvrige finansielle markeder. Endvidere skuffede H&M med deres kvartalsregnskab torsdag, hvilket var med til at trække det svenske marked yderligere ned. Faldet i det svenske marked har fået Bollingerkanalen til at gå i salg på ugebasis. De glidende gennemsnit er blevet brudt på dagsniveauet. De sidste par dages fald har trukket ned i RSI på ugebasis, mens der fortsat er en positiv tendens i MACD og Momentum på ugebasis.

 

30STOCK

På månedsniveauet er der ligeledes fortsat en positiv tendens i Momentum. Der er købssignal i signalmodellerne Bollinger og Parabolic.
Strategi: Hold på svenske aktier.

Der er en interessant udvikling i svenske Meda og norske Grieg Seafood. Meda har været i en stigende tendens midten af august, hvor aktien blev handlet i niveauet omkring 95 mod dagens kurs i 101-103. Det fik Bollingerkanalen til at gå i plus på dagsniveauet og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” i begyndelsen af september.

MEDA3

 

Det har givet en positiv tendens, der har trukket Momentum op på både uge- og månedsniveauet. Den samme positive tendens ses i MACD og RSI. Signalkurven er brudt igennem det glidende gennemsnit nede fra i MACD og RSI er næsten ude af det oversolgte niveau på ugebasis.

Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra. Casen Meda ser stærk ud, så jeg vælger at købe den til den nordiske portefølje.

 

GREIG

Den norske fiskeindustri har fået øretæver grundet sanktionerne fra Rusland. Men kursmæssigt er de ved at rette sig. Nyt købssignal er der kommet på dagsniveauet i Grieg Seafood, da Bollingerkanalen er gået i køb og de glidende gennemsnit er tæt at etablere et ”Golden Cross” på dagsniveauet. Signalmodellerne er fortsat i salg på ugebasis, men både MACD, Momentum og RSI har etableret en bundformation. RSI er nede i det oversolgte niveau på ugebasis, hvilket indikerer, at der er en positiv rebound-mulighed. Tager Grieg Seafood med i porteføljen. Momentum på månedsniveauet har ligeledes etableret en bundformation.

 

301

Frankfurt, Dax 30 har også tabt Momentum i ugen, der er gået og handles i niveauet omkring 9500. Det betyder, at Bollingerkanalen endnu ikke er gået i køb på ugebasis, mens der er etableret et købssignal i Parabolic. Der er fortsat en positiv trend i MACD, Momentum og RSI på ugebasis. Den samme positive tendens ses i Momentum på månedsniveauet. De næste par uger bliver meget interessante, for er det en vending man har set i markedet med en ny bund i niveauet 9500.
Strategi: Ændre til hold på tyske aktier.

Rebound i Novozymes ?

Formationsmæssigt er Novozymes-aktien ved at etablere en dobbelt bund på dagsniveauet, hvis formationen holder. Endvidere bliver bundformationen bekræftet af, at omsætningen er lav i den bund, der er under etablering.

Bollingerkanalen og Parabolic-modellen er i salg på ugebasis og har været det i 7 uger. Det har sendt RSI ned under 25 på ugebasis. Den samme faldende tendens ses i MACD på ugebasis. Momentum på ugebasis har også etableret en dobbelt bund. Det bliver interessant at se, om formationen holder. Støtteniveauet 250-255 var en top i første uge af marts og skal helst modstå presset. På kort sigt skal kursen over 260 for at indikere, at trenden er vendt og på langt sigt skal kursen over 265. Afvent udviklingen. 

 

ZYME19

I forbindelse med halvårsregnskabet blev Novozymes-aktien sendt tilbage grundet en svag stigning i salget af vaskemidler. Samtidig faldt salget af foderenzymer med 3 pct. Omvendt var der en positiv vækst i salget til bioenergien. Novozymes har dækket 75 pct. af deres dollareksponering til en kurs på 5,79. Dollaren er i dag på 5,84, og det giver en øget indtjening på de sidste 25 pct., hvis man afslutter det til markedskurs.

Metalmarkedet fortsat presset

Der er fortsat en faldende tendens i flere metaller. Blandt andet kobber er faldet tilbage til niveauet omkring 6700-6900. Den faldende tendens indikerer fortsat svag efterspørgsel og økonomisk udvikling.

Den 30-årige amerikanske rente var en tur over niveauet 3,35, men er faldet tilbage og handles nu i niveauet 3,2. Momentum er stigende, hvilket indikerer, at renten skal yderligere op i den kommende tid.

Den 10-årige danske rente var oppe i niveauet 1,35, og man er faldet tilbage og handles nu i niveauet 1,20-1,25.

SEK/DKK handles vandret i niveauet 80,5-81, og det har stået på siden julis begyndelse. Bryder den svenske krone igennem niveauet 81,5, så etablerers der et ny købssignal på ugebasis.

NOK/DKK er hoppet op i niveauet 91-91,5. Nærmeste modstandsniveau er ved 92 og næste støtteniveau er ved 89,5. Der er et positivt Momentum på månedsbasis.

EUR/USD bliver svagere og svagere over for dollaren, hvilket forbedrer europæernes mulighed for at konkurrere med amerikanske selskaber.

Guldprisen tog tirsdag et hop op i niveauet 1226, men er igen faldet under 1220 og handles nu i niveauet 1210, som også var tilfældet i december 2013. RSI er banket under 20 på ugebasis.

Metalmarkedet oplever en fortsat svag tendens. Kobber har ramt niveauet 6700 og nærmer sig bunden fra juni i niveauet 6650. Momentum på månedsniveauet er begyndt at stige. Den samme faldende tendens ses i aluminium og tin, mens der er en vis stabilitet at spore i zink.

Robusta Coffee Future er handlet ned i 1940-1960. Der er divergens mellem RSI på den ene side og MACD og Momentum på den anden. De to sidstnævnte er faldende, mens den første er stigende. Momentum peger nedaf på månedsniveauet.

 

OILE

Brent Crude Futures fortsætter den faldende tendens og er nu under 98 dollar for en tønde olie. Faldet i olieprisen har trukket ned i Momentum på månedsniveauet. Den faldende tendens i olieprisen kan sætte gang i den økonomiske udvikling.

 

Har Rockwool fundet bunden?

I første halvår viste Rockwool en fremgang i omsætningen på 12 pct.,  der gik fra 918,3 mio. EUR. til 1032, 4 mio. EUR., mens resultatet efter skat steg med 34 pct. fra 39,2 mio. EUR til 52,6 mio. EUR.

Det var blandt andet Østeuropa, der var med til at få omsætningen op sammen med Rusland og Ukraine. Markedet har derfor reageret negativt grundet udviklingen i blandt andet Ukraine og Rusland.

Der var ligeledes en positiv udvikling på markedet i Vesteuropa, hvor der var en vækst i salget på 8 pct. Det er på trods af svære markedsforhold i Benelux og Frankrig.

De helt nye markeder i Asien skal først modnes over de kommende 6-12 måneder, før det kan ses i regnskaberne. Endvidere har de nye tilkøb i forretningen givet et positiv løft i virksomhedens indtjening.

 

ROCKMACD2

Teknisk er Rockwool-aktien i en faldende tendens, og det har den været siden midten af juni. Aktien har tabt 240 kr. og ud af 17 uger er 13 uger lukket lavere end de er startet.

Der blev etableret et salgssignal i midten af april i år, mens Parabolic er gået i salg i slutningen af juni. Den faldende tendens har sendt RSI ned under 15 på ugebasis. MACD er i gang med at etablere en bundformation, og Momentum stiger på ugebasis. Spekulativt køb ved brud af niveauet 865 og den langsigtede investor bør købe ved brud af niveauet 890.

Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.

Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Trends for Trends på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Trends har modtaget fra kilder, som Trends finder pålidelige, men Trends garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Trends indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Trends hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Trends' kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

, , , , , ,

Kommentarer er lukket.