Nøgletallene bliver afgørende

Print Friendly, PDF & Email

Den kommende uge byder på en række vigtige nøgletal, som vil være med til at sætte markedet. Endvidere fortsætter regnskabsstrømmen og vil også være med til at påvirke udviklingen i markedet.

Lundbeck var en af de mest stigende aktier mandag, da de amerikanske myndigheder vil se på genansøgningen på Lundbecks epilepsimiddel i den kommende tid. Lundbeck-aktien har været i en svagt faldende tendens siden slutningen af februar og aktien har været nede og teste 215. Aktien skal igennem 235, før den faldende tendens er brudt.

Tivoli foretog et aktiesplit i denne uge, hvilket betyder, at aktien nu handles i 470 og aktien er steget på splittet. Aktien er steget med 17,7 pct. i år. Foråret er startet lidt koldt for forlystelsesparken, så vi må håbe på, at maj bliver noget varmere, ellers bliver besøgstallet ikke tilfredstillende.

TDC har lukket det første ”gap”, som stammer fra januar i niveauet 32,35 – og næste ”gap” er i niveauet 39,40- 40,41. Aktien holder fast i den stigende tendens og det trækker op i indikationsmodellerne på ugebasis. Momentum på ugebasis har ligeledes etableret en bundformation og stiger. Der har været et købssignal i Bollingerkanalen i to uger og det samme gør sig gældende for kurskanalen. Momentum på månedsniveauet har etableret en bund og er nu stigende. Aktien er interessant på niveauet.

D/S Norden er brudt igennem den faldende tendens, og der har været en positiv tendens i BDI  (Baltic Dry Indekset). Stigningen i aktiekursen har trukket de to signalmodeller op i et købssignal. De glidende gennemsnit etablerer et ”Golden Cross” i næste uge, hvis den positive tendens fortsætter i aktiekursen. Momentum på månedsniveauet har ligeledes etableret en bundformation og stiger. Anbefaler køb på niveauet med målkurs på 130.

Den kommende uge byder på en række regnskaber fra Medico-sektoren. Tirsdag er det Ambu og Coloplast. Onsdag er det A. P. Møller-Mærsk, ALK-Abelló, BioPorto, D/S Norden, GN Store Nord, ISS, Parken, Schouw og TDC.

ISS er blevet afvist i modstandsniveauet 260 og er faldet tilbage til niveauet 252-255. MACD og Momentum har etableret en topformation, hvilket indikerer, at hastigheden er aftagende. Nærmeste støtteniveau er ved 250 og herefter i niveauet 240. Nærmeste modstandsniveau er ved 290.  Signalmodellerne Bollingerkanalen og Parabolic er begge i køb på ugebasis. Anbefaler at man afventer kvartalsregnskabet. Den svenske konkurrent Coor Service Management Holding leverer sit kvartalsregnskab torsdag, og det viste en svag fremgang på bundlinien, mens bundlinien blev dobbelt, hvilket fik aktien til at stige med 2,3 pct. Coor holder fast i den stigende tendens på ugebasis.

GN Store Nord har etableret en stigende tendens efter en bundformation i september 2015, og dengang var aktien i kurs 115 mod det nuværende niveau på 135-140. Stigningen har givet en positiv stigende tendens i RSI og Momentum på ugebasis.

C20 Indekset på ugebasis.

C20 Indekset på ugebasis.

C20-indekset bevæger sig fortsat vandret i niveauet 900-1000. Signalmodellen Bollingerkanalen er fortsat i salg på ugebasis og signalet ændres først ved brud af niveauet 970. Nærmeste modstandsniveau er 1000 og nærmeste støtteniveau er ved 900. Trods den vandrette formation så har der været en svagt stigende tendens i Momentum og RSI på ugebasis. RSI har bevæget sig op i 50-60 og indikerer en vis styrke i indekset.

Den vandrette formation indikerer, at man ikke skal have fyldt hele porteføljen op, da signalerne både på det danske indeks og flere internationale indeks fortsat ikke har etableret et stabil købssignal.

DK portefølje
SAS er fortsat op salgslisten. 

DKPort

 

Nordisk portefølje
Bactiguard er solgt og der er flere interessant selskaber på kandidatbænken. 

NPort.

 

Vigtigt modstandsniveau testes

I denne uge tester de to gamle amerikanske indeks et vigtigt modstandsniveau, men har i første omgang ikke haft Momentum nok til at bryde igennem modstandsniveauet. De seneste nøgletal viser, at den amerikanske økonomi ikke kører så hurtigt som forventet.

Den kommende uge byder på regnskaber fra Anheuser-Busch InBev, Pfizer, Alibaba, Merck, CVS Health samt Kraft Heinz.

Kraft Heinz har bevæget sig vandret i niveauet 70-80 efter fusion af de to selskaber i sommeren 2015. Der er etableret et købssignal i Bollingerkanalen på ugebasis og bryder kursen igennem 80, så bevæger aktien sig op et nyt kursområde.

Dow Jones

Dow Jones

Dow Jones tester niveauet 18050, men blev afvist og sluttede torsdagen i niveauet 17830. Nærmeste støtteniveau er ved 17600, som var et støtteniveau ved månedsskiftet marts/april måned. Den stigende tendens i indekset betyder, at RSI har ramt niveauet 76 i det overkøbte niveau. Den stigende tendens i indekset betyder, at Momentum ligger i en stigende trend, som blev etableret i januar, da modellen etableret etableret en dobbelt bund.

S&P 500

S&P 500

S&P 500 indeksets Momentum etablerede ligeledes en dobbelt bund i januar/februar på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 2100. Nærmeste støtteniveau er ved 2000 og herefter i niveauet 1930-40. De glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” for 4 uger siden.  RSI har ramt det overkøbte niveau på ugebasis for første gang siden sommeren 2014.

Nasdaq Comp.

Nasdaq Comp.

Nasdaq Composite fik ikke lukket ”gappet ” fra januar, og stigningen i indekset har tabt Momentum i den seneste uge. De glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” i sidste uge, og denne uges fald betyder, at det lange glidende gennemsnit på ugebasis bliver testet som en støttelinie. Nærmeste støtteniveau er ved 4700 og herefter i niveauet 4600, mens nærmeste modstandsniveau er ved 5000 og herefter i niveauet 5150.

Strategi: Fastholder køb.

Nikkei afvist i niveauet 17.500
Det japanske marked tabte over 3 pct., torsdag, da den japanske nationalbank ikke kom med nye tiltag. Signalmodellerne er begge gået i køb på ugebasis, og det korte glidende gennemsnit er brudt, mens det lange glidende gennemsnit ligger som et modstandsniveau ved 17.400. Der er en positiv tendens i MACD, men torsdagens fald har trukket kraftigt ned i Momentum på ugebasis og brudt den positive tendens.

Nikkei

Nikkei

Momentum på månedsniveau er fortsat i en stigende tendens, hvilket gør, at indekset er på kandidatbænken.
Strategi: Afvent udviklingen.

OMX S30 holder fortsat i den stigende tendens, men er endnu ikke brudt igennem modstandsniveauet 1400-1420. Den svenske børs har været faldende de sidste 7 dage, hvilket har fået Momentum og RSI på ugebasis til at falde tilbage. På ugebasis er signalmodellerne fortsat i køb og de glidende gennemsnit er tæt på at etablere et ”Golden Cross”. Nærmeste støtteniveau er ved 1340, mens nærmeste modstandsniveau er ved 1420 og herefter i niveauet 1480.

Stockholm 30

Stockholm 30

Der er store udsving i de svenske aktier i øjeblikket. Selskaber som kommer med resultater, som overgår forventningerne i markedet bliver belønnet med kraftige stigninger.
Strategi: Hold øje med støtteniveauet.

Boliden

Boliden

Boliden har været i en faldende tendens siden april 2015, hvor aktien blev handlet i 195-200 i dag og frem til for to uger siden. Kursen er nu i 140 og holder tendensen, er kursen brudt igennem den faldende tendens. Aktien bundede i slutningen af januar i niveauet 110 og har siden etableret en stigende tendens i den faldende tendens, se grafen herunder. Aktien tages med på kandidatbænken.

DAX 30

DAX 30

SBS

Frankfurt, Dax 30 var oppe i 10.400, men blev afvist og er fredag handlet tilbage til niveauet 10.200. Trods tilbagefaldet de sidste par dage så etablerer de glidende gennemsnit et ”Golden Cross” i næste uge. Signalmodellerne er i køb på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 10.500 og herefter i niveauet 11.000, mens nærmeste støtteniveau er ved 10.000 og herefter niveauet 9600. Indekset ligger dog fortsat i den faldende trendkanal, så man skal fortsat være på vagt.
Strategi: Ændre til spekulativt køb.

 

Solar på kandidatbænken

Solar har bevæget sig vandret i nivauet 330-350, og det har stået på siden midten af februar. På ugebasis er de to signalmodeller Bollinger og Parabolic i salg på ugebasis. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 380, som en modstandslinie. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. MACD har etableret en bundformation i marts i år, og det samme har Momentum og RSI på ugebasis.

Momentum på månedsbasis er i en fortsat faldende tendens, og derfor er aktien fortsat uinteressant. Men den tages med på kandidatbænken.

Solar på ugebasis.

Solar på ugebasis.

Onsdagens kvartalsregnskab fra Solar viser fortsat en koncern, der har udfordringer i at få omsætningen ned på bundlinien. Solar-forretningen er delt op i to enheder: Installation og Industri. Installationsmarkedet er fordelt på følgende markeder: Danmark, Sverige, Norge, Holland og Polen.

Det danske marked viser fortsat en svag udvikling indenfor ny bygning og renovering af boligmassen. I Sverige er året startet svagt i forhold til 2015, men det skyldes ændringer i tilskudsordningerne. I Norge er markedet ligeledes svagt indenfor byggeriet grundet udviklingen i olieprisen, mens situationen i Holland er mixet, og der er en positiv tendens på det polske marked.

På industri-området har der været en positiv tendens, dog med undtagelse med offshore markedet. Den positive tendens i industri-markedet ses i Danmark, Sverige og Polen.

Med disse bevægelser på forskellige markeder fastholder Solar sine forventninger om en svag fremgang i omsætningen og en stabil bundlinieudvikling.

Fundamental-modellen indikerer en fair værdi pr. aktie på 380 kr. mod den nuværende 340 kr., hvilket giver et potentiale på godt 11 pct.

 

Tilbage til kerneforretningen

Scandinavian Brake Systems (SBS) har været igennem en hård tid, aktien er faldet med 24,3 pct. i år. Grunden til faldet i aktien skal ses i forhold til nedlukningen af datterselskabet Notox, og det vil påvirke regnskabet negativt med 126 mio. kr. SBS vil koncentrere sig om sine to forretningsområder Automotive samt Friction. Automotive producerer og distribuerer bremsedele og andre relaterede sliddele til den europæiske bilpark. Selskabet afsætter sine produkter på det frie europæiske eftermarked for reservedele til personbiler og varevogne.

Friction udvikler, producerer og afsætter bremsedele, primært klodser og friktionsløsninger til motorcykler, scootere og andre køretøjer samt en række specialområder for anvendelse af friktionsteknologi herunder vindmøller.

SBS forventer en omsætning på mellem 770-800 mio. og en EBITDA på 55-62 mio. kr.

SBS på ugebasis.

SBS på ugebasis.

Teknisk tog aktiekursen et dyk fra kurs 28-30 til niveauet 18-20, og nu handles aktien i niveauet 22-24. Stigningen har fået Bollingerkanalen til at etablere et købssignal på dagsniveauet, mens der fortsat er et salgssignal i flere signalmodeller. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 26 som et modstandsniveau. Der er en faldende tendens i aktiekursen, som trækker ned i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Kursen skal over 26, 5-27, før aktien bliver interessant.  

 

Teknisk kommentar til to regnskabaktuelle selskaber

Ambu og Coloplast er begge med regnskab på tirsdag.
Ambu bevæger sig vandret i niveauet 220- 240 efter aktien etablerede en topformation i begyndelsen af marts i niveauet 245-250. Den vandrette formation har fået de tre indikationsmodeller til at falde tilbage.

Ambu på ugebasis

Ambu på ugebasis

Momentum på månedsniveauet er ligeledes i en faldende tendens, men man skal afvente regnskabet. Støttelinien er i niveauet 215.

Coloplast

Coloplast

Coloplast har været i en faldende tendens siden toppen i begyndelsen af december i kurs 580 imellem bølgen, mens aktien i den langsigtede tendens fortsat er i en stigende tendens. Faldet i aktiekursen gav de tre indikationsmodellen en faldende tendens frem til april. Den seneste måned har kursen bevæget sig vandret i niveauet 490, hvilket har stabiliseret udviklingen i MACD, Momentum og RSI på ugebasis. Brud af niveauet 510 så anbefales det, at man køber aktien til porteføljen.
 

Guldet holder fast i niveauet

Guldet har bevæget sig vandret i niveauet 1220-1280. Den vandrette formation har fået de tre indikationsmodeller til at falde tilbage på ugebasis. Momentum på månedsniveauet har etableret en topformation på månedsbasis, hvilket indikerer, at guldet skal konsolidere sig i niveauet omkring  1220-1280.

EUR/USD nærmer sig modstandsniveauet 1,14, som blev testet i begyndelsen af april. Der er en positiv tendens i Momentum og RSI på ugebasis. Næste modstandsniveau er ved 1,17, som var en bund tilbage i 2006.

NOK/DKK holder fast i den stigende tendens i takt med at olieprisen stiger. Nærmeste modstandsniveau er 82 kr. Den positive tendens i olien trækker op i den norske krone, som har fået Momentum på månedsniveauet.

SEK/DKK holder ligeledes fast i den stigende tendens, der er i valuta og som har stået på siden midten af februar. For 3 uger siden er der etableret et ”Golden Cross”.

Metalvaremarkedet har etableret en positiv tendens og flere råvarer har etableret en svagt opadgående tendens blandt andet kobber, tin og zink mens blys tendens fortsat er svag.

Landbrugsmarkedet har ligeledes etableret en stigende tendens i flere afgrøder. Det er blandt andet kaffe, cacao, bomuld og sukker, som er nogle af de råvarer, der er steget.

Olieprisen på ugebasis.

Olieprisen på ugebasis.

Brent Spot holder fast i den stigende tendens og tester niveauet 46 dollar for en tønde olie. Der er en positiv tendens i MACD, Momentum og RSI på ugebasis. For tre uger siden blev der etableret et ”Golden Cross”. Nærmeste modstandsniveau er ved 48-50 og herefter i niveauet 55-57.

 

Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.

Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Trends for Trends på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Trends har modtaget fra kilder, som Trends finder pålidelige, men Trends garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Trends indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Trends hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Trends' kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

, , ,

Kommentarer er lukket.