Negativ rente løfter markedet

Den interne krig i Irak har rykket ved olieprisen midt på ugen og vil ligeledes påvirke udviklingen på aktiemarkederne de kommende par uger. Lykkes det at slå modstanden ned eller bliver det en langvarig konflikt?

Novo Nordisk viser igen teknisk styrke, da ny data bekræfter, at Victoza øger vægttabet betragteligt hos diabetespatienterne. De positive nyheder fik aktien til at stige tirsdag med 3 pct. og onsdag fortsatte den positive tendens i aktien. Med den seneste tids stigning så ser aktien interessant ud igen.

SimCorp får en ordre fra Luxembourg, det betyder, at ordretørkenen er slut for denne gang. Det fik aktien til at vende rundt og stige. Holder den nuværende trend, er der etableret en bundformation. Aktien tages med på kandidatbænken. Momentum på månedsniveauet har etableret en bund.

Carlsberg har på trods af uro i Ukraine og en negativ udvikling i Rusland og Kina oplevet en positiv udvikling i aktiekursen den seneste måned. Stigningen betyder, at ”gappet” er lukket i niveauet 549,5-568,5. Gappet er tilbage fra marts i år. Nærmeste modstandsniveau er omkring 590- 600, som nu bliver testet igen for tre på 17 måneder. Niveauet er tidligere blevet testet i både 2007, 2010 og 2011, uden at det er blevet brudt. Modsat de andre gange så peger Momentum op på månedsniveauet, så den langsigtede trend peger på, at brud af niveauet og første målkurs er 680. Det er længe siden, at Carlsberg har været stærkere end C20-indekset, men med VM og en fin sommer i Europa så kan det gå den rigtige vej for Carlsberg. Endvidere har der ikke været sanktioner mod vestlige selskaber i Rusland, hvilket også er positivt. Vil man gerne have lidt risiko, så skal Carlsberg med i porteføljen. Carlsberg har i denne uge sagt farvel til 120 medarbejdere på det norske bryggeri E.C. Dahl i Trondheim, hvor man nedlægger produktionen og flytter produktionen til Oslo for at fastholde lønsomheden.

Ugens højdespringer er ud over Novo Nordisk med 6,3 pct. Auriga og G4S med 6,2 pct. og 3,9 pct.

Auriga er brudt over sin all time high med næste modstand omkring 260 og herefter i niveauet 300.

G4S nærmer sig et test af det vigtige modstandsniveau 24, der i efteråret var en for svær modstander at nedkæmpe. Men der er Momentum i aktien, så hold øje med udviklingen. Næste modstand er ved 24 også 25.

Der kommer kvartalsregnskaber fra en række mindre selskaber i den kommende uge. Roblon tirsdag den 24/6. Egetæpper og Flügger torsdag den 26/6. Samt BoConcept fredag den 27/6.

BoConcept har været i en faldende tendens siden årets begyndelse og for at den faldende tendens skal brydes skal kursen op i niveauet 100-101. Der er etableret en positiv tendens i MACD, Momentum og RSI på ugebasis. Kursgrafen ligger under de glidende gennemsnit og signalmodellerne Bollingerkanalen og Parabolic er begge i salg.

C20-indekset er kravlet op til niveauet 740 og er dermed steget 21 pct. i år. Der er en positiv tendens ses i MACD og Momentum på ugebasis, mens RSI bevæger sig vandret i niveauet 70.

Det danske indeks holder fast i den positive tendens siden sommeren 2013, hvor markedet startede i 500. Momentum på månedsniveauet er ligeledes i en opadgående tendens. Nærmeste støtteniveau er ved 700 og herefter i niveauet 680. Signalmodellerne Bollingerkanal og Parabolic er begge i køb på ugebasis med deres nedre støttelinier i niveauet 680.

Den meget positive stemning på markedet gør, at man er faldet lidt i søvn – husk stop-loss for trenden kan vende.

DK Portefølje

Lundbeck er blevet solgt tirsdag, men er sat på kandidatbænken.

Selskab Købsdato Købskurs Aktuel kurs Målkurs Stop-loss Kurs-udvikling Indeks-udvikling
Coloplast 120111 169,50 495,00 512 445 192% 84%
Chr. Hansen 131011 193,00 234,30 275 225 21% 31%
DSV 140228 171,60 178,80 190 165 4% 3%
Novo Nordisk 140131 216,50 248,70 260 230 15% 15%
Pandora 130227 148,35 402,20 420 380 171% 36%
Vestas 130508 60,16 284,50 320 289 373% 36%
ØK 140523 70,00 68,50 80 67 -2% 4%
Solgt
Lundbeck 140611 117,06 143,00 22% 25%
Spar Nord 39,70 59,5 50% 20%
FLSmidth 302,00 270,0 -10% 11%
William 458,26 490,0 7% 29%

Nordisk portefølje

Tager norske Deep Sea Supply med i porteføljen.

Selskab Købsdato Købskurs Aktuel kurs Målkurs Stop-loss Kurs-udvikling Indeks-udvikling
Auriga 140307 196,00 240,0 270 220 22% 3%
B&B Tools 140523 126,75 140,5 155 136 11% 4%
Betsson 140321 220,00 232,0 245 205 5% 9%
Cloetta 120111 16,00 23,5 25 19 47% 84%
Deep See Supply 140613 9,62 9,62 12 9 0% 0%
Holmen 140502 228,50 242,3 265 230 6% 5%
ICA Gruppen 130828 120,00 221 235 215 84% 34%
Solgt
Millicom 526,43 625,5 700 640 19% 20%
Boliden 104,10 95,6 120 100 -8% 4%
SSAB B 39,39 43,63 52 46,5 11% 17%
H&M 292,00 275 -6% 15%

USA har trykket på pauseknappen

Torsdagens nytilmeldt ledige var noget højere, end markedet havde forventet og forbruget noget svagere end estimeret kombineret med en cocktail med intern uro i Irak, hvilket fik de amerikanske markeder til at miste pusten.

Den kommende uge byder på et par enkelte regnskaber Oracle, FedEx og Adobe Systems for at nævne de største.

Dow Jones har været oppe i 16.900, men er faldet tilbage i denne uge til niveauet 16.800. På dagsnivauet er Bollingerkanalens nedre støttelinie i niveauet 16.750, så en lukning under det vil ændre signal på dagsbasis. Momentum og RSI er begge ramt af ugens korrektion og falder begge, mens MACD endnu ikke er påvirket af den nedadgående bevægelse i markedet.

Momentum på månedsniveauet har været i en faldende tendens de sidste to måneder, hvilket indikerer, at tempoet er ved at gå af det amerikanske marked. Nærmeste støtteniveau på ugebasis er i niveauet 16.600, og så i niveauet 16.400.

S&P 500 er på dagsniveauet nede og teste støttelinien i Bollingerkanalen på dagsniveauet. De sidste par dages svage tendens i indekset kan allerede ses i Momentum og RSI på ugebasis, idet begge er faldet tilbage. MACD er endnu ikke ramt, men modellerne reagerer også langsommere. RSI er under 70, men har ikke været i det overkøbte niveau i denne omgang. Nærmeste støtteniveau er ved de 1920 og herefter ved den senests vandretfs formation ved 1880. Det lange glidende gennemsnit ligged omkring 1860 som en forsvarslinie.

Nasdaq Composite har klaret sig bedre end de to gamle indeks S&P og Dow Jones. På dagsniveauet skal Nasdaq under 4250, før signalet bliver ændret i Bollingerkanalen og det lange glidende gennemsnit på dagsniveauet er ved 4220. På ugebasis har Momentum reageret negativt og falder, mens RSI og MACD fortsat holder den positive tendens. På ugebasis er de glidende gennemsnit 8 og 24 uger ved at etablere et ”Golden Cross” og signalmodellerne er netop gået i køb. Nærmeste støtteniveau er ved 4100.

Strategi: Hold på amerikanske aktier.

Er Momentum på vej til Japan?

Det japanske marked har rettet sig sidst i maj og tester nu modstandsniveauet 15.200, der også blev testet i marts og april, uden indekset kunne bryde igennem. Den positive tendens har fået de to signalmodeller Bollinger og Parabolic til at gå i køb på ugebasis. Den positive tendens trækker op i Momentum på både uge- og månedsniveauet. De glidende gennemsnit på ugebasis med 8 og 24 uger vil etablere et ”Golden Cross” på ugebasis. Det næste modstandsniveau er ved 16.000, som var toppen i januar i år.

Strategi: Fastholder hold på japanske aktier.

OMX S30 er blevet afvist i niveauet 1400-1410. De sidste tre dages tilbagefald har fået RSI til at falde på ugebasis, mens der fortsat er en positiv tendens i MACD og Momentum på ugebasis. Momentum på månedsniveauet peger nedaf. På ugebasis ligger det lange glidende gennemsnit i niveauet 1350 som en støttelinie, mens det korte glidende gennemsnit på ugebasis er i niveauet 1380. Signalmodellerne Bollinger og Parabolic er begge i køb på ugebasis med deres nedre støttelinie i niveauet 1340.

Strategi: Ændre fra Køb til Hold på svenske aktier.

Boliden kryber langsomt op, men hastigheden er meget begrænset. MACD er ved at etablere en bundformation, men modellen er endnu ikke brudt igennem det glidende gennemsnit.

Der er også en faldende tendens i Momentum og RSI på ugebasis  på trods af positiv tendens i aktiekursen. Signalmodellerne Bollinger og Parabolic er begge i salg på ugebasis og går først i køb ved brud af niveauet 98.

Momentum er begyndt at stige, så hold øje med aktien og tag den med på kandidatbænken.

Frankfurt, Dax 30 er blevet afvist i 10.000 og handles nu i niveauet 9840. Faldet skyldes den urolige situation i Irak samt lidt gevinsthjemtagning i forbindelse med nye all time high i markedet. Faldet i indekset har fået Momentum og RSI til at falde tilbage. Den samme fald ses i Momentum på månedsniveauet. Det lange glidende gennemsnit på ugebasis har støtte i niveauet 9.500, men nærmeste støttenivau er ved 9.700, hvor der også er et mindre ”gap”.

Strategi: Ændre strategi fra Køb til Hold på tyske aktier.

Rockwool: Er der damp nok?

Det seneste kvartalsregnskab fra Rockwool viser, at der er en positiv tendens i Østeuropa, mens USA og Kina har trukket den anden vej. I USA er Rockwool ramt af vejret, der har været ekstraordinært koldt i årets første måneder, hvilket har forsinket byggeriet i første og andet kvartal, hvilket har og vil påvirke regnskabet.

I Kina er fabriksprojektet i Tianjin stoppet. Det betyder, at Rockwool ikke kommet i gang med deres fabrik i Kina så hurtigt, som de har ønsket. Det betyder, at selskabets produkter skal sejles til landet, hvilket gør produktet dyrere og dermed mindre attraktivt for byggeriet i Kina.

Teknisk bevæger aktiekursen sig vandret i niveauet 1000-1100. Den vandrette formation har været i gang siden februar i år. Det betyder, at MACD er faldet tilbage, men de seneste par ugers stigning op imod 1100 har trukket MACD-modellen op til det glidende gennemsnit. RSI og Momentum er ligeledes stigende på ugebasis.
Bryder aktiekursen igennem 1100, så går Bollingerkanalen i køb på ugebasis. Parabolic gik i køb for 3 uger siden. Momentum på månedsniveauet har ligeledes etableret en stigende tendens.

Aktien er med på kandidatbænken. 

Harboes: Ny optur på vej?

I det seneste kvartalsregnskab kunne man se, at Harboes har satset på eksport af øl og maltdrikke  til flere oversøiske markeder. I Afrika og Mellemøsten er det maltdrikke, der sælges, mens det i Asien er pilsner og stærk øl, der sælges via regionale distributører. Det er en stor mundfuld det lille bryggeri er gået i gang med, og det kan koste dyrt, hvis det kører af sporet.

Nærmer markederne: Norden, Tyskland, Baltikum samt grænsehandel. Harboe arbejder på at fastholde deres markedsandel nær markedet. I Danmark kan det bliver svært, da Carlsberg er tilbage i Coop, hvilket presser Royal Unibrew, hvilket kan give pres de øvrige markedsdeltagerr som Vestfyns Bryggeri, Thisted Bryghus ect.

Endvidere har Harboes produktudvikling de seneste par år, hvilket gør, at selskabet har investeret over 500 mio. kr. i nyt udstyr de sidste par år.

Positivt er det, at en række afgifter på sodavand og øl er sænket de seneste par år. Derudover sænkes en række andre afgifter på blandt andet energi, som der bruges en del af for at brygge øl.

Harboes Bryggeri havde i vinter en stærk stigning i aktieprisen, hvor kursen gik fra 71-73 til  97- 98 og siden er kursen rullet tilbage til 89-90, hvor der blev fundet en bund. Nu er kursen i niveauet 91- 94. Topformation i kursen i februar/marts betyder, at modeller som MACD, Momentum og RSI også etablerede en top i den periode. Siden har alle tre modeller været i en faldende tendens og der er i slutningen af maj etableret bundformation i alle tre modeller. Bryder kursen igennem niveauet 94, så går Bollingerkanalen i køb på ugebasis. Momentum på månedsniveauet er stigende, hvilket indikerer, at der er positive forventninger til regnskabet. Første modstandsniveau er 100 og herefter niveauet 105 og 110.

Er man interesseret i små aktier, er der en mulighed her. 

D/S Norden: Afventer udviklingen i BDI

Baltic Dry-Indekset er i 906, hvilket kan give lidt luft under indtjeningen hos tørlastrederierne. De bør derfor tages med på kandidatbænken.

Teknisk er D/S Norden faldet tilbage og har fundet støtte i niveauet omkring 208-210. Næste støtteniveau er ved 200, som var en bund tilbage i august/september 2013. Den vandrette formation i aktiekursen har fået Momentum til at etablere en bundformation på ugebasis. Den samme tendens ses i MACD. RSI er fortsat nede i det oversolgte niveau, så man bør afvente udviklingen.

Signalmodellerne Bollingerkanalen og Parabolic er begge i salg på ugebasis. Bollingerkanalen går i køb ved brud af niveauet 225, mens Parabolic er noget længere fra et købssignal, da den øvre linie er i niveauet 250.

Olieprisen og renten stiger

Olieprisen er trukket op af uroen i Irak, men spørgsmålet er, om stigningen kan holde. Irak er ikke en vigtig forsyningskilde for Europa eller USA, og derfor må stigningen betegnes som en overreaktion.  Den amerikanske rente stiger, hvilket indikerer, at amerikanerne flytter fra aktier til obligationer.

Den 30-årige amerikanske rente er igen i niveauet 3,5 efter en kortvarig test af niveauet 3,3. Den positive tendens i renten trækker MACD op på ugebasis og Momentum på månedsniveauet er stigende og brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra, hvilket er første gang i 6 måneder, at der er en opadgående tendens i modellen.

Den 10-årige danske rente er hoppet op i niveauet 1,75 fra niveauet 1,4 i slutningen af maj. Hoppet i renten trækker op i modellerne MACD. Momentum og RSI på ugebasis. RSI er over 60. Nærmeste modstandsniveau er 1,8., der var en bund  i november sidste år.

NOK/DKK er blevet styrket de seneste par måneder og i forhold til bunden ved årsskiftet. Nærmeste modstandsniveau er ved 93,5- 94. Hastighederne er i øjeblikket aftagende, så det indikerer, at et brud af niveauet ved 93,5- 94 bliver svært.

SEK/DKK bevæger sig vandret i niveauet i niveauet 82-83. Trods den vandrette formation, så er de tre indikationsmodeller begyndt at stige. Bryder den svenske krone igennem 83, så er der lagt op til en test af niveauet 84,5, der var et modstandsniveau i marts.

Guldet er faldet yderligere tilbage på ugebasis og kursen skal igennem niveauet 1280 før den faldende tendens bliver brudt. Afvent udviklingen i guldet.

Metalmarkedet har været i en stigende tendens frem til forrige uge, hvor blandt andet kobber faldt tilbage, mens aluminium, zink og bly fastholdt deres stigning. Kobber er blevet handlet ned under de 6700. Dermed er der etableret et nyt salgssignal på dagsniveauet i Bollingerkanalen. Aluminium er gået i køb i begyndelsen af april og tester nu modstandsniveauet 1900.

Zink har etableret et nyt købssignal på ugebasis i Bollingerkanalen, mens kursen for bly skal igennem 2160. Holder den positive tendens i råvaremarkedet, kan det være med til at løfte inflationen.

Robusta Coffee Futures har ramt støtte niveauet 1900, og så har prisen rettet sig de sidste par dage. Stigningen i prisen trækker op i Momentum og RSI på ugebasis. Nærmeste modstand er ved 2100, som var et modstandsniveau ved marts og april.

Brent Crude Futures fortsætter den vandrette formation og bevægelserne i kursen bliver mindre og mindre. Det ses også i de tre indikationsmodeller, hvor bevægelserne bliver mindre og mindre. RSI bevæger sig ligeledes vandret i niveauet omkring 60. I denne uge er der møde i OPEC i Wien. Det bliver interessant at se, om de olieeksporterende lande kan blive enige om at holde det nede på det nuværende produktionsloft. Det forventes, at Irak, Iran og Libyen ønsker at eksportere mere, hvilket betyder, at andre skal sænke deres produktion. De seneste par dage har overskriften i aviserne om den interne krig i Irak påvirket olieprisen, men nu er Irak ikke den store eksportør, så det er nok bare det psykologiske, der rykker ved prisen.


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Børsudsigten for Børsudsigten på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Børsudsigten har modtaget fra kilder, som Børsudsigten finder pålidelige, men Børsudsigten garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Børsudsigten indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Børsudsigten hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Børsudsigtens kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Avatar

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.

Skriv kommentar