Markederne afventer renteforhøjelsen

Print Friendly, PDF & Email

De amerikanske markeder har stået stille i år og markedsdeltagerne venter bare på renteforhøjelsen. De europæiske markeder stiger igen, mens de kinesiske markeder har sat sig, da der er usikkerhed om væksten.

DSV viste vækst i både top og bund i forbindelse med præsentation af selskabets halvårsregnskab. Overskudsgradden gik fra 5,8 pct. til 6,2 pct. og indtjeningen per aktie steg fra 2,83 til 3,27.

Der har været noget udsving i kurverne den seneste tid for DSV. Bollingerkanalen er i salg på ugebasis og har været det siden begyndelsen af juli, men med tirsdagens stigning i aktiekursen er der igen etableret et købssignal i Bollingerkanalen. Aktien er tilbage i den stigende trendkanal.

Bavarian Nordic har tabt pusten efter Hedge fonden Kerrisdale Advisers LLC har blæst til angreb på aktien. Endvidere meddelte selskabet onsdag, at James Breitmeyer fratræder, hvilket trak aktien yderligere ned. Faldet i aktiekursen betyder, at de glidende gennemsnit har etableret et ”Death Cross ” på ugebasis. Man skal passe på med Bavarian Nordic.

Novo Nordisk opjusterer i lokal valuta, og den primære drift viste en fremgang på 57 pct. fra 16.7 mia. kr. til 26,3 mia. kr. for de første 6 måneder. Novo blev ramt at en negativ udvikling i de finansielle poster på 3 mia. kr. Dermed ender resultat efter skat på 18,2 mia. kr. mod 13.4 mia. kr. året før. Aktien holder fast i den stigende tendens efter en vandret periode fra april til midten af juli.

Novozymes måtte nedjustere forventningerne til væksten i 2015, efter de var blevet opjusteret i første kvartal, hvilket blev straffet på børsen med et fald på 11,1 pct., da det indikerer, at ledelsen ikke har helt styr på forretningen. Teknisk betyder nedjusteringen, at Bollingerkanalen på dagsniveauet ændrede signal til salg.

Der er dog en branche, der ser positiv ud i denne uge, og det er bankerne. Sydbank og Jyske Bank er mellem de mest stigende aktier i Large Cap-indekset. Jyske Bank etablerer et købssignal i Bollingerkanalen i april og har været i en stigende trendkanal siden. Nærmeste modstandsniveau er ved kursniveauet 400.

Den kommende uge byder på en række interessante regnskaber. Tirsdag: Coloplast, Genmab, København Lufthavn, Pandora og Solar. Onsdag: D/S Norden, G4S, Spar Nord og Torm. Torsdag: A. P. Møller-Mærsk, B&O, GN Store Nord og Schouw. Fredag slutter af med William Demant.

Københavns Lufthavne ser igen interessante ud, da der er etableret et købssignal på ugebasis i Bollingerkanalen. Stigningen i aktiekursen trækker MACD, Momentum og RSI op på ugebasis og de tre modeller har alle etableret en bundformation. Det lange glidende gennemsnit har på ugebasis bestået sin prøve som støttelinie.

GN Store Nord-aktien har haft det svært i år med et afkast på 5 pct. og siden april har aktien bevæget sig vandret i niveauet 140-150. Der er divergens mellem indikationsmodellerne Momentum og RSI på ugebasis, idet førstnævnte er faldende og sidste model er stigende.

Markedsdeltagerne har været meget uenige om vækstmulighederne for selskabet og deres produkter, hvilket har påvirket kursudviklingen. Pause i GN Store Nord aktiekurs skal ses i lyset af en positiv stigning, der startede december 2011 i kurs 45, og det toppede i niveauet juni 2014 i kurs 155-160.

Nærmeste modstandsniveau er ved 150 og herefter igen 160. Brydes disse modstandsniveauer, er der et interessant potentiale i aktien op imod 190.

 

C20

C20

C20 holder sig over kurs 1000 og nærmeste støtteniveau er ved 1000. Bollingerkanalen har nu været i køb i 4 uger efter 4 uger i salg. Der er en positiv tendens i aktiekursen, der trækker op i Momentum på ugebasis, og modellen har nu været det siden slutningen af juni. Der er ligeledes en positiv tendens i RSI, og nu er modellen over 60. MACD er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra, hvilket bekræfter den positive tendens i indekset.

Holder den positive tendens, er næste modstandsniveau ved 1100.

DK Portefølje
Flere aktier ser interessante ud i øjeblikket bl. a. Lundbeck, NKT Holding samt

Selskab Købsdato Købskurs Aktuel kurs Målkurs Stop-loss Kurs-udvikling Indeks-udvikling
Carlsberg 140905 531,00 603,50 650 590 14% 36%
Chr. Hansen 131011 193,00 366,40 390 365 90% 77%
D/S Norden 150523 163,50 178,50 200 175 9% 4%
Jyske Bank 150417 316,10 361,90 355 320 14% 2%
Novo Nordisk 140131 216,50 391,00 415 385 81% 56%
Pandora ( ½ position) 130227 148,35 785,50 770 690 429% 85%
TopDanmark 150612 181,60 191,80 195 179 6% 3%
Vestas 141110 224,00 376,50 399 365 68% 35%
Solgt
Royal Unibrew 141205 214,00 229,20 260 237 7% 24%
Coloplast 120111 169,50 462,00 575 510 173% 137%
Alm. Brand 140902 31,20 43,40 51 45 39% 33%

 

Nordisk Portefølje
Køber Bactiguard og Swedish Match. Hæver Målkursen og stop-loss på Elekta og sætter Husqvarna på salgslisten.

Bactiguard 150807 10,90 10,90 12 10 0% 0%
ConCordia 150529 17,80 21,40 25 18 20% 2%
Cloetta 120111 16,00 27,00 28 25 69% 149%
Elekta 150612 55,60 63,30 75 58 14% 3%
Husqvarna B 141107 54,00 62,05 74,5 63 15% 33%
ICA-Gruppen 150417 303,70 315,00 340,0 295 4% 1%
Rockwool B 150205 759,00 1004 1100 945 32% 27%
Swedish Match 150807 267,50 267,5 1100 945 0% 27%
Swedol 150213 15,80 19,1 25 17 21% 25%
Wihlborg 150710 152,50 154 165 143 1% 2%
Solgt
SSAB A 150508 50,20 41,35 58 46 -18% 6%
Oriflame 150123 121,00 129,3 145 132 7% 23%
Bulten 141107 68,80 86,75 107 91 26% 31%

 

Renteforhøjelse i september   

Markedet efterspørger en renteforhøjelse. Den urealistiske lave rente er ved at blive en hæmsko for markedet.  Antallet af nytilmeldt ledige faldt lidt tilbage i forhold til sidste uge og ramte niveauet 270.000.

Den kommende uge byder på følgende regnskaber: Alibaba, Cisco, Kraft Heinz, Macy, Sysco samt Nordstrom Inc.

Der er igen gang i bilindustrien i USA og et af de selskaber, der oplever en positiv Advance Auto Parts. Aktien har været i en stigende tendens modsat udviklingen i indekset. Det øgede fokus på salg til privat.

Dow Jones

Dow Jones

Dow Jones holder sig over 17.500, men salgssignalet i Bollingerkanalen og ”Death Cross” i de glidende gennemsnit indikerer, at man skal passe på det udviklingen i det gamle indeks. Der har været en sivende tendens i både Momentum og RSI på ugebasis. Momentum toppede ved årsskiftet og har holdt fast i den faldende tendens siden. Nærmeste modstandsniveau er ved 18.200, som blev testet i maj.

S&P 500

S&P 500

S&P  500 træder vande i niveauet 2100. De glidende gennemsnit ligger side om side, hvilket er meget sjældent. Bollingerkanalen er i salg og har været det i 3 uger. RSI er ved at etablere en bundformation på ugebasis. Nærmeste støtteniveau er ved 2080 og herefter i niveauet 2000. Der er modstand i niveauet 2120 og herefter i niveauet 2150.

Nasdaq Comp.

Nasdaq Comp.

Nasdaq Composite holder fast i den stigende tendens og der er fortsat købssignal i Bollingerkanalen. Det lange glidende gennemsnit har støtteniveau 5050. Nærmeste støtteniveau er ved 5000, mens nærmeste modstandsniveau er ved 5200. Momentum har en svagt sivende tendens og den foregående bund ligger højere end den foregående.
Strategi: Man bør afvente udviklingen i markedet.

Nikkei  fortsætter den vandrette formation

Det japanske marked har det svært, da væksten er noget langsommere i Vesten og aftagende i Kina. Inflationen er svag, hvilket betyder, at den japanske forbruger holder igen med sine køb. Den vandrette formation i indekset har fået de tre indikationsmodeller til at etablere en faldende tendens på ugebasis. Men i den seneste uges tid er der etableret en bundformation i Momentum.

Nikkei - Japan

Nikkei – Japan

Den samme tendens ses i Momentum på månedsniveauet. Der er fortsat købssignal i Bollingerkanalen på ugebasis.
Strategi: Hold på det japanske indeks.

Stockholm S30

Stockholm S30

OMX S30 etablerer et salgssignal i maj måned og indekset har været i en sivende tendens siden. Den sivende tendens fandt støtte i niveauet 1520 og siden har indekset rettet sig og handles nu i niveauet 1620, men det har ikke fået signalmodellerne Bollinger og Parabolic til at gå i  køb. Kursen skal igennem 1640, før der sker en ændring. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra af den stigende tendens i indekset, mens det lange ligger som en modstandslinie i niveauet 1640. Dagens svenske nøgletal viser, at skatteindtægterne stiger og er tæt på plus i juli.
Strategi: Hold på svenske aktier.

Swedish Match

Swedish Match

To aktier som ser interessante er Swedish Match og Bactiguard.  Bactiguard har tidligere været i porteføljen, hvor den gav et negativt afkast. Bactiguard holder fast i støtteniveauet omkring niveauet 10-11. Den vandrette formation har trukket op i MACD, Momentum og RSI på ugebasis. Bryder kursen igennem 12, så etableres der et købssignal i Bollingerkanalen på ugebasis. Anbefaler at man tager et frimærke i aktien (en halv position). Selskabet er regnskabsaktuelt på torsdag.

Swedish Match tester modstandsniveauet 270, hvilket er 3. gang i år. Der er en positiv tendens i Momentum. MACD og RSI på ugebasis. De glidende gennemsnit er tæt på et nyt ”Golden Cross”. Momentum stiger på månedsbasis. Giver aktien en købsanbefaling på niveauet og tager aktien med i porteføljen.

Frankfurt, DAX 30

Frankfurt, DAX 30

Frankfurt, Dax 30 har bevæget sig vandret i niveauet 11.400- 11.600 de sidste to uger. Signalmodellerne er fortsat i salg, som man så det i det svenske indeks. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller: MACD, Momentum og RSI, der alle har en stigende tendens på ugebasis.

Det korte glidende er brudt nedefra af den stigende tendens, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 11,600 som en modstandslinie. Bollingerkanalen går i køb ved brud af niveauet 11.650.
Strategi: Hold på tyske aktier.

 

Flot comeback til Coloplast

Coloplast har rettet sig i løbet af juli fra kurs til 430 til 490, hvilket var med til at trække indekset op i sommerferien.

Selskabet meddelte i midten af juni, at man måtte nedjustere forventningerne grundet problemer med det nye britiske receptsystem. Endvidere har man foretaget hensættelser, da det amerikanske Justitsministerium undersøger Coloplast i USA. Der er ligeledes hensat til tab på Sydeuropæiske debitorer, og samtidig er der foretaget nedskrivning på lageret efter købet af Devon Medical.

Det er nogle af de ting markedsdeltagerne vil fokusere på i det kommende regnskab.

Hud- og sårplejeforretningen har været det svageste forretningsområde i mange år, men i de seneste regnskaber har forretningen vist en bedring. Det er vigtigt, at forretningen kan opretholde den positive tendens.

Det betyder, at selskabets mindste forretningsområde nu er Urologi, og spørgsmålet er, om divisionen er lidt for lille med en omsætning 327 mio. kr. mod Stormi på 1,3 mia. kr., Kontinens 1,1 mia. kr. og Hud –og sårpleje på 438 mio. kr.

Coloplast

Coloplast

Teknisk holder Bollingerkanalen fast i sit salgssignal fra juni på ugebasis, mens der på dagsniveauet er etableret et købssignal i begyndelsen af juli.

Kursstigningen har trukket op i Momentum, MACD og RSI på ugebasis. RSI er nu kommet ud af det overkøbte niveau og over i neutral zone. MACD har etableret en bundformation og signalkurven er brudt igennem gennemsnittet.

Momentum på månedsniveauet blev ligeledes trukket op grundet den positive tendens, imens hastigheden er aftagende. Giver aktien en hold-anbefaling på niveauet. Køb ved brud af niveauet 500.

 

Holder den stigende tendens i Solar?

Solar-aktien har givet et afkast på 31,4 pct. Aktien hurtigst i begyndelse af året og i maj. Siden har aktien mistet hastigheden og har bevæget sig vandret i niveauet 360-390. Den vandrette tendens har trukket ned i MACD, Momentum og RSI på ugebasis, men den seneste uge har alle modellerne etableret en bund grundet stigningen onsdag.

Solar på ugebasis.

Solar på ugebasis.

Den lange trendkanal er fortsat stigende og med støtte i niveauet 360 (den nedre linie 1) og i niveauet 375 (for linie 2). Nærmeste modstandsniveau er ved 390, der var en top i maj i år. Næste modstandsniveau er ved 420, der var en top i april.

På dagsniveauet er der blevet etableret et købsignal i Bollingerkanalen og der blev etableret et ”Golden Cross” for 15 dages siden.

Det seneste kvartalsregnskab fra 7/5 viste fremgang i både top og bund, hvilket indikerer, at selskabet arbejder sig ud af de svære forhold. EBIT-margin steg fra 1,5 pct. til 2,3 pct.

Man skal holde øje med selskabets offshore salg, der helt sikkert er blevet ramt af faldet i olieprisen. Men generelt forventes en positiv udvikling i selskabets industriforretning. På installationsområdet er byggeriet fortsat svagt, men dog i bedring og specielt i Sverige, mens lande som Holland, Belgien og Østrig har noget mindre vækst.

Fundamental-modellen indikerer en fair pris pr. aktie på 396 kr. med de nuværende forventninger. Men hæves forventningerne, så rykker prisen op imod 420-460. Afvent regnskabet.

 

Det går godt i Sydeuropa

Portugals arbejdsløshed faldt fra 13,7 pct. til 11,9 pct. i 2. kvartal og ungdomsarbejdsløsheden faldt fra 34,4 pct. til 29,8 pct. Den samme tendens ses i Spanien, hvilket giver håb.

EUR/USD handles i niveauet 1,1 og siden marts har kursen været i en stigende tendens. Men ser man på kursudviklingen fra maj, så har tendensen været faldende. Støtteniveauet 1,08 er testet to gange og bestået. Brydes niveauet 1,08, er næste støtteniveau 1,05.

NOK/DKK er ned i området 0,82-0,83 og det har nu stået på siden juli. Presset på olieprisen presser også den norske krone.

SEK/DKK er faldet yderligere i sommerperioden og har ramt et historisk lavt niveau på 0,78. Man skal tilbage til årsskiftet 2014/15 for at finde den svenske krone i det niveau. Nærmeste støtteniveau er ved 0,77.

Guldprisen har fundet støtte i niveauet 1080 – 1100. Trods stabilisering i kursudviklingen så peger Momentum fortsat ned af på både uge- og månedsbasis. Guldet ser uinteressant ud.

Metalmarkedet har taget endnu et dyk og det er stort set alle metaller: kobber, zink og aluminium. Omvendt har fødevare produkterne som hvede, majs og havre fundet en bund mens ris fortsætter den stigende tendens. Høsten ser ud til at blive god i Danmark, hvilket er positivt for de trængte landmænd, hvis afregningspriserne kan stige lidt.

Nordsø olien

Nordsø olien

Brent Spot har fortsat den faldende tendens, hvilket blandt andet skyldes en fortsat overkapacitet på markedet. Nærmeste støtteniveau er ved kurs 49, som var en bund i januar 2015. En varm vinter vil presse prisen yderligere ned med mindre OPEC skruer ned for produktionen.

 

Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.

Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Trends for Trends på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Trends har modtaget fra kilder, som Trends finder pålidelige, men Trends garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Trends indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Trends hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Trends' kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

, ,

Kommentarer er lukket.