Kører markedet ud over kanten?

Print Friendly, PDF & Email

Aktiemarkederne i Europa fortsætter den stigende tendens, hvilket skyldes den stigende tendens i dollaren, der styrker afsætningen af europæiske varer.

Den stigende dollar kan hjælpe dele af landbruget, og det bliver derfor igen interessant at se på de mindre banker, der er eksponeret imod det erhverv samt de virksomheder, der er afhængige af væksten i landbruget.

G4S viser, at det går den rigtige vej for selskabet. Der er vækst på de fleste oversøiske markeder. Stærkest er det gået i Afrika, Nordamerika og Sydamerika, mens de europæiske samt det engelske og irske marked har oplevet en negativ udvikling. Teknisk har G4S-aktien fortsat den stigende tendens og handles nu i niveauet 30,5 og nærmeste modstandsniveau er ved 33-34.

Royal Unibrew vil foretage et aktiesplit i forholdet 1 til 5. Aktien har klaret sig godt siden bunden i august 2011, hvor aktien blev handlet i niveauet 260-280. I dag er aktien i kurs 1215. Det lange glidende gennemsnit har støtte i niveauet 1060. Anbefaler at man holder fast i aktien og udnytter aktiesplittet.

Vestas modtager en ordre fra Brasilien på 180 MW. Det er anden ordre fra Brasilien på kort tid, hvilket viser, at der er vækst i det sydamerikanske marked for grøn energi. Teknisk holder aktien fast i den stigende tendens, der blev etableret oktober efter en bundformation i samme måned. Signalmodellen Bollinger etablerede købssignal på ugebasis ved årsskiftet.  Nærmeste modstandsniveau er 300. Nærmeste modstandsniveau er ved 325.

Nyt løftet kursmål på Chr. Hansen-aktien har givet et afkast på 12,1 pct. siden årsskiftet. Aktien er brudt ud af den stigende trendskanals øvre linie, hvilket bekræfter, at aktien er inde i en acceleretionsfase. Nærmeste støtteniveau er omkring 270-280.

Holder udviklingen i ØK, kan ”gappet” i niveauet 80-88 blive lukket i løbet af de kommende par uger. ØK-aktien er steget kraftigt de sidste 3 uger fra kurs 55 til 78. I øjeblikket testes modstandsniveauet 80, der i en længere periode ved årsskiftet var et vigtigt støtteniveau.

Regnskaber i den kommende uge. Mandag er det H+H og NTR Holding. Tirsdag er det Columbus og SmallCap Danmark. Onsdag er det Bioporto, Greentech Energy samt Nordic Shipholding. Torsdag er der kvartalsregnskab fra Harboes Bryggeri. Fredag er det Scandinavian Brake Systems og Sanistål.

H+H har etableret et ”Golden Cross” på ugebasis og signalmodellen Bollinger har etableret et købssignal for 3 uger siden. Den positive tendens i aktien har trukket op i Momentum på både uge- og månedsniveauet. RSI har ramt niveauet 90. Den faldende tendens bliver for alvor brudt, når kursen bryder igennem 45,5. Den spekulative investor hopper på aktien før regnskabet.

Harboes Bryggeri konsoliderede sig i niveauet 82-84 i november/december. I dag handles aktien i niveauet 90-92. Der er etableret købssignal i Parabolic-modellen i midten af januar. Nærmeste modstandsniveau er 95, og så er det i niveauet 98,5. Momentum på månedsniveauet har etableret en stigende tendens, hvilket bekræfter den positive tendens i aktien.

Copenhagen 20

Copenhagen 20

C20-indekset fortsætter den stigende tendens og er kommet et godt stykke fra den øvre trendlinie, som kursudviklingen brød i slutningen af februar. RSI har ramt 90, hvilket indikerer, at markedet har brug for en pause. Hastigheden i Momentum på ugebasis er også aftagende, hvilket bekræfter opbremsningen i kursudviklingen. Nærmeste støtteniveau er ved kurs 800, der var en kortvarig holdeplads i den stigende trend i begyndelsen af februar. Den øvre trendlinie har støtte ved niveauet 845, så et brud af det og trenden er ændret.

DK Portefølje
Holder fast i de nuværende aktier i porteføljen.

Selskab Købsdato Købskurs Aktuel kurs Målkurs Stop-loss Kurs-udvikling Indeks-udvikling
Alm. Brand 140902 31,20 42,60 43 37 37% 22%
Carlsberg 140905 531,00 578,00 595 565 9% 21%
Chr. Hansen 131011 193,00 307,50 320 282 59% 59%
Coloplast 120111 169,50 522,00 575 510 208% 123%
GN Store Nord 140724 145,20 152,50 165 147 5% 21%
Novo Nordisk 140131 216,50 331,00 345 305 53% 40%
Pandora ( ½ position) 130227 148,35 617,50 620 569 316% 65%
Royal Unibrew 141205 1.070,00 1.228,00 1300 1185 15% 16%
Vestas 141110 224,00 284,00 305 266 27% 21%
Solgt
H. Lundbeck 140924 129,80 123,00 145 125 -5% 4%
Vestas 130508 60,16 203,00 320 289 237% 29%

Nordisk Portefølje

Bufab Holding holder sig under stop-loss og aktien sælges derfor fra. Afventer udviklingen i Oriflame.

Selskab Købsdato Købskurs Aktuel kurs Målkurs Stop-loss Kurs-udvikling Indeks-udvikling
Auriga 140307 196,00 308,5 325 305 57% 25%
Bulten 141107 68,80 89,00 94 83 29% 19%
Cloetta 120111 16,00 24,5 28 24 53% 123%
Haldex 140815 91,00 133,25 144 125 46% 27%
Husqvarna B 141107 54,00 63,35 74,5 63 17% 19%
Meda 140926 102,00 137,10 142 126 34% 17%
Oriflame 150123 121,00 112,5 145 127 -7% 12%
Rockwool B 150205 759,00 770 820 721 1% 14%
Swedol 150213 15,80 15,4 21 15 -3% 12%
Solgt
Bufab Holding 141121 58,50 50,00 66 52 -15% 19%
Grieg Seafood 140926 26,90 28,0 35 29 4% 6%

 

Sidelæns bevægelse i USA

Torsdagen nøgletal viste et fald i antallet af nytilmeldt ledige, mens detailsalget også viser faldet i februar.  Faldet i detailsalget kan skyldes det kolde vintervejr.

Den kommende uge byder på regnskab fra Oracle, Nike, FedEx, General Mills samt Tiffany.

Intel nedjusterede forventningerne til salget i 2015, da efterspørgslen efter computere er faldende Nedjusteringen sendte aktien ned med 4 pct. og støtteniveauet testes i øjeblikket.

Dow Jones

Dow Jones

Dow Jones har genoptaget testen af modstandsniveauet 18.000 efter en test af det lange glidende i niveauet 17.600. Nærmeste modstandsniveau er ved 18.200 og herefter i niveauet 18.500. Der er en positiv tendens, der har fået Momentum til at etablere en bundformation på ugebasis, og det samme har RSI. RSI har etableret en bund i niveauet 45-50.

S&P 500

S&P 500

S&P 500 har igen retning mod 2100 og næste modstandsniveau er ved 2300. Signalmodellen Bollinger holder fast i sit købssignal og den kursudvikling er fortsat i en stigende trendkanal. MACD-modellen har etableret en bundformation og er på vej op. Det lange glidende gennemsnit ligger ved niveauet 2050 og udgør en vigtig støttelinie. Momentum på månedsniveauet er fortsat stigende, hvilket bekræfter, at det amerikanske marked fortsat er interessant.

Nasdaq Comp.

Nasdaq Comp.

Nasdaq Composite er blevet afvist i niveauet 5000 og er faldet tilbage til niveauet 4900. Indekset er fortsat i en stigende trendkanal. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 4700 som en støttelinie. Der er en faldende tendens i Momentum på ugebasis, mens RSI har etableret bundformation på ugebasis. Indeksets opadgående tendens er fortsat intakt og den positive tendens bliver først brudt ved brud af niveauet 4600.
Strategi: Fastholder – hold-anbefalingen.

Nikkei over 19.000

Det japanske marked har genetableret en stigende tendens siden begyndelsen af februar, hvor indekset var i niveauet 18.000. Den positive tendens har trukket op MACD og Momentum på ugebasis. RSI har ramt niveauet 80 på ugebasis. Momentum på månedsniveauet har etableret topformation, men er endnu ikke brudt igennem det glidende gennemsnit på månedsniveauet. Det lange glidende gennemsnit ligger ved niveauet 17,200 på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 20.500, som var en top i 2000.
Strategi: Ændre anbefaling til køb.

OMX S30 er fortsat i en stigende tendens og nærmeste modstandsniveau er ved 1700. Faldet fra begyndelsen af marts og frem til denne uge betyder, at Bollingerkanalen er gået i salg på ugebasis. De glidende gennemsnit er blevet brudt, og der etableret et ”Death Cross” på dagsniveauet.

På ugebasis har MACD og Momentum etableret en topformation, hvilket indikerer, at det svenske marked er presset på den korte bane. Signalmodellerne er i køb på ugebasis og de går først i salg ved brud af niveauet 1450.

Stockholm S30.

Stockholm S30.

Momentum på månedsniveauet har etableret en topformation, hvilket bekræfter, at hastigheden er aftagende. Trods topformation i Momentum kan det svenske marked fortsætte den positive tendens nogle måneder endnu.
Strategi: Fastholder køb på svenske aktier.

SAAB kan være et af de selskaber, der får en positiv effekt af den øgede spænding mellem øst og vest. Flere har været interesserede i deres flyvere i den seneste tid og SAAB har deltaget i en række udbudsrunder, hvor man blandt andet vandt den til Brasilien. Derudover har flere lande købt forskellige våbensystemer fra SAAB, blandt andet Carl-Gustav systemet. Den seneste tid har der været efterspørgsel på radersystem og tirsdag kom der endnu en ordre fra en svensk lufthavn.

SAAB  på ugebasis.

SAAB på ugebasis.

Teknisk er kommet over 220 for første gang. Sidst aktien var i det niveau var i 2007, hvor kursen var i 210. Siden december 2013 har aktien været i en stigende trend og været det siden midten af december 2013. Der er en positiv tendens i MACD, Momentum og RSI på ugebasis. MACD signalkurven er brudt igennem gennemsnittet nedefra og har etableret et ”Golden Cross”.

RSI er oppe i 75. Momentum på månedsniveauet har etableret en bundformation og er begyndt at stige og er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra.

Signalmodellen Bollinger har været i køb siden midten af februar, mens Parabolic har været i køb siden slutningen af oktober. Det lange glidende gennemsnit har støtte i niveauet 200, mens det næste støtteniveau er ved 215.

På dagsniveauet er der etableret et købssignal på dagsniveauet i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit etablerer igen købssignal. Anbefaler køb på niveauet.  

Dax´en.

Dax´en.

Frankfurt Dax 30 var en tur over 11.800, hvilket har sendt RSI over 95, så der er lagt op til en korrektion i det tyske indeks efter 9 uger med højere lukninger. Man skal tilbage til 2013 for at finde samme situation i det tyske indeks, og det var i perioden september til december. Momentum på ugebasis har etableret en topformation, mens modellen på månedsbasis fortsætter den stigende tendens på langt sigt.
Strategi: Hold på tyske aktier.

 

Brdr. Hartmann satser på vækst

Hartmann satser på vækst frem til 2017. Regnskabet viste en omsætning på 1,615 mia. kr. mod 1,579 mia. kr. Overskuddet blev på 119 mio. kr. mod 86 mio. kr. året før. Overskudsgraden sluttede på 10,1 pct. mod 9,4 pct. året før.

Hartmann har oplevet en positiv udvikling i salget i Europa og USA. Specielt i USA har selskabet oplevet en stor vækst og taget markedsandel. De tilkøbte forretninger i Argentina og Brasilien, og selskabet vil i de kommende år blive et helt andet.

I Europa vil man fortsat have fokus på udnyttelsen af den eksisterende kapacitet. Man vil derfor optimere den nuværende produktion.

I Nord- og Sydamerika vil der være fokus på væksten i salget. I forbindelse med købet i Sydamerika øger man markedssortimentet med frugtemballage i støbepap.

For 2015 forventer selskabet en omsætning på 2,0-2,1 mia. kr. og en overskudsgrad på 10-11,5 pct., mens man i 2017 forventer en omsætning på 2,2-2,4 mia. kr. og en overskudsgrad på mellem 12-14 pct.

Brdr. Hartmann

Brdr. Hartmann

Teknisk tog aktien et stort hop op og handles nu i niveauet 220-225. Stigningen i aktien har sendt RSI op over 90. Der er ligeledes en positiv tendens i MACD og Momentum på ugebasis. Der har været købssignal i Bollingerkanalen og Parabolic siden december, hvor kursen var i niveauet 175- 180. Med stigningen i denne måned har sendt aktien i all time high. Det lange glidende gennemsnit er i niveauet 180, mens det næste støtteniveau er ved 195. Afvent udvikling. 

 

Columbus tester modstandsniveauet

Columbus kommer med regnskab i næste uge, og aktien har fulgt den positive tendens på markedet. Det seneste kvartalsregnskab viste et fald i omsætningen på 9 mio. kr. og sluttede på 627 mio. kr, EBIT sluttede på 25,8 mio. kr. mod 21,0 mio. kr.

Columbus har i februar måned købt den amerikanske konsulentvirksomhed InterDyn BMI. Med købet af den amerikanske virksomhed får Columbus 23 kontorer over hele USA.

Columbus

Columbus

Teknisk har den seneste uges stigninger trukket op i MACD, Momentum og RSI på ugebasis. RSI har rundet 88 og er tæt på at ramme 90, som blev testet i maj. Signalmodellerne Bollinger og Parabolic har været i køb siden slutningen af januar. De glidende gennemsnit 8 og 24 har på ugebasis etableret et ”Golden Cross” i slutningen af januar.

Den positive tendens trækker ligeledes op i Momentum på månedsniveauet, og stigningen betyder, at gennemsnittet er blevet brudt nedefra af den stigende tendens i Momentum. Nærmeste modstandsniveau efter kurs 6 er ved 6,5-7,0, som var en bund tilbage i juni/juli 2007.  Anbefaler køb på niveauet.

 

Guldet falder

NOK/DKK holder fast i niveauet omkring 86-87 og er steget godt 4,8 pct. siden årsskiftet. Etablering af ”Golden Cross” på ugebasis mangler fortsat for valutakrydset og et tilbagefald i olieprisen kan svække den norske krone.

Norske kroner.

Norske kroner.

SEK/DKK holder fast i niveauet omkring 81. Der er etableret købssignal i den svenske krone på ugebasis og stigningen betyder, at den faldende tendens er brudt. Den svenske krone har igen fået Momentum på både uge- og månedsniveauet.

Svenske kroner.

Svenske kroner.

Guldprisen er faldet yderligere tilbage og handles nu i niveauet 1160, hvilket fortsat er højere end bund i oktober, som var under 1150. Tilbagefaldet i guldet har fået Bollingerkanalen til at gå i salg. Investorerne fravælger guldet som investering, da man søger risiko og nervøsitet er lav i øjeblikket. Sølvprisen er gået samme vej og handles nu i niveauet 13,55-15,68.

Brent Spot er faldet under 60 dollar og har startede en faldende tendens. Nærmeste støtteniveau er omkring 55, hvor der kortvarigt var støtte i begyndelsen af februar. Der er fortsat salgssignal i olien, så det er for tidligt at eksponere sig imod den branche. Nærmeste modstandsniveau er ved kurs 61-63.

Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.

Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Trends for Trends på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Trends har modtaget fra kilder, som Trends finder pålidelige, men Trends garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Trends indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Trends hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Trends' kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

, ,

Kommentarer er lukket.