Hvorfor er markedet gået i stå?

Nordkorea, billige dollar eller hvad er undskyldningen i denne uge for at markedet siver? Det tyske valg ser på papiret ud til at være klart.

Parken Sport & Entertainment fastholder forventningerne til en omsætning på ca. 1.235 mio. kr. til 1.255 mio. kr. og et resultat før skat på 40 til 55 mio. kr. Teknisk holder aktien fast i den stigende tendens, og det er på trods af tilbagefaldet i sidste uge, da FCK tabte til FK Qarabag og dermed missede Champions League. De tre indikationsmodeller har alle etableret en bundformation og signalmodellerne er i køb. Det lange glidende på ugebasis ligger i niveauet 88-90 og er blevet brudt i denne uge, hvilket indikerer, at man skal afvente udviklingen.

Ny mulighed i G4S? Aktien har taget et dyk på 4 kr. og handles nu i niveauet 23,5, som tilbage i tiden har været støtteniveau. Faldet i aktien har fået signalmodellerne til at gå i salg, og der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Bryder kursen igennem 24, så ser aktien interessant og svag ud.

De danske og norske piloter i SAS har varslet strejke, hvilket ikke er gode nyheder for selskabet. SAS-aktien har været i en stigende tendens fra april til midten af juli, men har siden tabt pusten og været i en faldende tendens, og nu handles aktien i niveauet omkring 14 mod 16 i midten af juli. De tre indikationsmodeller har etableret topformationer grundet tilbagefaldet i kursen. Den stigende tendens i de tre indikationsmodeller er dog ikke brudt. Støtteniveauet omkring 14 skulle gerne holde. Bliver strejken afblæst, så er der en opsamlingsmulighed.

Barclays har i denne uge indledt dækningen af NKT Holding med undervægt og kursmål 370 mod niveauet 495-510, som aktien blev handlet i inden analysen.  Faldet under 500 betyder, at aktiekursen nu tester støtteniveauet 480-490. NKT Holding ser ikke interessant ud på nuværende niveau.

Per Aarsleff opjusterede forventningerne, og det fik aktien til at stige op til niveauet 170-175. Stigningen har trukket Bollingerkanalen i køb. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra og holder tendensen, så er der et ”Golden Cross” i løbet af 1-2 uger. Anbefaler derfor køb på niveauet. Nærmeste modstandsniveau er ved 180-185 og herefter i niveauet 200-205. Der er en positiv tendens i Momentum både på uge- og månedsniveauet, hvilket understøtter den positive udvikling.

Dong Energy-aktien tabte pusten torsdag, da Goldman Sachs satte 1,78 pct. til salg af Dongs samlede aktiekapital. Aktien har været i en stigende tendens siden midten af marts, hvor aktien var i kursniveauet 250-260.  I slutningen af marts etablerede Bollingerkanalen et købssignal og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” på ugebasis.

Den danske regnskabssæson er slut for denne gang, og vi skal frem til den 12/9, før der igen dukker et dansk regnskab op og denne gang er det fra Flügger.

Bliver modstand brudt?

C20-indekset har bevæget sig vandret i niveauet 980-1020 de sidste 3 måneder, men torsdagens handel sendte kursen op over 1020. Det er de indekstunge aktier Novo Nordisk, Pandora, Carlsberg og Genmab, som trak op. Stigningen i indekset betyder, at der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Det nærmeste modstandsniveau er ved 1090 og herefter i niveauet 1140, mens nærmeste støtteniveau er ved 980 og herefter i niveauet 970. Signalmodellerne er i køb og de går først i salg ved brud af niveauet 960 og 980.

 

DK Portefølje
Sælger TK Development og SimCorp.  Køb Novo Nordisk til Porteføljen.

 

Nordisk portefølje
Sælger Ericsson på mandag. 

 

Stærke nøgletal fra USA

Torsdagens amerikanske nøgletal var noget blandede. Chicago PMI landede som ventet, mens Personlig indkomst steg mere end ventet og antallet af nytilmeldt ledige lande var som forventet.

Den kommende uge byder på regnskaber fra Hewlett Packard Enterprise, The Kroger, Dell Tech, Mobileye, Donaldson samt National Beverages.

Oversvømmelserne i Texas er med til at sende olie-, benzin- og gaspriserne op, hvilket trækker op i kursen for de olieselskaber.

Dow Jones holder fast i en positiv tendens.

Dow Jones Industrial Averages holder fast i den stigende tendens, som har stået på siden valget. Bollingerkanalen er i køb og har været det siden november. Bollingerkanalens nedre støttelinie er i niveauet 21.500 og bryder kursen igennem her, så bliver der etableret et salgssignal i modellen.

Det glidende gennemsnit ligger i niveauet 21.250. Holder indekset den positive Momentum, så er næste modstandsniveau ved 23.000. RSI har ramt niveauet 75 og er oppe i det bullish-niveau.

Hvad skal S&P 500

S&P 500 har etableret en mindre topformation i midten af august i niveauet 2490, og siden er markedet faldet tilbage til niveauet 2457, men kursen har ikke været under den seneste bund, som var i begyndelsen af juli i niveauet 2407,70. Bollingerkanalen er fortsat i køb, men med den mere konsoliderende adfærd i S&P 500 så er kursudviklingen tæt på den nedre kanallinie i niveauet 2430.

Der er ligeledes en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Nærmeste støtteniveau er ved 2400-2420, mens nærmeste modstandsniveau er ved 2480 og herefter i niveauet 2500.

Nasdaq: Er det tid til pause?

Nasdaq Composite etablerede ligeledes en topformation i slutningen af juli, men heller ikke indekset her er brudt under den tidligere bundformation fra juli i niveauet 6081.

Signalmodellerne holder deres købssignal og kursen skal under 6100, før der bliver en signalændring og det lange glidende gennemsnit er i niveauet 6150-6170 som en støttelinie. Momentum på månedsniveauet har etableret en top, der ligger lavere end den foregående – et første advarselssignal? Det vil vi se i løbet af de næste par måneder.
Strategi: Hold på amerikanske aktier.

 

Ny optrend?

Det japanske marked har etableret en bundformation ved niveauet 19.400 og handles nu i niveauet 19.600-19.700. Stigningen i indekset har fået RSI og Momentum til at etablere en bundformation, mens MACD endnu ikke har reageret. Signalmodellerne gik i salg for 3-4 uger siden og kursen skal over 20.200, før der bliver etableret et købssignal.

Det japanske marked.

Momentum på månedsniveauet har etableret en bund, hvilket bekræfter en begyndende trendvending.
Strategi: Hold på japanske aktier.

Ny bund i det svensk marked.

OMX Stockholm 30 har fundet en bund i niveauet 1520-1540. Bundformation har fået indikationsmodellerne til at stige. Det korte glidende gennemsnit ligger i niveauet 1570 og det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 1600 som et modstandsniveau. Signalmodellerne er fortsat i salg og kursen skal igennem 1620, før signalet skifter til køb. Der er etableret en bundformation i de tre indikationsmodeller på ugebasis. På dagsniveauet er der etableret et købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra.
Strategi: Hold på de svenske aktier.

På kandidatbænken.

Nobina er fredag blevet opjusteret af Carnegie til køb, hvilket har sendt aktien op. Nobina har været i en faldende tendens siden begyndelsen af juni, hvor aktien blev handlet i niveauet 55-56 og nu handles i 41-43. Fredagens stigning har efterladt aktien med et mindre ”gap”, så det anbefales, at man samler op i aktien ved tilbagefald. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger som en modstandslinie i niveauet 46 -47. De tre indikationsmodeller har alle etableret en bundformation og stiger. Nærmeste modstandsniveau er ved 47 og herefter i niveauet 50, mens nærmeste støtteniveau er ved 38. Anbefaler at man tager aktien med på kandidatbænken.

Har vi set bund i Dax?

Frankfurt Dax 30 er ikke brudt ud af den faldende tendens, som nu har stået på siden midten af juni. Signalmodellerne er fortsat i salg på ugebasis og først ved brud af niveauet 1250 går modellerne i køb. Indikationsmodellerne har alle etableret en bundformation, hvilket bekræfter, at indekset igen er ved at genvinde lidt hastighed. Nærmeste modstandsniveau er ved 12.300 og herefter i niveauet 12.700, mens nærmeste støtteniveau er ved 12.000. Momentum er ved at etablere en bundformation.
Strategi: Fortsat hold på tyske aktier.

 

Royal Unibrew: Stabil forretning

Det seneste kvartal viste en positiv udvikling i omsætningen og resultat før skat. Omsætningen gik fra 3.160 mio. kr. til 3.183 mio. kr. Resultat før skat gik fra 462 mio. kr. til 498 mio. kr. EBIT-margin har ramt 15,8 pct. mod 14,8 pct. i samme periode året før.

Royal Unibrew-forretningen er delt op i tre enheder: Vesteuropa, Baltic Sea samt Maltdrikke og Eksport.

I Vesteuropa har Royal Unibrew oplevet en positiv vækst i salget og indtjeningen. Det er blandt andet lancering af specieløl Kissmeyer i Albani-brandet. Endvidere har man investeret i et specielølsbryggeri på Albani i Odense og i Finland har man på Lahti-bryggeriet bygget en enhed til specieløl. Royal Unibrews samarbejde med Heineken og PepsiCo gør koncernen mindre sårbar over for vejret og sæsonmæssige udsving.

Området der dækker Finland og Baltikum har oplevet en positiv vækst i omsætningen og på bundlinien og et bedre produktmix har givet en forøgelse i EBIT-marginen.

I Estland og Litauen har Royal Unibrew været ramt af afgiftsforhøjelser, men den øgede indtjening dækker over samarbejdet med PepsiCo. Endvidere har man lanceret en række specieløl og nye læskedrikke.

Valutakursudviklingen har været med til at påvirke Maltdrikke og eksporten negativt både omsætningsmæssigt og på bundlinien. En styrelse af dollaren og en stabilisering af pundet vil bringe forretningsområdets EBIT-margin op igen.

Royal Unibrew med ny stigning.

Teknisk faldt aktien tilbage i november/december og ramte støtteniveauet ved 250-255. Siden har aktien været i en stigende tendens og nu handles aktie i niveauet 335-340, som er over den tidligere top fra september, som var i niveauet 330. Dermed holder aktien fast i den positive tendens. Signalmodellerne har etableret nye købssignaler på ugebasis i februar og er fortsat i køb. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 315 som en støttelinie.

Den positive tendens i kursen trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Der er ligeledes en positiv tendens i Momentum på ugebasis og nærmeste modstandsniveau er ved 375, mens nærmeste støtteniveau er ved 315. Anbefaler at man afventer udviklingen.

 

Teknisk kommentar til 3 aktier

De 3 aktier er Chr. Hansen, Rockwool og Novo Nordisk

Chr. Hansen holder fast i den stigende tendens, som har stået på siden december, hvor aktien blev handlet i 390-395 mod 520-535 i denne uge. De glidende gennemsnit etablerede i januar et klassisk ”Golden Cross”. Den positive tendens i kursen trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis.

Chr i positiv trend.

Nærmeste støtteniveau er ved 500, som blev testet i slutningen af juli. Næste modstandsniveau er ved 560 og herefter omkring 595. Der er fortsat en positiv tendens i Momentum på månedsniveauet, hvilket bekræfter den positive tendens i aktien. Giver aktien en hold-anbefaling på niveauet.  

Rockwool holder fast i den stigende tendens, der er etableret i aktien efter regnskabet. Signalmodellerne er i køb på ugebasis. Næste modstandsniveau er ved 1650, som var bund tilbage i 2007, mens nærmeste støtteniveau er ved 1500 og herefter i niveauet 1350.

Stærk udvikling i Rockwool.

Den stigende tendens i aktiekursen trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Der er ligeledes en positiv tendens Momentum på månedsniveauet. Anbefaler at man afventer udviklingen og samler op ved tilbagefald.

Novo Nordisk har etableret en positiv tendens og ligger i en stigende trendkanal. Det lange glidende gennemsnit blev testet i august i niveauet 265 og bestod testen. Den positive tendens har trukket op i de 3 indikationsmodeller på ugebasis. Der er divergens mellem signalmodellerne på ugebasis, idet Bollingerkanalen er i salg, mens Parabolic er i køb.

Køb Novo Nordisk

Nærmeste modstandsniveau er ved det nuværende kursniveau 290-300 og brydes det, så er det i niveauet 320-330, at der er modstand som var en bund i februar i 2016. Anbefaler køb på niveauet.  

 

Olieprisen står stille  

Guldet er brudt igennem 1290 og handles nu i niveauet 1310. Den stigende tendens har fået Bollingerkanalen til at gå i køb på ugebasis og Parabolic har været i køb siden begyndelsen af august. Nærmeste modstandsniveau er ved 1350.

Olien på ugebasis.

Brent Spot står stille og det er på trods af orkanen i USA, som har sat en stopper for olieindustrien. Nærmeste modstandsniveau er ved 53, mens nærmeste støtteniveau er ved 50,5. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. De glidende gennemsnit er ved at etablere et ”Golden Cross” på ugebasis, hvilket indikerer, at olien skal yderligere op i den kommende tid .

 

 


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Børsudsigten for Børsudsigten på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Børsudsigten har modtaget fra kilder, som Børsudsigten finder pålidelige, men Børsudsigten garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Børsudsigten indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Børsudsigten hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Børsudsigtens kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Avatar

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.