Hvor er Visionen?

BørsUdsigten: A.P. Møller Strategi! Konsolidering i USD og aktier! Bund i Guld?

 

C20 indekset lukkede, torsdag, med en stigning på 1,1 pct. (10,19 point) i indeks 973,41.

De europæiske aktiemarkeder lukkede fra en stigning på 0,6 pct. til et fald på 0,8 pct. for de tre toneangivne europæiske aktieindeks (DAX30, FTSE100 og CAC40), som BørsUdsigten har valgt at følge.

Wall Street lukkede med fald på mellem 0,0 og 0,3 pct. for vores 3 toneangivne indeks.

De asiatiske aktiemarkeder noteres uensartet til morgen, torsdag.

De toneangivne europæiske aktieindeks, ses åbne rundt nulstregen med plus / minus 0,2 pct.

De amerikanske futures ses åbne uforandret plus / minus 0,1 pct., såfremt Wall Street åbnede dørene nu til morgen.

 

 

Strategi C20

BørsUdsigten’s (sekundære/mellemlange sigt) strategi for C20 er en købsstrategi.

BørsUdsigten har genkøbt vores lange position i 945 niveauet. Stop loss og åbning af en shortposition ved brud af 940 niveauet.

Strategi: Køb.

Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.

BørsUdsigten’s spekulative (tertiære) strategi er køb.

BørsUdsigten har genkøbt vores lange position i 935 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 965 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 940 niveauet.

Strategi: Køb.

BørsUdsigten’s langsigtede strategi er køb. Gevinsthjemtagning ved brud af 940 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit).

Strategi: Køb.

Strategierne bruges til timing, risikostyring, og balancering af risikoen / muligheden i din aktiebeholdning, eller sagt på en anden måde, hvor mange aktier skal jeg ligge med i relation til den aktuelle markedsrisiko/potentiale.

Niveau for indeksvurdering: 973.

 

 

Dagens C20 Udsigt

BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne lidt højere nu til morgen, fredag.

 

Hvor er Visionen?

I dag offentliggøres regnskab fra A.P. Møller – Mærsk.

Der er kommet en nedjustering, og rutenettet skæres til endvidere fyres 6.000 medarbejdere.

Naturligvis håber man at nedgangen i verdenshandelen er af midlertidig karakter – hvilket den sandsynligvis også er. Samtidig har BørsUdsigten tidligere advaret mod den eensidige eksponering mod Kina. Her risikerer man at kineserne pludselig beslutter – ligesom Indien – at kinesiske varer kun må fragtes med kinesiske skibe.

Olieforretningen (olieprisen) kan meget vel ligge på et lavt niveau de kommende år. Saudierne er nødt til at holde prisen nede for at lykke de dyrere produktionssteder (off-shore), og holde Iran’s købekraft nede. Samtidig har de en dyr krig i Yemen, som de holder i gang.

Gamle Arnold Peter ville på nuværende tidspunkt være i gang med at opbygge en bulkforretning for selskabets cash flow. Et selskab med A.P. Møllers økonomiske styrke burde udnytte den cykliske svaghed til at udvikle det fremtidige grundlag, og ikke eensidigt satse på Mærsk Line.

En forretning skal udvikles ikke afvikles – og ledelsen bør kikke frem og finde nye forretningsområder indenfor shipping. For øjeblikket vil man kunne skabe en gigant indenfor Bulk for en meget billig penge og en lille tabsrisiko, da man kan finde mange billige ”kvalitetskibe”, der måske løber rundt nu – men kan sælges til væsentlig højere priser på et senere tidspunkt.

Den nuværende ledelse nåede at komme af med Esvagt på det rigtige tidspunkt – men det var i sidste øjeblik og ikke med rettidig omhu. Endvidere solgte ledelsen for to år siden APM’s 15 VLCCere til Euronav på bunden af markedet – tankskibsmarkedet boomer i dag. Det samme gjorde ledelsen med tørlastflåden i begyndelse af årtusindet.

Et rederi som A.P. Møller skal udnytte markedets svingninger, og ikke kun være en administrativt selskab.

Spørg derfor A.P. Møller, hvilke nye tiltag der skal tages.

Hvor er Visionen?

Hvor er købmandskabet?

Udviklingen i A.P. Møller minder mere og mere om udviklingen i ØK, og minder mere og mere om en “Valuetrap”.

Ser vi på dagschartet for A.P. Møller – Mærsk B er nedtrenden ikke til at tage fejl af siden ultimo marts.

BørsUdsigten undrer sig over at APM skal stige når man fyrer 6.000 medarbejdere. Der er trods alt en grund til at man afskediger, og grunden er ikke at det går godt eller at man er blevet mere effektive.

Fundamentale faktorer indikerer, at man skal være mere sælger en køber i APM (B) indtil nogle af indtjeningsfaktorerne ændres.

Der udløses et købesignal ved brud af den primære trendlinie i 10.800, og der udløses salg ved brud af 9.800 niveauet (åbning af shortposition).

BørsUdsigten har endnu ikke set tegn på en midlertidig bundformation.

De korte momentumindikatorer har trukket op; men vender de på de nuværende niveauer, er der tale om en indikation på yderligere fald.

Signalmodellerne ligger uensartet.

06APMB
A.P. Møller – Mærsk: Dagschart

BørsUdsigten ejer ikke aktier eller har positioner i A.P. Møller – Mærsk.

 

 

Wall Street

Wall Street lukkede lidt lavere i går, torsdag.

Facebook fik ”Thumbs Up” på deres regnskab, og blev belønnet med en stigning på 5 pct. i et ellers let negativt marked.

Det ugentlige tal for førstegangssøgende til arbejdsløshedsunderstøttelse lå på 276K, og ligger i midten af BørsUdsigten’s forventede udfaldsrum, i intervallet mellem 260K og 300K. Det tyder på, at der er stabilitet i jobskabelsen, og at vi vil se fortsat faldende arbejdsløshed.

BørsUdsigten forventer en fortsat faldende arbejdsløshed i oktober måned, nå de officielle tal offentliggøres i dag kl. 14:30.

Dow Jones lukkede onsdag med et fald på 0,0 pct. (4,15 point) i indeks 17.563,43.

S&P500 lukkede med et fald på 0,1 pct. (2,38 point) i 2.099,93.

Nasdaq Composite lukkede med et fald på 0,3 pct. (14,74 point) i 5.127,74.

 

 

S&P500 Teknisk Vurdering

Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.100), er vi igang med den forventede konsolidering (målzone mellem 2.100-30 niveauet), og der skal sætte ”flag på flagstangen” Der skal samles kræfter til den næste bevægelse.

Brud af toplinieniveauet i 2.130-33, vil udløse et meget stærkt købesignal, og aktiemarkedet synes at være ”tømt” for materiale, efter turen ned i 1.870 niveauet.

Tertiært / Spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 2.070 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.100 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 2.063 niveauet (ændret). Niveauet testes NU!

Strategi: Køb.

Sekundært har BørsUdsigten købt i 2.000 niveauet. Der hjemtages gevinst trendfølgende ved brud af 2.100. der åbnes en shortposition ved brud af 2.063 niveauet.

Strategi: Køb.

Primært har BørsUdsigten en købsstrategi. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.063 niveauet.

Strategi: Køb.

De korte momentumindikatorer er på vej ned mod neutrale niveauer, for at samle kræfter til en ny bevægelse.

Signalmodellerne ligger overvejende i køb med et lille salgssignal i MacD. BørsUdsigten vælger at overse signalet, da vi ligger i en konsolidering, hvor signalerne kan skifte meget hurtigt.

Når Wall Street, og USD stiger samtidig, er forudsætningen for ”A Perfect Bull” til stede. Det betyder, at risikoen bliver mindre såfremt enten aktier eller valuta udvikler sig som forventet.

06SPCH
S&P500: Dagschart

 

 

Renten

Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation ligger uforandret i 2,23 pct. Den toårige rente uforandret i 0,82 pct., og den 30 årige rente uforandret i 2,99 pct.

Den tyske 10 årige Bund stiger med 0,01 pct. til 0,61 pct. Den 2 årige bund uforandret i minus 0,32 pct., og den 30 årige stiger med 0,04 pct. til 1,43 pct.

 

 

Valuta

USD noteres kl. 05:51 i 6,857 (6,861) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,088 (1,087) for 1 USD. USD/JPY noteres i 121,8 (121,5). EUR/JPY noteres i 132,5 (132,1). EUR/DKK noteres til morgen i 7,46 (7,46).

 

 

USD/DKK Teknisk

Ser BørsUdsigten på dagschartet for valutakrydset USD/DKK (6,86), ligger vi igen i en lille konsolidering (flag på flagstang). Brud af 6,90 niveauet udløser et stærkt købesignal, og en indikation på at vi skal teste 7,10 niveauet.

Der lægges op til et golden cross i løbet af de næste par uger.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en position i 6,59 niveauet. Der hjemtages gevinst trendfølgende ved brud af 6,85 niveauet, og der åbnes en shortposition ved brud af 6,80 niveauet.

Sekundært har BørsUdsigten købt en lang position i 6,64 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 6,72 niveauet.

De korte momentumindikatorer er vendt og er på vej ned mod neutrale niveauer.

Signalmodellerne ligger i rent køb.

06USDDKK

USD/DKK: Dagschart.

 

 

Guld

Guldprisen noteres til morgen i 1.109 (1.111) USD pr troy ounce (31.1035 g)

Ser BørsUdsigten på chartet ligger vi fortsat i en accelererende nedtrend. Opbremsning ses ved brud af 1.115, der udløser første købesignal. BørsUdsigten finder det sandsynligt, at der kommer en opbremsning i niveauet 1.100 niveauet.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten solgt en position i 1.165 niveauet. der genkøbes ved brud af 1.115 niveauet. (oppefra).

Strategi: Sælg.

Sekundært har BørsUdsigten solgt en position i 1.140 niveauet. Der genkøbes ved brud af 1.145 niveauet.

Strategi: Sælg.

 

 

Olie

Olieprisen noteres lidt lavere til morgen, fredag.

WTI, er senest noteret i 45,47 (46,50) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 48,27 (48,82) USD pr. tønde.

BørsUdsigten har tertiært/spekulativt købt en lang position i 49,00 niveauet. Stop loss lægges ved brud af 48 niveauet (ændret), hvor der også åbnes en reverse (modsatrettet position (short).

Sekundært køb udløses ved brud af 53 niveauet. Åbning af en shortposition ved brud af 47 niveauet.

 

 

Asien

De asiatiske aktiemarkeder noteres uensartet til morgen, fredag.

Undrer du dig over at Kina og Hong Kong trækker i hver sin retning, skyldes det en beslutning om en fremtidig sammenlægning af Hong Kong og Shanghai Børsen – og kursniveauerne skal nivelleres, hvor Hong Kong aktierne har været for høje i relation til Shanghai.

Faldet Hong Kong har intet med udviklingen på Wall Street at gøre, hvilket visse journalister har fået galt i halsen.

Nikkei225 stiger med 0,8 pct. (149 point) i indeks 19.266. Hang Seng falder med 0,6 pct. (138 point) i indeks 22.914. Kina’s CSI300 stiger med 2,4 pct. (87 point) i indeks 3.793. Sydkoreas Kospi falder med 0,4 pct. (8 point) i indeks 2.041. Australien ASX200 stiger med 0,4 pct. (22 point) i 5.215.

Alle noteringer en rigtig god time tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.

 

 

Teknisk Vurdering OMXC20

Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 (973), er oplægget til et ”death cross” blevet afløst af et lille ”golden cross” (24 dages glidende gennemsnit skærer det 50 dages nedefra). Samtidig har det 200 dages glidende gennemsnit afvist et brud.

Chartet brød desuden den stærke modstand i 970 niveauet , og udløste et stærkt købesignal, og indikation om en test af det gamle topniveau i 1.040 niveauet.

Tertiært har BørsUdsigten genkøbt vores lange position i 935 niveauet. Der hjemtages gevinst trendfølgende ved brud af 965 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 940 niveauet.

Strategi: Køb.

Sekundært har BørsUdsigten købt en lang position i 945 niveauet. Stop loss lægges ved brud af 940 niveauet, og hvor der åbnes en reverse (shortposition).

Strategi: Køb.

Primært har BørsUdsigten køb af danske aktier, og der tages gevinst ved brud af 940 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit).

Strategi: Køb.

06C20CH
C20: Dagschart

De korte indikatorer ligger i neutrale niveauer, og indikere egentlig konsolidering. Det betyder, at der ligger en latent kraft i momentumindikatorerne, der kan sende aktierne op!

Signalmodellerne ligger i rent køb.

Analyse & Graf: Vikingen

Allan Thestrup – BørsUdsigten
allan@borsudsigten.dk

Tlf. 2258 0126 bedst mellem 10:00 og 11:00

 

 

Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)

Få Styr på Markedsrisikoen?

BørsUdsigten er et risikostyringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.

Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.

Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.

Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!

Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.

Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.

BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.

Med BørsUdsigten’s strategi undgår man, at købe for sent og sælge for tidligt!

Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.

Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.

BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.

Short (Baisse) bruges for at optimere kursudsvingene i porteføljen. På grund af risikoen ved shortpositioner bruges de mest i den spekulative del af porteføljen.


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Børsudsigten for Børsudsigten på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Børsudsigten har modtaget fra kilder, som Børsudsigten finder pålidelige, men Børsudsigten garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Børsudsigten indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Børsudsigten hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Børsudsigtens kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer en analyse hver morgen, med fokus på markedernes udvikling og signaler.