Hvem vil være Bøddel?

BØRSUDSIGTEN: Afledningsmanøvre! Evne og Vilje til at kunne servicere en gæld! Halen Logrer med Hunden! Hysteri!

C20 indekset lukkede fredag med et fald på 0,4 pct. (3,42 point) i indeks 954,66.

De europæiske aktiemarkeder lukkede fredag med fald på mellem 0,4 pct. og 0,7 pct. for de 3 toneangivne indeks (FTSE100, CAC40, og DAX30).

Wall Street holdt lukket fredag.

De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende lavere til, til morgen, mandag.

De toneangivne europæiske aktieindeks ses åbne med fald på mellem 1,4 pct. og 2,6 pct., når vi lægger morgenens handel med indeksfutures til grund.

Tager vi varsel af de amerikanske futures til morgen, ligger de på nuværende tidspunkt til fald på mellem 0,9 pct. og 1,1 pct., når vi lægger morgenens handler med indeksfutures til grund.

BørsUdsigten vurderer, at man ikke skal gå Panik, men derimod udnytte situationen til KØB!

 

 

Strategi C20

Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten en salgsstrategi.

BørsUdsigten har købt i 950 niveauet, og hjemtager gevinst ved bruddet af 958 niveauet.

Strategi: Sælg.

Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.

Tertiært / spekulativt, har BørsUdsigten åbnet en shortposition (sælg) i 972 niveauet. Der afdækkes (købes) ved brud af 965 niveauet.

Strategi: Sælg.

BørsUdsigten’s langsigtede (primære) strategi er køb for C20. Der tages gevinst ved brud af 843 niveauet.

Strategi: Køb

Niveau for indeksvurdering: 957.

 

 

Dagens C20 Udsigt

BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset vil åbne lavere, nu til morgen, mandag.

Som forventet faldt aktierne over dagen – fredag (:-D).

Mandag forventer BørsUdsigten, at de europæiske / danske aktier vil stige hen over dagen.

BørsUdsigten vurderer, at man skal benytte tilbageslag i de europæiske aktier til at købe, og håbe at der er en organisation – der har mod og mandshjerte nok til at være Bøddel og erklære Grækenland fallit.

Modsat andre forventer BørsUdsigten at en afklaring positiv som negativ, vil give ro og dermed et mere positivt marked.

Nu må vi se hvad vores chartet siger.
(N)euro (New, Northern, eller No Euro).

Grexit – Se at få slået den streg (- så vi kan komme videre)!

Det græske valg var en afledningsmanøvre.

Man afholder et valg på egen præmisser, og så tror man at Europa vil rette sig derefter!

Det forslag, der er stemt om eksisterer ikke efter at Grækenland de facto gik bankerot ved ikke at honorere renter og afdrag på deres gæld til IMF

Man har stemt om et forslag, der ikke længere ligger på bordet!

Grækerne går tilbage til EU, og tror at der er noget at forhandle om

Det er ikke grækerne, der kan diktere Europa. Hvor er realitetssansen?

– Det vil være det samme som halen der logrer med hunden!

Der er ikke produceret en troværdig plan, eller vilje til at tilbagebetale sine lån, endsige evne eller vilje til at fremlægge et finansbudget, der balancerer.

Det er som at sætte sig ved et bord på en restaurant, og når man har nydt det gode måltid, forvente at vennerne betaler for. Der hvor jeg kommer fra kaldte vi dem for ”nasserøve” – når øllerne skulle betales – og det altid var de samme der ikke havde nogle penge!

Grækerne må blot forstå, at der ikke er noget, at forhandle om!

For øjeblikket er gælden til eurolandende forrentet med ca. 1,5 pct. mod en toårig rente på 35 pct.

Det betyder at lempelser i statsgælden kun giver en besparelse på 1,5 pct. – Det er ikke servicering af gæld, der er den store udgift. Kan grækerne ikke servicere en rente på 1,5 pct. kan de ikke servicere noget som helst!

Der er tale om at eurozoneeksperimentet skal have nogle nye ingredienser tilsat, dat modellen ikke holder i praksis – hvilket ikke burde være en overraskelse for læserne af dette skrift.

BørsUdsigten har sin start i 2004 været modstander af euroen – og har offentligt tilkendegivet det – og blot afventet noget skulle ske.

Den største risiko i eurozonen ved en græsk default, er at euroen skal udvandes endnu mere, og inflationsrisikoen bliver meget større.

BørsUdsigten er tilhænger af fri handel og fri konkurrence, (undtaget fri hash(;-D).

BørsUdsigten vurderer, at man skal benytte eventuelle tilbageslag i de europæiske aktier, til at købe.

Den økonomiske situation er uændret – og man skal se bort fra det græske valg, der er iscenesat af grækerne selv, og en helt klar afledningsmanøvre fra det virkelige problem

Grækernes evne og vilje til, at kunne servicere en gæld!

De græske NEJ vælger vandt valget, men der er tale om en Pyrrhussejr!

Lad os håbe at ”BANKEN” siger NEJ til yderligere lån!

Grækenland er og bliver statsbankerot ligegyldigt om kreditorerne sørger for betaling af renter og afdrag.

BørsUdsigten vurderer fortsat, at der vil komme et ”reliefrally”, når der kommer en afgørelse

 

 

Gælden

Sidste uge lød ELA (Emergency Likvid Asset – der skal imødegå bankrun) på 85 mia. EUR. ECB har lukket for festlighederne ved 89 mia. EUR.

Grækenlands samlede gæld er ca. 325 mia. EUR modsvarende 2.400 mia. DKK

Det skal være slut med, at lade som om grækerne kan betale.

Situationen ligner ejendomsspekulanterne i 08erne, hvor bankerne betalte renter og afdrag på lån i samme bank, blot for at undgå at nedskrive gælden.

Kan læserne huske den politiske FORARGELSE?

Hvor er den forargelse henne, når vi ser på EU og den græske gældskrise??

BørsUdsigten forventer ikke en Lehman situation, selvom Grækenland ender i en situation, hvor der skal trækkes en streg.

Situationen omkring Grækenland burde ikke komme bag på nogen investor; men der kan komme overraskelser – måske i bankverdenen, hvor en default kan udløse tab, såfremt banker eller andre institutioner har skrevet CDS’er (Credit Default Swaps) ligesom AIG gjorde – og blev bragt i vanskeligheder – ved Lehman Bros. kollaps tilbage i 2009. Der er ingen regulering af udstedelse af sådanne.

Nu får vi snart at se om den græske krise er ”contained” – hvilket vil sige begrænset til Grækenland.

 

Wall Street

Wall Street holdt lukket, fredag. (Den amerikanske uafhængighedsdag).

Dow Jones lukkede torsdag med et fald på 0,2 pct. (27,80 point) i indeks 17.730,11.

S&P500 lukkede med et fald på 0,0 pct. (0,64 point) i indeks 2.076,78.

Nasdaq Composite lukkede med et fald på 0,1 pct. (3,91 point) i 5.009,21.

 

 

S&P500 Teknisk Vurdering

Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.077), er nedtrenden etableret efter bruddet af flerbunden (basen) i 2.080 niveauet. Brud af 2.088 indikerer en opbremsning. Brud af 2.075 indikerer yderligere kursfald.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten taget gevinst ved bruddet af den tertiære trend i 2.120 niveauet. Der er åbnet en shortposition ved bruddet af 2.080 niveauet. Shortpositionen afdækkes ved brud af 2.088 niveauet, og der købes spekulativt.

Strategi: Sælg.

Sekundært har BørsUdsigten solgt (stop loss) ved bruddet af 2.080 niveauet. Positionen lukkes ved brud af samme niveau.

Strategi: Sælg.

Primært har BørsUdsigten en købsstrategi. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.057.

Strategi: Køb.

De korte indikatorer er nået normale vendeniveauer.

Signalmodellerne ligger i rent sælg.

 

03SPCH
S&P500: Dagschart

 

 

Renten

Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation noteres 0,11 pct. lavere i en rente på 2,27 pct. Den toårige rente noteres ned med 0,067 pct. i 0,56 pct., og den 30 årige falder med 0,10 pct. til 3,09 pct.

Den tyske 10 årige Bund noteres 0,11 pct. lavere i 0,73 pct. og de 2årige i minus 0,01 pct. i 0,27 pct., og den 30årige 0,16 pct. lavere i 1,53 pct.

 

 

Valuta

USD noteres kl. 07:30 i 6,748 (6,673) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,104 (1,109). USD/JPY noteres i 122,3 (123,2). EUR/JPY noteres i 135,0 (136,7). EUR/DKK 7,459 (7,458).

 

 

USD/DKK teknisk

Ser BørsUdsigten på dagschartet for USD/DKK (6,75), er vi på vej mod næste konsolideringsniveau i 6,80 niveauet. Brud af dette niveau forventes at sende USD/DKK op i 7,10 niveauet.
Gentagelse igen igen:
BørsUdsigten ser et faresignal ved bruddet af 6,50 niveauet, da vi i givet fald vil have både en dobbelt top i 7,10 niveauet samtidig med en s-h-s formation. Der er tale om et EXIT niveau for all lange USD positioner – og vi skal pludselig til at tænke anderledes med vores USD aktieeksponeringer. Indtil videre er der dog tale om en positiv sekundær fortsættelsesformation.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt ved bruddet af i 6,70 niveauet. BørsUdsigten tager avance ved brud af 6,705 niveauet (oppefra), og der åbnes en reverse (short).

Strategi: Køb.

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt købt ved bruddet af 6,70 niveauet. Stop loss lægges ved brud af 6,70 niveauet.

Strategi: Køb.

 

 

Guld

Guldprisen noteres til morgen i 1.168 (1.167) USD pr troy ounce (31.1035 g).

Der er intet i guldprisen, der indikerer at en bekræftet default i Grækenland, vil skabe problemer. Tværtimod ligger Guld i sælg.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten åbnet en shortposition ved bruddet af 1.170 niveauet (oppefra). Positionen lukkes ved brud af 1.171 niveauet.

Strategi: Sælg

Sekundært har BørsUdsigten solgt en position i 1.170 niveauet. Stop loss lægges ved brud af 1.170 niveauet.

Strategi: Sælg

 

 

Olie

Olieprisen noteres lavere til morgen, mandag.

Nymex Crude, er senest noteret i 54,75 (56,72) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 59,46 (61,88) USD pr. tønde.

 

Asien

De asiatiske aktiemarkeder noteres lavere, nu til morgen, mandag. Kina højere.

Nikkei225 falder med 2,1 pct. (424 point) i indeks 20.116. Hang Seng noteres ned med 4,4 pct. (1.141 point) i indeks 24.923. Kina’s CSI300 Stiger med 0,7 pct. (28 point) i indeks 3.914. Sydkoreas Kospi falder med 2,4 pct. (50 point) i 2.054. Australiens ASX200 falder med 1,0 pct. (56 point) i 5.482.

Bemærk der er ikke tale om lukkenoteringer, men niveauer, der noteres godt en time før luk.

 

 

Teknisk Vurdering OMXC20

Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 (955) fik vi et lille salgssignal ved bruddet af 958 niveauet. Der konsolideres fortsat en sekundær positiv fortsættelsesformation.

Konsolideringer betyder oftest, at der skal handles lidt mere frem og tilbage for at ligger rigtigt i markedet, når det bevæger sig. Der er ”kaos” på chartet. Derfor hellere sælge engang for meget end en gang for lidt – alt kan ske.

Tertiært / spekulativt, har BørsUdsigten åbnet en shortposition i 972 niveauet. Der tages gevinst (afdækkes) ved brud af 965 niveauet.

Strategi: Sælg.

Sekundært har BørsUdsigten købt en position i 950 niveauet. Da trenden er negativ, er der taget gevinst hjem ved bruddet af 958 niveauet. Da der er tale om ”kaos” købes ikke ved test af bundlinien.

Strategi: Sælg.

Primært har BørsUdsigten en køb strategi, hvor der hjemtages gevinst ved brud af 843 niveauet.

Strategi: Køb

05C20CH
C20: Dagschart

De korte indikatorer er på vej ned i vendeniveauer.

Signalmodellerne ligger overvejende i sælg.

Analyse & Graf: Vikingen

Allan Thestrup – BørsUdsigten

allan@borsudsigten.dk
Tlf.: 2258 0126

 

BørsUdsigten er et risikostyringsværktøj

BørsUdsigten’s opgave er dagligt at vurdere, og beskrive de markedsmæssige risici. Det sker ud fra kampen mellem købere og sælgere på markedet, og investorpsykologien.

Det er specielt vigtigt at afdække markedsrisikoen, når aktiemarkederne svinger så meget som de gør, og vi ikke ved hvornår den næste større nedtur kommer.

Den selskabsspecifikke risiko lader vi andre om.

Pas på det overordnede aktiemarked ingen aktie er uberørt af den overordnede udvikling – heller ikke kvalitetsaktier, som A.P. Møller Mærsk, Coloplast, og Novo Nordisk.

Forøg dine chancer for at tjene penge på aktier – med mindst mulig risiko.

BørsUdsigten kan ikke forudsige kursudviklingen, men kan handle på signalerne på chartet, og have forventninger ud fra de signaler vi får. Handelsmønstre har det med at gentage sig selv. Det forøger gevinstchancerne på aktiemarkedet.

Ovennævnte strategier benyttes til, at risikostyre eksponeringen mod aktiemarkedet, og balanceringen af porteføljen mod det danske aktiemarked. (Afdækning af markedsrisikoen).

Nu gælder det om at placere sig så optimalt (finde de rigtige papirer) som muligt til rebound / bounce

Om valg af indeks!

Der skal retvisende – C20 indekset – og ikke manipulerede input (C20 cap) – til, for at give retvisende signaler!

Desværre kan du ikke som teknisk analytiker bruge det nye C20 Cap til noget som helst, da der er tale om et manipuleret indeks, der ikke siger noget som helst om likviditeten i markedet.

Endvidere opstår der lidt umotiverede ”gaps” der ikke lukkes normalt.

Man SKAL kunne se hvor mange penge der er i markedet – ikke et skønhedsbillede af en indeksvurdering.

Derfor dækker BørsUdsigten ikke dette indeks – da det er ubrugeligt/misvisende i teknisk sammenhæng!


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Børsudsigten for Børsudsigten på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Børsudsigten har modtaget fra kilder, som Børsudsigten finder pålidelige, men Børsudsigten garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Børsudsigten indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Børsudsigten hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Børsudsigtens kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer en analyse hver morgen, med fokus på markedernes udvikling og signaler.