Historisk Lang Konsolidering

BørsUdsigten: Skal USD Op? Nye købesignaler! Guld Fortsætter Optrend! Økonomi Olympiske Lege.

 

C20 indekset lukkede, torsdag, med en stigning på 0,7 pct. (7,13 point) i indeks 979,71.

De europæiske aktiemarkeder lukkede med stigninger på mellem 0,6 pct. og 1,6 pct., for de tre toneangivne europæiske aktieindeks (DAX30, FTSE100 og CAC40).

Wall Street lukkede uforandret fra et fald på 0,0 pct. til en stigning på 0,1 pct. for de tre aktieindeks BørsUdsigten har valgt at følge.

De asiatiske aktiemarkeder noteres højere til morgen, fredag.

De toneangivne europæiske aktieindeks, ses åbne med stigninger på mellem 0,3 pct. og 0,6 pct. når vi lægger morgenens handel med indexfutures til grund.

De amerikanske futures ses åbne med stigninger på mellem 0,1 og 0,3 pct., såfremt Wall Street åbnede dørene nu til morgen.

 

 

C20: Strategi og Vurdering

Ser BørsUdsigten på dagschartet (979) er der tale om et lille vendesignal (køb) på vores candlelight, og mindst en opbremsning. Købesignalet blev udløst ved brud af 975 niveauet.

Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt / lukket short ved bruddet af 975 niveauet. Stop loss / åbning af en shortposition ved brud af 970. Strategi: Køb.

Sekundært har BørsUdsigten solgt en lang position i 992,5 niveauet (købt i 908 niveauet). Der genkøbes ved brud af 1.005 niveauet. Strategi: Sælg.

Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 959 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 962 niveauet. Strategi: Køb.

De korte momentumindikatorer trækker op fra neutrale niveauer.

Signalmodellerne ligger i uensartet.

05C20CH

C20: Dagschart
Strategierne bruges til timing, risikostyring, og balancering af risikoen / muligheden i din aktiebeholdning, eller sagt på en anden måde, hvor mange aktier skal jeg ligge med i relation til den aktuelle markedsrisiko/potentiale.

 

 

Dagens C20 Udsigt

BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne højere nu til morgen, fredag.

Der er kommet rigtigt pæne halvårsregnskaber fra både NovoNordisk og DSV her til morgen, fredag.

 

 

Olympiske Lege

OL åbner officielt i Rio de Janeiro, og Brasilien håber, at det vil ”booste” deres økonomi – efter de store bestikkelsessager og nedgangen i emerging markets.

Den korte version er:

Det gør de IKKE!

På den korte bane er der omkostninger på mellem 12 og 18 mia. USD., og indtægter på den korte bane på ca. 4 – 5 mia. USD.

Udbygning af infrastruktur er mere langsigtet.

Omkostningerne bliver i første omgang betalt af befolkningen – hvor der i forvejen er meget store sociale problemer, og magthaverne har travlt med at rage til sig (korruptionsskandaler).

I øvrigt brugte Athen i 2004 10-11 mia. USD på afholdelse af OL – og det er ”ligesom” ikke gået så godt efterfølgende.

BørsUdsigten ønsker deltagere såvel som Brasilien All the Best og må den bedste vinde.

 

 

Historisk S&P500

I snart en måned (16 børsdage) har S&P500 været handlet indenfor en range af 1 pct. Det er den længste (- og kedeligste?) periode, hvor der har været handlet indenfor så snævert et range – og volatileteten er gået totalt ud af markedet!

De optionsinvestorer, der sælger put og calls – har tjent kassen – men man kan ikke fundere sine investeringer på ”historiske” begivenheder.

Umiddelbart ligner det er ”bull flag”, og dermed er også indikeret, at sandsynligheden for at aktiemarkedet skal yderligere op, er den største – men alt kan ske i denne chartformation.

Mange investorer vil ligge forkert, når markedet igen bevæger sig, og skal ud og afdække deres positioner. Det betyder, at et udbrud fra range sandsynligvis vil blive kraftigt.

Laver man et bet (væddemål), kan man med fordel købe calls og puts – out of money, og endda med en strikepris, der ligger langt væk – med en overvægt mod om man mener markedet skal op eller ned!

Der er tale om et særdeles ”billigt” væddemål, da volatiliteten er gået helt ud af aktierne.

Husk! Ved køb af optioner arbejder tiden imod dig, og ved udløb er prisen nul, hvis optionen ikke bliver udnyttet.

I øvrigt noterer BørsUdsigten, at Donald Trump har solgt alle sine aktier op til valget i november. Måske kender han alligevel konsekvensen af den økonomiske politik, der vil blive lagt – såfremt han bliver valgt. Han er tilsyneladende ikke så dum endda (;-D)

 

 

Wall Street

Wall Street lukkede rundt nulstregen i går, torsdag.

Bank of England satte renten ned med 0,25 pct. Det kan være en begrundelse for Fed til at udskyde den forventede rentestigning til september yderligere. Selv med en faldende arbejdsløshedsprocent og en stigende jobskabelse.

I dag, fredag, offentliggøres den officielle beskæftigelsesstatistik – eller mere negativt – arbejdsløshedsprocenten. Endvidere

Antallet af førstegangssøgende til arbejdsløshedsunderstøttelse steg til 269K; hvilket stort set er uforandret. Det indikerer, at de kommende arbejdsløshedstal – udskudt til den 8. august – vil vise en stigning i jobskabelsen.

Dow Jones lukkede torsdag med et fald på 0,0 pct. (2,95 point) i indeks 18.352,05.

S&P500 lukkede med en stigning på 0,0 pct. (0,46 point) i 2.164,25.

Nasdaq Composite lukkede med en stigning på 0,1 pct. (6,51 point) i 5.166,25.

 

 

S&P500: Strategi og Vurdering

Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.164), er der fortsat tale om en historisk konsolideringsformation med et handelsinterval på ca. 1 pct. Konsolideringsformationen har indtil videre varet over 3 uger. Volatiliteten er gået helt ud af markedet.

BørsUdsigten vurderer, at vi står overfor et større udbrud!

Toplinien ligger p.t. i 2.175 niveauet og bundlinien i 2.158 niveauet.

BørsUdsigten kan desværre kun gætte på om chartet bryder op eller ned.

En ting er dog sikkert – udbruddet SKAL følges – enten med køb eller salg. Falske udbrud er altid en risiko, men samtidig giver de også et signal om en revers udvikling. Var tirsdag en sådan dag?

Strategien er efterhånden en gentagelse af sig selv.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en position i 2.170 niveauet. Stop loss lægges ved brud af 2.157, hvor der ligeledes åbnes en spekulativ shortposition. Strategi: Køb.

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt i 2.040 niveauet. Der hjemtages gevinst i 2.155 niveauet. Strategi: Køb.

Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af 2.016 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.042 niveauet. Strategi: Køb

De korte momentumindikatorer ligger RSI9 i oversolgt vendeniveau, hvorimod Momentum ligger neutralt med en meget lille pil op.

Signalmodellerne ligger uensartet, fortsat rødt ”alert” fra MacD, uden tegn på opbremsning.

05SPCH

S&P500: Dagschart

 

Renten

Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation noteres 0,06 pct. lavere i 1,49 pct. Den toårige rente noteres 0,02 pct. lavere i 0,65 pct., og den 30 årige rente noteres 0,06 pct. lavere i 2,24 pct.

Renten på den tyske 10 årige Bund noteres til et fald på 0,06 pct. til minus 0,10 pct. Den 2 årige bund noteres 0,02 pct. lavere i minus 0,62 pct., og den 30 årige noteres 0,05 pct. lavere i 0,38 pct.

 

 

Valuta

USD noteres kl. 06:27 i 6,679 (6,674) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,114 (1,115) for 1 EUR. USD/JPY noteres i 101,2 (101,3). EUR/JPY noteres i 112,7 (112,9). EUR/DKK noteres i 7,438 (7,438).

 

USD/DKK: Strategi og Vurdering

Ser BørsUdsigten på dagschartet for valutakrydset USD/DKK (6,68), ligger vi i en tertiær optrend, efter købesignalet i 6,64 niveauet.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af 6,64 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 6,67 niveauet. Der åbnes shortposition ved brud af 6,62 niveauet. Strategi: Køb.

Sekundært har BørsUdsigten fået udløst stop loss ved bruddet af 6,73 niveauet (købt i 6,75). Der genkøbes ved brud af 6,73 niveauet. Strategi: Sælg.

De korte momentumindikatorer ligger i normale vendeniveauer, og pilen er op.

Signalmodellerne ligger i rent sælg; men der er tegn på opbremsning.

05USDDKK
USD/DKK: Dagschart.

 

 

Guld: Strategi og Vurdering

Guldprisen noteres i 1.362 (1.340) USD pr troy ounce (31.1035 g).

Ser BørsUdsigten på guldchartet blev tilbageslaget mod trendlinien (1.355) afvist i denne omgang.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en position i 1.325 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 1.355 niveauet. Der åbnes en short ved brud af den sekundære trendlinie i 1.333 niveauet. Strategi: Køb.

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved i 1.215. Der hjemtages gevinst ved brud af den stigendes sekundære trendlinie i 1.333 niveauet. Strategi: Køb.

 

 

Olie: Strategi og Vurdering

Olieprisen noteres højere til morgen, fredag.

WTI, er senest kl. 06:53 noteret i 41,58 (41,15) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 43,86 (43,30) USD pr. tønde.

Ser BørsUdsigten på dagschartet for UK Brentkvaliteten (43,9) er der udløst et lille købesignal (mindst en opbremsning) af den faldende sekundære trend.

Der udløses købesignal ved brud af den faldende trendlinie i 44 niveauet, og sekundært ved brud af 46 niveauet.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af 43 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 43,25 niveauet. der åbnes en shortposition ved brud af 41,5 niveauet. Strategi: Køb.

Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst i 50 niveauet. Der er åbnet en shortposition i 47,5 niveauet. Der genkøbes og lukkes short ved brud af 44,5 niveauet (nedefra). Strategi: Sælg.

 

Asien

De asiatiske aktiemarkeder noteres højere til morgen, fredag.

Nikkei225 stiger med 0,1 pct. (17) point i indeks 16.272. Hang Seng stiger med 1,4 pct. (307 point) i indeks 22.139. Kina’s CSI300 falder med 0,1 pct. (3 point) til indeks 3.204. Sydkoreas Kospi stiger med 0,8 pct. (16 point) i indeks 2.016. Australien ASX200 falder med 0,4 pct. (20 point) i 5.496.

Alle noteringer en rigtig god time tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.

 
Analyse & Graf: Vikingen

Allan Thestrup – BørsUdsigten
allan@borsudsigten.dk

Tlf. 2258 0126 bedst mellem 10:00 og 11:00

 

 

Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)

Få Styr på Markedsrisikoen?

BørsUdsigten er blevet mere vigtig end nogensinde på grund af den øgede fokusering på ETF’er

BørsUdsigten er et risikostyringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.

Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.

Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.

Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!

Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.

Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.

BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.

Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!

Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.

Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.

BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.

Short (Baisse) bruges for at optimere kursudsvingene i porteføljen. På grund af risikoen ved shortpositioner bruges de mest i den spekulative del af porteføljen.


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Børsudsigten for Børsudsigten på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Børsudsigten har modtaget fra kilder, som Børsudsigten finder pålidelige, men Børsudsigten garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Børsudsigten indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Børsudsigten hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Børsudsigtens kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer en analyse hver morgen, med fokus på markedernes udvikling og signaler.