Er Frygten Handlet Ud Af Markedet?

BØRSUDSIGTEN: Koalition hen over Midten? Opbremsning i rentestigningen! Be gready when market is fearful …

C20 indekset lukkede torsdag, med en stigning på 0,6 pct. (5,87 point) i indeks 953,79.

De europæiske aktiemarkeder lukkede fra et fald på 0,7 pct. til en stigning på 0,5 pct., i går, torsdag.

Wall Street lukkede med stigninger på mellem 0,4 pct. og 0,5 pct. for af de tre indeks BørsUdsigten har valgt at følge.

De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende højere til morgen, fredag.

De toneangivne europæiske aktieindeks ses åbne med stigninger på mellem 0,1 pct. og 1,5 pct. til morgen, når vi lægger handelen med indeksfutures til grund.

Wall Street ser ud til at åbne med stigninger på mellem 0,2 pct. og 0,4 pct., når man lægger nattens og morgenens handler med indeksfutures til grund.

 

 

Strategi C20

BørsUdsigten’s (sekundære/mellemlange sigt) strategi for C20 / danske aktier er sælg.

BørsUdsigten har hjemtaget gevinst ved brud af 973 niveauet. Der genkøbes ved brud af 960 niveauet.

Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.

BørsUdsigten’s spekulative (tertiære) strategi er sælg.

BørsUdsigten lukker vores shortposition (åbnet i 958 niveauet) ved brud af 959 niveauet (nedefra). Der genkøbes en lang position ved brud af 959 niveauet.

BørsUdsigten’s langsigtede strategi (primær) er køb for C20. Der hjemtages gevinst ved brud af 800 niveauet.

Gentagelse:

Ovennævnte strateginiveauer benyttes til vægtning af hvor stor en eksponering man skal have til danske aktier, og som optimerings-/risikostyringsværkstøj.

Endvidere benyttes strategierne til timing af køb / salg af enkeltaktier, der først købes når aktiemarkedet er ”med” (rygvind på cykelstien), og sælges når der er modvind.

Niveau for indeksvurdering: 954.

 

 

Dagens C20 Udsigt

BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset vil åbne højere til morgen, fredag.

Regnskaber fra FL Smidth, Købenahvnske Lufthavne og efter luk SimCorp

Valget i UK

BørsUdsigten noterer, at den siddende premierminister David Cameron – ham på Helle Thornings selfie af Obama, Camaron, og Helle ved Mandela’s begravelse – ser ud til at blive største parti.

I den forbindelse udtalte han ordene: Hvem kan sige nej til en Kinnock?

For ikke indforståede skal nævnes at Helle’s svigerfar – Niels Kinnock – var oppositionsleder for Labour fra 1983 til 1992. David Cameron er konservativ.

Ligger der i ordene en koalition hen over midten?

I øvrigt er Neil Kinnock i forbindelse med indtræden i overhuset udnævnt til Baron.

 

 

Wall Street

Wall Street lukkede højere i går, torsdag.

Kvartalsregnskaberne – de store – viste fremgang. Alibaba viste en fremgang på 45 pct. og en stærk indtjening, der resulterede i en stigning på 7,5 pct. ved noteringen. Godt nyt for Yahoo, der fortsat har en stor post aktier i selskabet.

CBS viste fremgang på trods af en nogenlunde uforandret omsætning.

Olien er siden bunden steget godt 40 pct. som rebound. Det går naturligvis ud over de selskaber der er afhængige af olie (eksempelvis – transportselskaber, rederier, og flytransport). Torsdag faldt olieprisen, og det gav håb om en bedre indtjening i disse selskaber, og igen penge i forbrugernes lommer.

Den stigende faldende USD betyder, at de amerikanske selskaber igen for en bedre konkurrenceevne, og dermed mulighed for yderligere indtjening. Der tænkes naturligvis på selskaber, der har en stor indtjening i udlandet eller en eksport.

Begynder disse faktorer igen at stige, vil det betyde pres på de aktier og sektorer, der er afhængig af disse elementer.

I dag offentliggøres amerikanske beskæftigelsestal for april. Gårsdagens opgørelse over antallet af førstegangssøgende til arbejdsløshedsunderstøttelse overraskede positivt. Tallet endte på 265K, hvilket giver en indikation om en rigtig pæn underliggende jobskabelse. Det indikerer yderligere fald i arbejdsløsheden. Tallet – og de 4 ugers glidende gennemsnit er væsentligt bedre end forventet, og er i modstrid til tallet fra den ADP opgørelse onsdag, der lå i den lave ende; men også er behæftet med usikkerhed.

Dow Jones lukkede torsdag med en stigning på 0,5 pct. (82,08 point) i indeks 17.924,06.

S&P500 lukkede med en stigning på 0,4 pct. (7,85 point) i indeks 2.088,00.

Nasdaq Composite lukkede med en stigning på 0,5 pct. (25,91 point) i 5.945,55.

 

 

S&P500 Teknisk Vurdering

Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.088), er der fortsat tale om en sekundær sidelæns konsolidering mellem 2.117 som toplinie og 2.080 (2.070) niveauet som bundlinie. Så kan man vælge at have en handelsstrategi. Ved en handelsstrategi købes / sælges ved test af modstande respektive støttelinier. Tertiært / spekulativ giver brud af 2.088 niveauet købesignal i dag.

Udbrud fra basen skal følges op med køb / salg.

BørsUdsigten har fortsat en målzone (afstukket for et halvt år siden) i 2.200 og forventes nået løbet af de næste 1 – 3 måneder.

Tertiært / spekulativt lukker BørsUdsigten shortposition ved bruddet af 2.088 niveauet (åbnet 2.089), og køber en lang position, med stop loss ved brud af 2.080 niveauet.

Strategi: Sælg / Køb (vi er tæt på et spekulativt købesignal).

Sekundært har BørsUdsigten ved stop loss i 2.089 niveauet lukket vores lange position fra 2.110 niveauet. Brud af 2.090 niveauet udløser køb.

Strategi: Sælg.

Primært har BørsUdsigten en købsstrategi. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.029.

Strategi: Køb.

De korte indikatorer ligger i negativt territorium.

Signalmodellerne ligger i sælg.

Når markedet konsoliderer sig er der desværre en hel del handel frem og tilbage indtil investorerne igen beslutter hvilken vej markedet skal.

08spch
S&P500: Dagschart

 

 

Renten

Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation faldt med 0,08 pct. til 2,16 pct. Den toårige rente uforandret i 0,63 pct., og den 30 årige rente falder med 0,10 pct. til 2,88 pct.

Den 10 årige tyske Bund steg med 0,01 pct. til 0,59 pct., og den 5 årige bund ligger uforandret med en positiv rente på 0,08 pct.

Endelig bremsede rentestigningerne op.

 

Valuta

USD noteres kl. 07:23 i 6,654 (6,581) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,122 (1,134) for 1 EUR. USD/JPY noteres i 119,9 (119,5). EUR/JPY noteres i 134,5 (135,5). EUR/DKK 7,461 (7,466)

 

 

USD/DKK

Ser BørsUdsigten på dagschartet for valutakrydset USD/DKK (6,655), ser vi igen en candlelight bund. Det indikerer mindst en opbremsning og gode muligheder for en bounce.

Tertiært har BørsUdsigten åbnet og lukket en shortposition i 6,64 niveauet. Der genkøbes ved brud af 6,64 niveauet.

Strategi: Køb. (ændret)

Sekundært har BørsUdsigten genåbnet vores shortposition ved bruddet af 6,60 niveauet. Der afdækkes på det nuværende niveau i 9,65 niveauet.

Strategi: Køb

08USDDKK
USD/DKK: Dagschart.

Guld

Guldprisen noteres fredag lavere i 1.185 (1.188) USD pr. troy ounce (31.1035 g).

Ser vi på guldchartet, er ligger vi fortsat i den 3 uger gamle konsolideringsformation med en toplinie i 1.210 og en bundlinie i 1.183-80.

Tertiært/ spekulativt har BørsUdsigten i 1.195 hjemtaget gevinst. Der genkøbes ved brud af den faldende trendlinie i 1.195, og der åbnes en shortposition ved brud af 1.180 niveauet.

Strategi: Sælg.

Sekundært har BørsUdsigten købt en position i 1.205 niveauet, og der udløses stop loss ved brud af 1.180 niveauet, hvor der åbnes en shortposition (sælg).

Strategi: Køb.

Der er tale om en typisk konsolideringskanal, der afventer at de ubeslutsomme investorer skal tage en beslutning om, hvilken vej det skal gå.

Olie

Olieprisen noteres lavere til morgen, fredag.

Nymex Crude, er senest noteret i 58,59 (60,59) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 65,31 (67,41) USD pr. tønde.

BørsUdsigten noterer et stærkt tilbageslag i olieprisen.

Salgssignalet i UK Brent kom ved bruddet af 67 niveauet. genkøb ved brud af 67 niveauet.

 

Asien

De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende højere til morgen, fredag.

Nikkei225 stiger med 0,5 pct. (97 point) i indeks 19.389. Hang Seng stiger med 0,6 pct. (169 point) i indeks 27.459. Kina’s CSI300 stiger med 0,1 pct. (4 point) i indeks 4.474. Sydkoreas Kospi falder med 0,3 pct. (5 point) i indeks 2.086. Australiens ASX200 falder med 0,1 pct. ( point) i 5.642.

Alle noteringer en god times tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.

Teknisk Vurdering OMXC20

Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 (954), ligner det et vendesignal på candlelight markeringen – men trenden er endnu ikke brudt.

Noget kunne tyde på at frygten blev handlet ud af markedet i går, torsdag.

Eller som Warren Buffet siger – Be gready, when the market is fearful ….

Der er fortsat tale om en positiv fortsættelsesformation i form af en faldende kile.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten solgt (stop loss) ved bruddet af 958 niveauet. Der genkøbes ved brud af 959 niveauet. Der er ligeledes åbnet en short i 958 niveauet. der afdækkes ved brud af 959 niveauet.

Strategi: Sælg.

Sekundært har BørsUdsigten i 973 niveauet hjemtaget gevinst af vores køb i 920 niveauet. BørsUdsigten genkøber ved brud af 960 niveauet.

Strategi: Sælg.

BørsUdsigten har en primær købsstrategi i C20. Der hjemtages gevinst ved brud af 800 niveauet.

Strategi: Køb

08C20CH
C20: Dagschart

De korte indikatorer trækker ned, og er nået oversolgte vendeniveauer.

Signalmodellerne ligger i rent sælg.

Analyse & Graf: Vikingen 

Allan Thestrup – BørsUdsigten
allan@borsudsigten.dk

 

 

BørsUdsigten er et risikostyringsværktøj

BørsUdsigten’s opgave er at vurdere, og beskrive de markedsmæssige risici. Den selskabsspecifikke risiko lader vi andre om.

Pas på det overordnede aktiemarked ingen aktie er uberørt af den overordnede udvikling – heller ikke kvalitetsaktier, som A.P. Møller Mærsk, Coloplast, og Novo Nordisk.

Om valg af indeks!

Der skal retvisende og ikke manipulerede input (C20 cap) til, for at give retvisende signaler!

Desværre kan du ikke som teknisk analytiker bruge det nye C20 Cap til noget som helst, da der er tale om et manipuleret indeks, der ikke siger noget som helst om likviditeten i markedet.

 

Endvidere opstår der lidt umotiverede ”gaps” der ikke lukkes normalt.

Man SKAL kunne se hvor mange penge der er i markedet – ikke et skønhedsbillede af en indeksvurdering.

Derfor dækker BørsUdsigten ikke dette indeks – da det er ubrugeligt/misvisende i teknisk sammenhæng!


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Børsudsigten for Børsudsigten på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Børsudsigten har modtaget fra kilder, som Børsudsigten finder pålidelige, men Børsudsigten garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Børsudsigten indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Børsudsigten hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Børsudsigtens kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer en analyse hver morgen, med fokus på markedernes udvikling og signaler.