Bonanza på markedet

Print Friendly, PDF & Email

Markedsdeltagerne har været skuffede over udviklingen i de seneste regnskabsaktuelle selskaber, hvilket har sendt deres aktie ned med mellem 5 og 7 pct. Den kommende uge er ligeledes fyldt med regnskaber, og det bliver interessant at følge reaktionerne på disse.

Pandora overraskede alle med en flot vækst i indtjeningen. Endvidere opjusterede selskabet forventningerne til hele året. I halvårsregnskabet fremgår det også, at salget af ringe er stigende og nu udgør 10 pct. af omsætningen og øvrige smykker udgør 11,9 pct. Det er positivt, at Pandora får et bredere produktionsmix med en god indtjening. Pandora-aktien har genoptaget den stigende tendens. Nærmeste modstandsniveau er 530.

ALK-Abellos forretning løber i den rigtige retning, men det går ikke så hurtigt, som markedet havde håbet. Teknisk har aktien været i en faldende tendens de sidste 2 måneder fra kurs 860 til 760. Faldet har sendt RSI ned i det oversolgte niveau. Markedet har reageret på, at det tager noget længere tid at opnå den øgede volume i salget, da selskabet står overfor en stor uddannelsesopgave i forhold til lægekorpset. Aktien ser interessant ud på niveauet. Nærmeste modstand er 820 og herefter 860.

Coloplast leverede et regnskab med vækst i blandt andet EBIT-margin, der gik fra 32 pct. sidste år til 34 pct. i år. Forventningerne i markedet var lidt højere, hvilke medførte et tilbagefald i aktiekursen. Coloplast-aktien har været i en faldende tendens siden juni, hvor aktien var en tur oppe i kurs 500.

Tilbagefaldet giver en opsamlingsmulighed på niveauet med målkurs 500-520.

FLSmidth nåede et EBITDA på 472 mio. kr. mod forventningerne på 465 mio. kr. i anden kvartal. Det bedre resultat for kvartalet trak aktien op i 302. Det betyder, at den faldende tendens på dagsniveauet er brudt, og der er etableret et købssignal, mens kursen på ugebasis skal igennem niveauet 315, før der bliver etableret et købssignal i Bollingerkanalen.

Novozymes opjusterede, men udviklingen i vaskepulver-segmentet skuffede og investorerne kvitterede med at sende aktien ned med 6,47 pct. og lukkede i 260, men tidligere på dagen havde aktien været i 251,2, så det rettede sig til sidst. Novozymes har siden juli 2013 været i en stigende trendkanal og med dagens fald er den igen nede og teste støttelinie, og det bliver interessant at se, om det holder.  Holder linien, er det en spekulativ opsamlingsmulighed.

Den kommende uge byder på mange regnskaber. Blandt andet kommer A. P. Møller-Mærsk, Topdanmark og Jyske Bank tirsdag. Onsdag er det Ambu, Carlsberg, H+H, NKT, Rockwool, Sydbank og Vestas. Torsdag lander DFDS, IC Companys, ISS, Matas og ØK.

Carlsberg holder fast i støtteniveauet omkring 520 og tog torsdag et hop op i niveauet 540, hvilket er med til at skabe i bund i Momentum.

Brdr. Hartmann, der også er regnskabsaktuel i den kommende uge kan blive ramt af det russiske importforbud på frugt. Da kunderne afbestiller deres ordrer, da de ikke skal bruge det til det russiske marked. Senere kan bl.a. frugtproducenter øge efterspørgselen, når de finder nye markeder, hvor de kan afsætte deres produkter. Hartmann-aktien er faldet tilbage til niveauet 175.

C20-indekset har etableret en ø. Det vil sige, at der er ”gap” på begge sider af en enkelt dag 8/8, hvor markedet startede i 707,86 og sluttede i 704,74, mens den dagen før sluttede i 715,35 og dagen efter åbnede i 715,55. De sidste par dages stigninger har fået Momentum og RSI til at etablere en bundformation på ugebasis. Signalmodellerne Bollinger og Parabolic er begge i salg. Det lange glidende gennemsnit blev brudt i sidst uge, men denne uges stigning betyder, at stablen igen er over det glidende gennemsnit og kan markedet lukke over det lange glidende gennemsnit, er markedet tilbage i den positive trend. Nærmeste modstandsniveau er ved 750, mens nærmeste støtteniveau er ved 680.

DK Portefølje

Hæver mål-kurs og stop-loss på Coloplast. Fylder aktien meget i din portefølje, kan man reducere den til det halve. SimCorp er under stop-loss og er sat på salgslisten det samme gælder Vestas.

Selskab Købsdato Købskurs Aktuel kurs Målkurs Stop-loss Kurs-udvikling Indeks-udvikling
Chr. Hansen 131011 193,00 228,40 275 225 18% 28%
Coloplast 120111 169,50 462,00 512 445 173% 80%
DSV 140228 171,60 176,40 190 165 3% 1%
GN Store Nord 140724 145,20 137,30 165 137 -5% -3%
Novo Nordisk 140131 216,50 249,20 260 240 15% 13%
Pandora ( ½ position) 130227 148,35 429,00 450 405 189% 33%
SimCorp 140620 189,00 170,00 224 182 -10% -3%
Vestas 130508 60,16 264,00 320 289 339% 33%
Solgt
ØK 140523 70,00 57,00 80 67 -19% -1%
G4S 140620 24,70 23,32 27 24 -6% -3%
Pandora (½) 130227 148,35 372,90 420 390 151% 33%
Lundbeck 140611 117,06 143,00 22% 25%
Spar Nord 39,70 59,5 50% 20%

Nordisk portefølje

Tager Haldex med i porteføljen på det nuværende niveau. Vores investering i Deep Sea Supply har i denne uge udbetalt 0,02 USD i dividende.

Selskab Købsdato Købskurs Aktuel kurs Målkurs Stop-loss Kurs-udvikling Indeks-udvikling
Auriga 140307 196,00 316,0 325 295 61% -2%
B&B Tools 140523 126,75 153,0 180 145 21% -1%
Cloetta 120111 16,00 22,6 25 19 41% 75%
Deep See Supply 140613 9,62 9,00 12 9 -6% -5%
Haldex 140815 153,00 153,00 170 140 0% 0%
Holmen 140502 228,50 216 265 230 -5% 0%
Solgt
ICA Gruppen 130828 120,00 213 235 215 78% 27%
Betsson 140321 220,00 235,5 280* 245 7% 6%
Millicom 526,43 625,5 700 640 19% 20%
Boliden 104,10 95,6 120 100 -8% 4%

Det går op igen

Det amerikanske marked stiger igen og det på trods af lidt kedelige tal torsdag, der viste, at der bliver flere nytilmeldt ledige. Omvendt viste andre tal i ugens løb, at flere selv siger op og andre tal igen, at flere søger tilbage i jobmarkedet.

Den kommende uge byder på regnskab fra Home Depot, Hewlett-Packard, Medtronic samt Target.

Target der er i detail branchen som Wal-Mart og Macys har sikkert haft det lige så svært som sine konkurrenter. Aktien er allerede faldet tilbage fra kurs 73 sidste sommer til 63 i år.

Dow Jones har testet 16.500 og er siden steget igen og handles nu 16.650. Stigningen i indekset har skabt en bund i Momentum, der også stiger på ugebasis, mens der fortsat er en faldende tendens i MACD og RSI. RSI nærmer sig det oversolgte niveau. Holder stigningen, er de glidende gennemsnit på ugebasis ikke brudt endnu, men signalmodellerne Bollinger og Parabolic har skiftet signal på ugebasis til salg. På dagsniveauet er der igen etableret et købssignal i Bollingerkanalen. De mange skiftende signaler gør, at man skal investere forsigtigt.

S&P 500 har ikke helt samme historie, for her undgik indekset at etablere et salgssignal på ugebasis i Bollingerkanalen, da fredagens lukkekurs var over det nedre bånd. Den samme tendens ses i Parabolic-modellen på ugebasis. Faldet har trukket ned i de tre indikationsmodeller MACD, Momentum og RSI på ugebasis. De sidste par dages stigning har skabt en bund i RSI i niveauet 50.

Det lange glidende gennemsnit har støtte i niveauet 1910. Nærmeste modstandsniveau er 1980 og herefter en test af niveauet 2000-2025.

Nasdaq Composite er tilbage på niveauet fra juli og faldet kan næsten ikke ses i grafen. Det betyder, at signalmodellerne Bollinger og Parabolic begge er i køb på ugebasis og det lange glidende gennemsnit ligger som en støttelinie i niveauet omkring 4350. Faldet kan ses i Momentum og RSI, der begge er faldet tilbage på ugebasis. Men den langsigtede trend er ikke berørt af faldet. Det nærmeste modstandsniveau er ved 4450, som også blev testet i juli i år og herefter er det omkring  4500 og 4600. Nærmeste støtteniveau er ved 4350, og så i niveauet 4300.

Strategi: Ændre til reducér på amerikanske aktier.

Stigninger i Japan igen

Det japanske marked har igen etableret en stigende tendens efter en tur i niveauet 14.800. Stigningen de sidste par dage har skabt en bund i Momentum og RSI på ugebasis. Faldet holder fortsat fast i salgssignalet i modellerne Bollingerkanalen og Parabolic på ugebasis.

Momentum på månedsniveauet er fortsat faldende, så man skal fortsat være forsigtig med at øge sin eksponering i det japanske marked. Nærmeste modstandsniveau er 15.600, som var en topformation i slutningen af juli i år. Det lange glidende gennemsnit ligger som en støttelinie i niveauet 14.800 på ugebasis.

Strategi: Hold på japanske aktier.

OMX S30 var en tur nede ved støtteniveauet 1330, men har siden rejst sig og handles nu i niveauet 1360, der tidligere har været et modstandsniveau tilbage i marts, april og juli. Hoppet de sidste par dage betyder ligeledes, at der er etableret en bund i RSI og Momentum på ugebasis, mens MACD fortsætter den faldende tendens. De glidende gennemsnit på ugebasis er blevet brudt og der er fortsat salgssignal i de to modeller Bollinger og Parabolic på ugebasis. Momentum på månedsniveauet er fortsat i en faldende tendens. Niveauet 1330 er et vigtigt støtteniveau som man skal holde øje med, hvis uroen igen plusser op.

Strategi: Hold på svenske aktier.

Hennes & Mauritz tester igen modstandsniveauet 295, hvilket nu er tre gange det sker i år. Det bliver interessant at se, om det bliver lykkens gang. Stigningen de sidste par dage trækker op i de tre indikationsmodeller MACD, Momentum og RSI på ugebasis. RSI er i 58 på ugebasis. Lukker kursen over 296, så går Bollingerkanalen i køb på ugebasis. Momentum på månedsniveauet er fortsat faldende, så der mangler lidt hastighed på langt sigt.

Frankfurt, Dax forsøger at etablerer en bundformation i niveauet omkring 9100-9200. Bundformationen i indekset har fået modellerne Momentum og RSI til at etablere en svagt stigende tendens, mens MACD fortsat er i salg.

På dagsniveauet skal kursen igennem niveauet 9250, før der bliver etableret et købssignal. På ugebasis skal  kursen over 10.000, før der sker en signalændring. De glidende gennemsnit har etableret et ”Death Cross”. Signalforvirring på det tyske marked indikerer, at man skal gå varsomt til markedet.

Strategi: Nærmer anbefalingen til at reducere i svage aktier eller sikre gevinsten.

DFDS – hvordan med Rusland?

DFDS har en række ruter i Østersøen, der blandt andet går til de baltiske lande, men med det russiske importforbud af fødevarer fra EU kan det påvirke disse ruter yderligere. Allerede i første kvartal er DFDS påvirket af importforbud mod kød. Endvidere afventer DFDS de engelske myndigheders afgørelsen omkring Eurotunnel-sagen – om de må eje et rederi og derved have afgang til transport af gods over og under vandet. Der bliver afholdt høring i slutningen af november.

I begyndelsen af juli modtog DFDS 47,2 mio. kr. i støtte til installation af røgrensere på fem af rederiets fragtskibe, der sejler fra Gøteborg til Gent i Belgien. Man har vedtaget i EU, at røgrensningen skal gælde alle skibe i de kystnære farvande.

Der har været vækst i den engelske økonomi siden årsskiftet og allerede i 1. kvartal kunne DFDS mærke den positiv udvikling på deres fragtruter. DFDS oplever ligeledes en positiv tendens i de øvrige dele af Europa. Dollaren er steget, mens olieprisen er faldet, så det har ikke haft den store indflydelse på regnskabet.

Teknisk har aktien været en tur i niveauet 410-420, der også var støtteniveauet tilbage i april i år. Tilbagefaldet har sendt RSI ned under 40, men de sidste par dages positive tendens har ændret retning for RSI. Den samme ændring ses i Momentum på ugebasis, mens MACD fortsat er faldende.

Signalmodellerne er i salg og de glidende gennemsnit er blevet brudt. Nærmeste modstandsniveau er 480.Afvent regnskabet.

ØK bombet tilbage

ØK-aktien har tabt 30 point siden frasalget af forretningen i Venezuela. Tilbage i ØK er flytte- og aktivforretningen Santa Fe. Santa Fes geografiske område er Mellemøsten, Asien og Australien.

I første kvartal af 2014 oplevede Santa Fe et fald i omsætning på 6,8 pct. Det skyldes blandt andet den svage økonomiske situation i Australien.

Det har været i selve flytteforretningen, som er ramt af en faldende omsætning, mens replacering service har oplevet en positiv vækst.

Sidste år havde Santa Fe-forretningen en ekstraordinær omkostning på 200 mio. kr.,  hvilket var med til at EBIT endte for året på -176 mio. kr. Modregnes de omkostninger, endte EBIT på 25 mio. kr.

Teknisk er aktien faldet fra kurs 85-90 i foråret til det nuværende niveau omkring 55-60. Det kraftige fald har sendt RSI ned i det oversolgte niveau. De sidste par dages stigning har fået Momentum til at etablere en bundformation sammen med MACD.

Momentum på månedsniveauet har ligeledes etableret en bundformation. For den spekulative investor er der en opsamlingsmulighed. 

B&O ramte ikke helt

I min analyse fra den 8/8 i Trends havde jeg en forventning om, at B&O nåede et lille plus og en omsætning på 3,1 mia. kr. Desværre blev det et mindre underskud på 29 mio. kr, og en omsætning på 2.814 mio. kr. Nu forventer B&O en omsætningsfremgang på 5 pct. for næste år  og dermed bliver det svært at nå den ønskede omsætning på 8-10 mia. kr., som er det langsigtede mål.

Med de noget svagere vækstforventninger så indikerer fundamental-modellen en fair-pris på aktien i niveauet omkring 84 kr. mod 95 kr. tidligere.

Teknisk er aktien fortsat i en stigende tendens, men der er ikke en stigende tendens i MACD og Momentum grundet den vandrette formation i aktiekursen. Den vandrette formation har stået på i godt 2 måneder, hvilket har givet en faldende tendens i de to ovennævnte modeller, men også i RSI, som er nede i 60 på ugebasis.

Momentum på månedsniveauet er stigende, og der er fortsat positiv tendens i signalmodellerne Bollinger og Parabolic. Afvent udvikllingen. 

Renten fortsætter den faldende tendens

De europæiske renter fortsætter den faldende tendens. Faldet i renten skyldes den manglende vækst i Europa. En styrket dollar og en lavere rente burde sætte gang i hjulene på det europæiske kontinent.

Den 30-årige amerikanske rente handles vandret i niveauet 3,25. Den vandrette formation har fået de tre indikationsmodeller MACD, Momentum og RSI til at falde tilbage på ugebasis. Holder niveauet omkring 3,25 ikke, så er næste støtteniveau ved niveauet 3,0.

Den 10-årige danske rente er faldet tilbage til støtteniveauet 1,4 mod 1,5 i sidste uge. Faldet har trukket yderligere ned i Momentum MACD og RSI på ugebasis. Faldet har ligeledes fået RSI yderligere ned i ugen, der er gået.

NOK/DKK er steget op over 90,5. Stigningen har trukket op i MACD, der har etableret en bundformation. Stigningen fastholder Bollingerkanalen, idet købssignalet der dukkede op i den norske krone i sidste uge.

SEK/DKK har etableret et købssignal i denne uge i Bollingerkanalen. De glidende gennemsnit på dagsniveauet har etableret et ”Golden Cross”. Den positive tendens i valutaen har trukket op i MACD og Momentum på ugebasis. Kursen skal igennem 82-82,5, før signalmodellerne på ugebasis ændre karakter. Det lange glidende gennemsnit ligger som et modstandsniveau i niveauet 82.

EUR/USD: endelig er dollaren blevet styrket. De svage nøgletal fra Europa den seneste uge viser, at der er lang vej for Europa endnu.

Guldprisen holder sig i niveauet 1290-1310 og kursen bevæger sig dermed vandret. Trods den vandrette formation i kursen, så er der fortsat en positiv tendens i MACD og RSI på ugebasis, mens Momentum har etableret en topformation og falder. Der er divergens mellem signalmodellerne Bollinger og Parabolic på ugebasis. Markedsdeltagerne er fortsat afventende overfor den geo-politiske situation.

Metalmarkedet har mistet pusten oven på korrektionen i aktiemarkedet. Kobber, tin og zink er faldet tilbage på ugebasis, mens aluminium fortsætter den stigende tendens og igen tester modstandsniveauet 2050 på ugebasis.

Robusta Coffee Futures taber fortsat Momentum på både uge- og månedsniveauet. Nærmeste støtteniveau er ved 1900, der blev testet i juni. Der er fortsat en positiv tendens i MACD og RSI på ugebasis.

Brent Crude Futures er faldet yderligere i denne uge og handles nu i niveauet under 104 dollar pr. tønde. De glidende gennemsnit på ugebasis har etableret et ”Death Cross”. Sidst der blev etableret et ”Death Cross” i januar faldt prisen på olien ikke yderligere. Momentum peger nedaf på både uge- og månedsniveauet.

Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.

Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Trends for Trends på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Trends har modtaget fra kilder, som Trends finder pålidelige, men Trends garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Trends indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Trends hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Trends' kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

, , , , , , , , , , , ,

Ingen kommentarer endnu.

Skriv et svar